Udlejningsfirma fik første terrængående bomlift på elUlrik Knudsen sikrede sig Danmarks første eksemplar af den fuldelektriske Manitou 200ATJe Oxygen bomlift til KLU Materiel Nord A/S.

Udlejningsfirma fik første terrængående bomlift på el

Scantruck har leveret Manitous nye 200ATJe Oxygen til KLU Materiel Nord

'Hvis man venter længe nok, kan man blive konge af Sverige' lyder et gammelt ordsprog. Direktør Ulrik Knudsen hos udlejningsfirmaet KLU Materiel Nord A/S med base i Aalborg ventede længe, selv om han ikke havde royale ambitioner.

Han ventede på Danmarks første eksemplar af Manitous 100 procent eldrevne bomlift, 200ATJe Oxygen. Nu er den netop ankommet til Aalborg. Og den var værd at vente på, mener udlejningsdirektøren.

- Det er et års tid siden, vi bestilte det elektriske modstykke til Manitous tilsvarende dieseldrevne terrængående bomlift hos Manitou-importøren, Scantruck A/S. Jeg er ikke tvivl om, at det er fremtiden, Manitou her har taget hul på. Tidligere hed det diesel, når vi kom over en vis størrelse og arbejdshøjde, og de eldrevne lifte var med små hjul og ikke terrængående. Med Manitou 200ATJe Oxygen er vi fuldt på højde med den tilsvarende diesellift, konstaterer Ulrik Knudsen.

200ATJe Oxygen er blevet betegnet som fremtidens lift, og Ulrik Knudsens forventninger til den nye maskine er da også tårnhøje.

Billig i drift og nem service

- Den har en rigtig god størrelse, og den måde, den er lavet på, er rigtig fin. Den afløser direkte den dieseldrevne lift, som hidtil har været løsningen, når vi skulle bruge en bomlift med arbejdshøjde op til 20 meter, og som problemfrit kan køre både ude og inde. Nu har vi den elektriske, og lige som andre eldrevne maskiner, er den meget nemmere at have med at gøre. Den er billigere i drift og uhyre nem at servicere og vedligeholde, siger Ulrik Knudsen.

KLU Materiel Nord har været på den nordjyske udlejningsbane siden firmaet blev grundlagt i 2005. De første mange år med adresse på Ollerupvej nogle kilometer sydøst for Aalborg. For to år siden rykkede KLU Materiel Nord til Olievej mere centralt og stort set klos op ad Nordjyske Motorvej ved Limfjordstunnellen. Her er mulighederne optimale for at sende de mange udlejningsmaskiner rundt til kunderne.

Ny adresse og mere grej

- Det har givet os en god vækst på 15-20 procent at skifte adresse. Men det spiller nu nok også ind, at vi har fået en del mere grej på udlejningslisten. Her er Scantruck en god samarbejdspartner med det meget store og brede produktprogram. Jeg har faktisk sjældent oplevet noget fungere så godt med både lejede og indkøbte maskiner, fortæller Ulrik Knudsen.

- Omkring 60 procent af alle vores maskiner kommer fra Scantruck. Vi har teleskoplæssere i alle størrelser, Weycor-læssemaskiner, og vi er netop begyndt med Komatsus mini- og midigravere. Og så har vi mange bomlifte, og nu altså også Danmarks første helt eldrevne af slagsen, siger KLU-chefen.

Hos Scantruck glæder udlejningschef Henrik Johansen sig over succesen i Aalborg.

Ville være først

- KLU Materiel Nord og Scantruck har handlet sammen i mange år, og Ulrik Knudsen har fået leveret mange af Scantrucks produkter fra Manitou til Weycor, Mustang, PB Lift og Komatsu. Og han får løbende nyt materiel, så KLU Materiel Nord kan imødekomme kundernes ønske om nye og fuldt opdaterede maskiner. Det undrede mig da heller ikke, at Ulrik Knudsen blev den første til at bestille den nye Manitou 200ATJe Oxygen el-bomlift, siger Henrik Johansen.

- Det er ikke kun Ulrik Knudsen og KLU Materiel Nord, der har ventet i spænding på maskinen. Vi har mange forespørgsler, og forventningerne til fremtidens terrængående bomlift er meget store. Meget af ventetiden skyldes naturligvis, at Manitou har villet gennemteste 200ATJe Oxygen på alle måder, og derfor véd vi, at vi nu har en maskine, der lever helt op til forventningerne. Blandt andet også, når det gælder batterierne, som fint leverer strøm til en hel arbejdsdag på en opladning”, siger, Henrik Johansen.

Manitou 200ATJe Oxygen har en platformshøjde på 18 meter og arbejdshøjde på 20 meter. Rækkevidden er 11,57 meter, og bomliften har kapacitet til 230 kg i kurven. Det rækker til to voksne mænd, som skal have værktøj med op i højden.

-hawin

 

20/8 2020
  • Opdag fejlene, før de stopper lageret

    Opdag fejlene, før de stopper lageret

    truck ›Körber Supply Chain lancerer en ny AI- og visionbaseret serviceapp, der gør det muligt at udføre forebyggende vedligehold baseret på realtidsdata
  • Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    truck ›Leverandøren af materiel til varehåndtering, Beumer Group bliver hoved- og trøjesponsor for den tyske traditionsfodboldklub, Schalke 04 der netop er rykket op i Bundesligaen
  • Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    truck ›Hybrid- og eldrevne lifte og minikraner fylder mere end nogensinde før, når Dansk Liftmesse 2026 slår dørene op i Odense den 21.–22. maj
  • Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    truck ›Odense Havn bliver ramme om begge begivenheder med godt en uges mellemrum – Scantruck kommer med både saxlifte, bomlifte, mastlifte og spiderlifte
  • Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    truck ›N.C. Nielsen udvider programmet i Linde 1251-serien med den nye Linde Ei14–Ei20 – en elektrisk modvægtstruck til virksomheder, der ønsker høj manøvredygtighed, god førerkomfort og enkel energihåndtering i den daglige interne transport
  • Lexit Group overtager NPT A/S

    Lexit Group overtager NPT A/S

    truck ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Manitou Group udpeger ny CEO

    Manitou Group udpeger ny CEO

    truck ›Sylvain Blaise overtager til juni topposten i koncernen, som også ændrer på posterne i bestyrelsen - bl.a. som følge af to dødsfald blandt medlemmerne for få uger siden
  • Kundenærhed som strategisk succesfaktor

    Kundenærhed som strategisk succesfaktor

    truck ›Clark Europe har indviet sin nye ”West branch” i Duisburg, som er et vigtigt skridt i udvidelsen af sit direkte salg