NC Nielsen
E-kæde til manuel styring af kraner

E-kæde til manuel styring af kraner

igus har udviklet pladsbesparende energiføringssystem, der også kan bruges til manuel styring af indendørs kraner

Stadig flere virksomheder inden for kranteknik satser på moderne kabelføring med energikæder. Med det nye e-kædesystem guidefast control har motion plastics-specialisten igus nu udviklet et energiføringssystem, der også kan forsyne en manuel styring til indendørs kraner.

Ud over at kunne monteres hurtigt og nemt kræver guidefast control kun beskeden monteringsplads, og takket være det største udvalg af kabler til bevægelse kan systemet tilpasses vidt forskellige betingelser.

Samtidig med at e-kædesystemer i stadig højere grad bliver standard for energiføringen til havnekraner, anvendes de også i stigende omfang til indendørs kraner. Fordelene i forhold til rene elevatorkabler er indlysende: e-kæden beskytter de førte kabler, de presses ikke sammen og føres derved sikkert under bevægelse.

Det gælder også for den manuelle styring af den indendørs kran, hvor det nye energikædesystem guidefast control overfører signaler sikkert via styrekablet. En skinne fører energikæden og kablerne samt medbringerarmen pålideligt, selv ved kortvarige høje trækbelastninger. Ligesom guidefast styreskinnen til løbekattens (hejsespillets) kabelføring kan også guidefast control monteres hurtigt og nemt: I første monteringstrin fastgøres styreskinnen på siden af kranbjælken, så der spares plads. Det er dermed ikke nødvendigt at svejse konsoller på.

Derefter sættes den i holderne og skrues fast, hvorved der spares yderligere monteringstid. I drift kan medbringerarmen takket være de smøre- og vedligeholdelsesfrie xiros-polymerkuglelejer nemt bevæges og positioneres af betjeningsenheden langs hele kranbjælken, helt uafhængigt af hejsespillets position.

Det rigtige kabel til enhver bevægelse
Det komplette system guidefast control fra igus er uafhængigt af kranproducenten og kan derfor anvendes sammen med enhver krankonstruktion og betjeningsenhed både indendørs og udendørs. Ved valget af kabler kan brugeren vælge mellem 1.244 chainflex-katalogkabler, som er specielt udviklet til bevægelse i energikæder.

Takket være de nye high-end-kabler med yderkapper i halogenfri TPE er en pålidelig drift af indendørs kraner også garanteret under vanskelige betingelser, ved meget lange vandringer eller ekstremt lave temperaturer ned til -35°C, for eksempel i dybfrostlagre, selv ved minimale bøjningsradier. igus garanterer en holdbarhed på 36 måneder på alle kabler.

Det er kun muligt i kraft af kontinuerlige tests under reelle betingelser i igus' testlaboratorium. Resultaterne gør det muligt pålideligt at forudsige levetiden samt de temperaturer og bøjningsradier, hvor en sikker anvendelse af kablet er garanteret.

-lipe
7/9 2017
  • Bliv godt beskyttet med nye Linde-modeller

    Bliv godt beskyttet med nye Linde-modeller

    truck ›Sikkerhed for medarbejderne er afgørende i et travlt lagermiljø, hvor der stilles krav om både hurtig, effektiv og præcis varetransport. Netop sikkerheden er i fokus hos Linde, der lige nu lancerer en række innovative palleløftere, stablere og dobbeltstablere med en særligt beskyttet platform og nye sikkerhedsfeatures
  • Sax- og bomlifte er afgørende på Normals kæmpelager

    Sax- og bomlifte er afgørende på Normals kæmpelager

    truck ›Det er vigtigt at Normals lager i Hedensted fungerer optimalt i alle arbejdstimer. For at tingene hurtigt kan blive fikset har virksomheden derfor anskaffet en Manitou 170AETJ bomlift og to PB Platforms saxlifte
  • DM i Skills baner vej for flere gaffeltruckmekanikere

    DM i Skills baner vej for flere gaffeltruckmekanikere

    truck ›SPONSORERET INDHOLD: Der mangler mekanikere i gaffeltruckbranchen. Det vil GAFSAM lave om på. Ved DM i Skills 2024 sætter brancheforeningen af gaffeltruckforhandlere og -reparatører derfor fokus på arbejdet som gaffeltruckmekaniker, og på uddannelsen der skal sørge for, at  flere unge vælger vejen ind i gaffeltruckbranchen   
  • Technicon og Toyota indgår samarbejde   

    Technicon og Toyota indgår samarbejde  

    truck ›Ved at forene deres styrker i et tæt samarbejde vil Technicon og Toyota Material Handling Danmark tilbyde danske industrikunder endnu flere brugertilpassede og skalerbare løsninger inden for materialehåndtering
  • LogiMAT når nye højder

    LogiMAT når nye højder

    truck ›Den internationale messe for intralogistikløsninger og processtyring, LogiMAT 2024 er overstået og bød på fremgang på tværs af flere nøgletal
  • Linde lancerer nyeste lagerteknologi

    Linde lancerer nyeste lagerteknologi

    truck ›Når Linde-nyhederne dukker op i begyndelsen af 2024 er der ifølge N.C. Nielsen tale om et væld af teknologiske landvindinger, der kan forfine intralogistikken og gøre livet lettere for medarbejdere, der bruger teknologien i hverdagen
  • To nye Manitou til P. Olesen   

    To nye Manitou til P. Olesen  

    truck ›Det familiedrevne nedbrydningsfirma P. Olesen og Sønner har netop investeret i to Manitou rotationsteleskoplæssere, hvoraf den ene kan køres direkte fra kurven. - Arbejdet er gjort lettere, fortæller direktøren
  • Truckmarkedet er tilbage ved normalen

    Truckmarkedet er tilbage ved normalen

    truck ›Efter nogle år med stigende efterspørgsel på gaffeltruck herhjemme og i Europa er ordrevolumen nu tilbage på det ’normale’ niveau. Det viser tal fra European Materials Handling Federation, FEM. Formand i IFAG, Troels Christensen kommenterer tallene