e-handel skal prøve grænser af
Stefan Sommer er tiltrådt stillingen som administrerende direktør for DHL Parcel Nordic.

e-handel skal prøve grænser af

Ny direktør i DHL spår danske e-handelsvirksomheder en blændende fremtid. Hvis de tør at se ud over Danmarks grænser

Stefan Sommer er tiltrådt stillingen som administrerende direktør for DHL Parcel Nordic. Han ser meget positivt på fremtiden for danske e-handelsvirksomheder. Men det gælder om at turde satse på markederne uden for Danmarks grænser.

Modtagerens behov fra online bestilling til levering af pakken er altid et vigtigt konkurrence-parameter for e-handelen. I den forbindelse er det vigtigt at fokusere på, at en udenlandsk modtagers behov ikke nødvendigvis er de samme som på hjemmemarkedet. Netop disse individuelle behov forstår Stefan og hans kollegaer sig på.

- Pakke-distributørerne i Danmark befinder sig i en unik situation. Væksten i e-handel sørger for, at der er pakker nok til os alle. Vores kunders success er også vores. Der er dog nogle mørke skyer i horisonten, da de danske e-handelsvirksomheder skal dele hjemmemarkedet med flere og flere udenlandske netbutikker.

- Derfor er det kun naturligt at de danske e-handelsvirksomheder udvider deres marked til også at omfatte udlandet. Der er et kæmpe potentiale i Europa og det er faktisk slet ikke så svært at bevæge sig ind i nye lande. Jeg vil gøre det til min personlige ambition, at være med til at klæde de danske e-handelsvirksomheder godt på til udfordringen, siger Stefan Sommer.

I 2017 runder antallet af e-handelspakker i Europa 6 milliarder. Men selvom industrien blomstrer generelt, er det fulde potentiale langt fra nået inden for e-handel på tværs af landegrænserne. Ifølge Eurostat handler 55% af alle europæiske internetbrugere online, heraf handler 32% af dem også uden for deres eget land.

Det matcher meget godt de danske tal, hvor ca. 31% af de 110 mia. danske kroner som danskerne handlede for på nettet i 2016, blev lagt i en udenlandsk netbutik ifølge Dansk Erhvervs E-analyse.

Der er ikke noget, der tyder på, at danskerne vil handle mindre i udenlandske netbutikker i de kommende år. Tværtimod. Ser vi bare få år frem vil e-handlen fortsætte med at vokse betydeligt og en endnu større andel vil blive lagt i udlandet. De yngre generationer lægger en større andel af det beløb, de handler for, i udenlandske netbutikker og den udvikling vil forstærkes i årene fremover.

- Hvis man ser på e-handlen ind og ud af Danmark, så er der lige nu et meget stort eksportunderskud, idet der er langt færre e-handler fra danske netbutikker til modtagere i udlandet, end fra udenlandske netbutikker til modtagere i Danmark. Der er altså både mange milliarder og mange arbejdspladser at hente ved, at de danske e-handelsvirksomheder får succes i udlandet, fastslår Stefan Sommer.

Så når fremtiden for danske e-handelsvirksomheder ligger i at turde kigge ud over de danske grænser, er det vigtigt at sætte sig meget grundigt ind i alle forhold i det pågældende marked. Der er selvfølgelig en række lovgivningsmæssige forhold som skal være på plads, men der er også en lang række detaljer som omhandler modtagerens præferencer omkring produkter, brugeranbefaling, betalingsmåder, leveringsalternativer og returneringsmuligheder, som man skal sætte sig grundigt ind i.

- Modtageren er altid udgangspunktet for, hvordan vores services i leveringslandet er sammensat. I Deutsche Post DHL foretager vi lande-specifikke undersøgelser af krav og behov fra bestilling til levering af pakken. Derfor ved vi fx at 84% af alle modtagere i Holland ønsker at vælge et specifikt leveringstidspunkt på dagen. At i Tjekkiet er den foretrukne betalingsmetode Cash on Delivery. At i Polen lægger man meget vægt på personlig anbefaling af en netbutik, inden man selv bestiller.

- At i Luxembourg ønsker de fleste modtagere levering til døren. At i Belgien afhænger købet af, hvor enkel returneringsmuligheden er. At i Sverige er det lige så almindeligt at betale via faktura som med kreditkort. Og at i Norge planlægger 75% af e-handlere nøje deres køb inden ordren laves. Blot for at nævne nogle, udtaler Stefan Sommer.

DHL Parcel’s europæiske pakke-netværk tæller 26 lande med Irland og Rumænien som de to seneste lande, der netop er blevet en del af netværket. I november vil DHL Parcel’s netværk også inkludere Kroatien og Bulgarien og det klare mål er at kunne tilbyde pakke-netværket i alle vigtige, europæiske e-handelsmarkeder inden udgangen af 2018.

-hawin

10/10 2017
  • Anlæg af ruderanlæg ved Taulovmotorvej snart i gang

    Anlæg af ruderanlæg ved Taulovmotorvej snart i gang

    transport ›Et dynamisk ruderanlæg skal om nogle år øge fremkommeligheden ved Taulovmotorvejen. Det nuværende tilslutningsanlæg 61 skal ombygges, og nu er der valgt en lokal entreprenør, som går i gang med anlægget den 29. april
  • Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

    Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

    transport ›Den østrigske virksomhed, Brummer er specialist i transport af temperaturstyrede fødevarer mellem Tyskland, Østrig og nabolandene. Med opkøbet styrker Dachser dermed sit netværk til transport og opbevaring af fødevarer i Europa
  • Dyrere diesel og mere tilskud til grøn vejtransport

    Dyrere diesel og mere tilskud til grøn vejtransport

    transport ›Regeringen og aftalepartierne forhøjer nu puljen i Grøn Fond-aftalen. Det betyder bl.a. at den grønne omstilling af lastbiler får tilført ekstra 450 mio. til ialt 750 millioner kr. Derudover er der afsat 161 millioner til biogasbiler. Højere dieselafgifter og bl.a. testvindmøller skal finansiere tilskuddene
  • Partnerskab om genanvendelige papirposer til e-handel

    Partnerskab om genanvendelige papirposer til e-handel

    transport ›Emballageproducenten DS Smith har indgået europæisk leverandøraftale med den svenske virksomhed, Jonsac der producerer transportemballager af FSC®-certificerede træråmaterialer
  • MAN lancerer lastbiler med brintforbrændingsmotor

    MAN lancerer lastbiler med brintforbrændingsmotor

    transport ›MAN Truck & Bus udvider sin emissionsfri portefølje af lastbiler og bliver den første europæiske lastbilsproducent der tilbyder en mindre serie, der kører på brint. Det oprindeligt planlagte antal på omkring 200 enheder skal leveres til kunder i Tyskland, Holland, Norge, Island og udvalgte ikke-europæiske lande allerede i 2025
  • Første motorvejsstrækning mellem Vejle og Skanderborg udvides

    Første motorvejsstrækning mellem Vejle og Skanderborg udvides

    transport ›Vejdirektoratet sætter nu gang i den egentlige udvidelse af E45 Østjyske Motorvej på stykket mellem Vejle og Hedensted. Med et 3. spor forventer direktoratet at få lettet trafikken og de lange køer i myldretiden markant
  • Færre lastbiler på broerne

    Færre lastbiler på broerne

    transport ›På både Storebæltsbroen og Øresundsbroen blev trafikken og omsætningen sidste år øget i forhold til året før. Men det er fritidstrafikken, der driver væksten. Lastbiltrafikken faldt med henholdsvis 2,8 og 5 procent i 2023. Det viser Sund & Bælts årsopgørelse, som netop er offentliggjort
  • Chaufføren har ansvaret ved kørsel på bro i kraftig blæst

    Chaufføren har ansvaret ved kørsel på bro i kraftig blæst

    transport ›En vognmand er nu blevet gjort erstatningsansvarlig for alle de udgifter Sund & Bælt havde, da en af vognmandens chauffører den 22. december sidste år valgte at krydse Storebæltsbroen og væltede. Afgørelsen er vigtig for broselskabet både hvad angår ansvar og sikkerhed ved færdsel på broen