Dachser Denmark er German Company of the Year
Udenrigsminister Anders Samuelsen og Finn Skovbo Pedersen, Managing Director for Dachser Nordic A/S. Foto: Dansk-Tysk Handelskammer

Dachser Denmark er German Company of the Year

Dachser Denmark A/S modtog prisen og titlen som German Company of the Year 2017 ved Dansk-Tysk Handelskammers årsdag den 1. juni 2017

Prisen hædrer en tysk virksomhed, der skaber fremgang i Danmark, og den uddeles af Copenhagen Capacity, Invest in Denmark og Dansk-Tysk Handelskammer.

- Dachser løb med sejren på grund af deres store succes i Danmark og betydningsfulde position, som er opbygget på få år, i transport- og logistikbranchen.

- Virksomheden beskæftiger i dag mere end 210 medarbejdere i både København og Kolding. Kontoret i København er tilmed dansk og nordisk hovedsæde. Fra 2011 til 2015 er antallet af medarbejdere steget 7,5 pct. og omsætningen 33 pct. Denne udvikling i Danmark er bemærkelsesværdig og er blandt andet opnået på grund af et konstant fokus på kunderne, fortæller Claus Lønborg, administrerende direktør for Copenhagen Capacity. 

Finn Skovbo Pedersen, Managing Director for Dachser Nordic A/S, fik æren af at kunne modtage prisen, der blev overrakt af udenrigsminister Anders Samuelsen til kåringen i Industriens Hus i hjertet af København.

- Vi er utrolig stolte over at modtage denne pris. Prisen er en anerkendelse af det store arbejde, som alle i Dachser Denmark hver dag udfører. Det er en milepæl for os at blive kåret som German Company of the Year 2017, for det viser, at vores hårde arbejde er værdifuldt ikke kun for vores kunder, men også for erhvervslivet i Danmark, siger Finn Skovbo Pedersen.

Prisoverrækkelsen var en del af Dansk-Tysk Handelskammers årsdag den 1. juni 2017. Ud af et felt på 22 ansøgere blev tre indstillet for en fagjury, der i år bestod af Philipp Schröder, professor ved Aarhus Universitet, Lykke Friis, prorektor ved København Universitet og Marion McPherson, administrerende direktør for Bayer A/S, der vandt titlen som German Company of the Year 2016. Valget stod i år mellem GROHE, SSI Schäfer og Dachser – alle tre kandidater yderst kvalificerede.

- Vi har modtaget mange gode og interessante ansøgninger fra alle brancher, udtaler Reiner Perau, administrerende direktør for Dansk-Tysk Handelskammer. 

Det gjorde det svært at nominere tre kandidater. Dachser, GROHE og SSI Schäfer har i år udmærket sig inden for de tre kriterier vækst, innovation og investering i forhold til de andre ansøgere.

- Alle finalister er gode eksempler på, hvordan en ny tilgang og et højt ambitionsniveau kan skabe arbejdspladser og succes i Danmark. Alle nominerede kombinerer dansk og tysk know-how på en innovativ måde, hvilket skaber værdi, nye muligheder og ikke mindst vækst, siger Reiner Perau.

En innovativ tilgang til transport

Dachser Denmark har formået at skabe en stabil vækst for koncernen. Dobbeltstock-trailere, modulvogntog og forsøg med alternative former for distribution er blot nogle få af de initiativer, virksomheden har taget, som har været med til at fremme en innovativ tilgang til udviklingen af nye transportløsninger.

- Dachser er en stærk og innovativ spiller i den danske transport- og logistikbranche, udtaler Thomas Højlund Christensen, commercial director hos Invest in Denmark. Han fortsætter:

- Virksomheden formår at fremvise signifikant vækst i både medarbejderantal, omsætning og indtjening. Derudover er Dachser med til at introducere nye og forbedrede løsninger som blandt andet modulvogntog på de danske veje. Danmark var det første land, som Dachser-koncernen valgte at introducere modulvogntog i. Dette projekt var noget, som virksomheden samarbejdede med de danske myndigheder om. Virksomheden er således med til at skubbe innovationen og udfordre eksisterende processer og løsninger i transport- og logistikbranchen i Danmark. Derfor er Dachser en værdig vinder af German Company of the Year.

For Finn Skovbo Pedersen er titlen som German Company of the Year 2017 en anerkendelse af mange års fokuseret indsats i Danmark og den positive vækstkurve, som det har affødt. Men det hårde arbejde stopper ikke her:

- Alene det at være en af de tre nominerede, der blev indstillet for juryen, er stort – især sammen med de to stærke medkandidater. Men vi har ikke tænkt os at hvile på laurbærrene – dette skulderklap skal være en inspiration og motivation til, at vi fortsat yder vores ypperste og tænker innovativt, så vi også i fremtiden kan levere intelligente logistikløsninger til det danske marked.

-hawin

7/6 2017
  • Scape Technologies lancerer Scape CoCreator

    Scape Technologies lancerer Scape CoCreator

    logistikloesninger ›3D robot guidance platformen, Scape CoCreator kombinerer avanceret 3D Vision-teknologi og AI med intuitiv, kodefri programmering af robotter, og er designet til at forenkle robot-automatisering
  • Molslinjen vinder prestigefuld pris for AI-styret lastesystem

    Molslinjen vinder prestigefuld pris for AI-styret lastesystem

    logistikloesninger ›I Orlando i Florida blev Molslinjen i nat dansk tid udråbt som vindere af Franz Edelman Award, der betragtes som "Nobelprisen i Operations Research”. Rederiet vandt prisen foran giganter som eks. tyske ALDI, American Airlines og McDonalds i Kina
  • Siemens, Universal Robots og Zivid præsenterer totalløsning til plukkeopgaver

    Siemens, Universal Robots og Zivid præsenterer totalløsning til plukkeopgaver

    logistikloesninger ›De tre parter er gået sammen om at skabe en innovativ løsning, der strømliner lagerautomatisering og løser vedvarende udfordringer ved intralogistiske "fulfillmentopgaver". Løsningen er i fuld gang med at blive præsenteret på messer og ved forskellige arrangementer
  • ROBOTBRAG er klar med årets program

    ROBOTBRAG er klar med årets program

    logistikloesninger ›Under overskriften "Find din rute med robotter" inviterer Teknologisk Institut og DIRA Business danske virksomheder til den årlige robot-komsammen i Odense torsdag den 30. maj. Programmet byder på rådgivning, udstillinger og konferenceoplæg om robotter både på og udenfor fabriksgulvet
  • Best Product-prisen uddelt på LogiMAT

    Best Product-prisen uddelt på LogiMAT

    logistikloesninger ›En innovativ plukkerobot der henter ordrer i lagergangene, en pakkemaskine der skræddersyr papemballagen til produkterne, og et AI-sprogstyringssystem til lagerets WMS var højdepunkterne inden for innovation, som blev hædret med Best Product-prisen på LogiMAT 2024
  • Nye robotter til Brings logistikcenter i Greve

    Nye robotter til Brings logistikcenter i Greve

    logistikloesninger ›Transport og logistikvirksomheden har netop indgået aftale med robotvirksomheden Addverb. I juli flytter fem robotter ind i Greve, hvor de skal hjælpe med sortering af pakker på flere lokale ruter
  • Kompakt og minimeret energikæde til skuffer mm.

    Kompakt og minimeret energikæde til skuffer mm.

    logistikloesninger ›Producenten af motion plastics, igus har til kabelføring i f.eks skuffer og udtræk af enhver slags udviklet draw-e-chain. Med sin reducerede størrelse kan energikæden spare 30 procent af omkostningerne i applikationer med en lav grad af bevægelse
  • Opkøb skal styrke inits tilbud til life science industrien

    Opkøb skal styrke inits tilbud til life science industrien

    logistikloesninger ›Virksomheden Industrial IT & Automation - init - har købt danske Zatea, som leverer it-ydelser til automationsløsninger og produktionsforbedringer til f.eks fyldelinjer og farmaceutiske processer