Øget frekvens fra Hirtshals til Belelux
Rederiet CLdN får flere afgange til Zeebrugge og åbner ny rute til Rotterdam.
Efter at have besejlet Hirtshals Havn i otte måneder vælger rederiet CLdN at styrke ruten mellem Zeebrugge og Hirtshals, og samtidig åbner CLdN en
rute mellem Rotterdam og Hirtshals.
Med udvidelsen af CLdN's trafik på Hirtshals Havn bliver der nu direkte sejlads i begge retninger mellem Göteborg og Hirtshals, og Hirtshals og Benelux, og med forbedringen af ruten og den højere frekvens mellem Hirtshals og Benelux er CLdN med til at efterkomme nogle af de løsninger, transportmarkedet efterspørger.
Ankomst- og afgangstider i Hirtshals hænger godt sammen med både Color Lines og Fjord Lines transport til Norge og Smyril Lines transport til de nordatlantiske destinationer.
Forbindelserne ud af Hirtshals til både Zeebrugge og Rotterdam giver et effektiv transporttilbud mellem Norge, Sverige, Nordjylland, Færøerne og Island, og Benelux, Storbritannien, Frankrig, Portugal og Spanien, idet CLdN har ruter videre fra Zeebrugge og Rotterdam langs Europas vestkyst.
Samtidig bliver Hirtshals et vestskandinavisk omdrejningspunkt for ro/ro- og containertrafik.
-lipe