Kvantespring i innovation de kommende år

Kvantespring i innovation de kommende år

Transport og logistikbranchen har indtil nu satset mindre på innovation end andre brancher, men det ændrer sig de kommende tre år, konkluderer PwC i stor undersøgelse

Undersøgelsen, med svar fra i alt 500 erhvervsledere, viser, at 41 procent af de adspurgte har etableret en særlig innovationsenhed internt eller eksternt i virksomheden eller gør brug af eksterne samarbejdspartnere til radikal innovation. Ser man nærmere på transport- og logistikbranchen i undersøgelsen, er det blot 24 procent af respondenterne fra branchen, som har en etableret innovationsenhed eller gør brug af eksterne samarbejdspartnere i dag. Dette er det laveste niveau sammenlignet med de øvrige brancher.

Når det gælder virksomhedernes fokusområder, er der også færre fra transport- og logistikbranchen end i de øvrige brancher, som peger på innovation. Blot 25 procent af lederne fra transport- og logistikbranchen svarer, at et af deres top fokusområder det kommende år vil være på innovation, hvilket er 16 procentpoint lavere end gennemsnittet for de øvrige brancher.
- De fleste brancher har på baggrund af den hastige teknologiske udvikling allerede nu et stort fokus på innovation. Erhvervslederne mener da også, at en vindervirksomhed i fremtiden skal være mere digital og udnytte ny teknologi og samtidig være innovativ, forklarer Bo Schou-Jacobsen, partner i PwC.

Han henviser til, at 8 ud af 10 af respondenterne mener, at deres virksomhed skal blive mere digital og udnytte ny teknologi for at være en vindervirksomhed i fremtiden, mens 7 ud af 10 mener, de skal være mere innovative.

Kvantespring i innovation
Netop transport- og logistikbranchen forventes at gennemgå den største udvikling inden for radikal innovation i nærmeste fremtid. Om tre år forventer hele 68 procent af lederne i transport- og logistikbranchen, at deres virksomhed vil have etableret en særlig innovationsenhed, et innovationsmiljø eller gøre brug af eksterne samarbejdspartnere.
Det svarer til en stigning på hele 44 procentpoint.


- Undersøgelsen viser, at transport- og logistikbranchen forventes at tage et kvantespring på innovationsområdet. Det kan skyldes, at de i høj grad forventer at blive påvirket yderligere af den digitale og teknologiske udvikling i fremtiden, vurderer Bo Schou-Jacobsen og fortsætter:


- 3D-print vil skabe forandringer ift. fragt af produkter, droner og selvkørende biler vil også ændre branchen inden for få år. Disse udsigter betyder, at branchen i høj grad har en erkendelse af, at den radikale innovation, herunder at kunne udnytte teknologi og dens muligheder, får større betydning i fremtiden - ikke mindst for deres egen branche.


Om undersøgelsen
PwC's undersøgelse er den såkaldte CXO Survey 2017, som er gennemført i samarbejde med Dansk Erhverv, tager udgangspunkt i svar fra flere end 500 danske erhvervsledere fordelt på teknologi-, handel- og transport- og logistikbranchen og den finansielle sektor, industrielle virksomheder og professionelle services/rådgivning.
PwC er et af verdens største revisions-, skatte- og rådgivningshuse. I Danmark samarbejder godt 1.900 på PwC's 15 kontorer.
-lipe

 

15/9 2017
  • Københavns Lufthavn installerer batteri til lagring af grøn strøm

    Københavns Lufthavn installerer batteri til lagring af grøn strøm

    transport ›Takket være EU-projektet ALIGHT kan man nu håndtere de risici, der er forbundet med at installere et batteri i en lufthavns kritiske infrastruktur. Det er ifølge udviklerne en milepæl, og årsagen til, at lufthavnen som en af de første i Europa har installeret et stort batteri, som skal bidrage til målet om bæredygtighed
  • Michelin opfinder nyt analyseværktøj til måling af partikelforurening fra dæk

    Michelin opfinder nyt analyseværktøj til måling af partikelforurening fra dæk

    transport ›Den franske dækkoncern har netop præsentere et nyt analyseredskab til udfordringerne med de partikler, der kommer fra dæk og vej under kørsel med biler og lastbiler. Teknologien skal bane vejen for fremtidens bionedbrydelige dæk
  • Recharge City indviet

    Recharge City indviet

    transport ›Fredag den 15. marts indviede Transportminister Thomas Danielsen det nye parkerings- og opladningscenter Recharge City ved afkørsel 57, Horsens Syd på motorvej E45
  • 21 større broer og tunneler skal have en makeover i 2024

    21 større broer og tunneler skal have en makeover i 2024

    transport ›Vejdirektoratet planlægger at gennemføre omkring 100 store og mindre vedligeholdelsesarbejder på bygværker i 2024. Heraf skal 21 større broer og tunneler have en opgradering, så de kan holde mange år frem i tiden
  • Total pakkeløsning for genanvendt plastfilm

    Total pakkeløsning for genanvendt plastfilm

    transport ›Danske SOCO System har for den tyske virksomhed POLIFILM bygget et fuldautomatisk pakke- og palleteringsanlæg til f.eks. plastiksække af genanvendt forbrugerplast. Se video:
  • Papirbaseret palleindpakning modtager pris

    Papirbaseret palleindpakning modtager pris

    transport ›Papir- og emballageproducenten Mondi har vundet Fastmarkets PPI Products innovationspris for sin Advantage StretchWrap, der erstatter plastfilm til transportemballage
  • Kvindelig chauffør styrker samarbejdet i Carl Ras-teamet

    Kvindelig chauffør styrker samarbejdet i Carl Ras-teamet

    transport ›Tanja Hyll Biersted blev for et år siden ansat som den første kvindelige chauffør i virksomheden, der arbejder på at styrke kønsdiversitet og inklusion i hele organisationen. Selvom hun ikke selv havde regnet med at få arbejde i håndværkerbranchen, trives hun både på 'vejen' og med sin kollegaer i teamet
  • Markant udledning af farlige stoffer fra skibe

    Markant udledning af farlige stoffer fra skibe

    transport ›Giftigt røggasvand er en markant kilde til miljøfarlige stoffer i havmiljøet. Op mod 20 procent af udledningen af nikkel i havet kommer fra det såkaldte scrubbervand, oplyser Miljøministeriet. Nu vil Miljøminister Magnus Heunicke have forbud mod udledning