Lokal legende lukker rekordsæson i Aalborg

Lokal legende lukker rekordsæson i Aalborg

Rekordsæsonen for krydstogtskibe med anløb i Aalborg lakker mod enden, og den 7. oktober lægger det 14. og sidste skib til ved Honnørkajen

Onsdag den 7. oktober lægger det Aalborg-byggede krydstogtskib Magellan for anden gang i år til kaj i Aalborg. Dermed bliver skibet også det sidste i sæsonen 2015, der har budt på et rekordstort antal anløb.

Over 13.000 passagerer og 6.000 besætningsmedlemmer fordelt på 14 skibe har i løbet af sommeren været forbi Aalborg. Og det kan man ifølge borgmester og bestyrelsesformand i Aalborg Havn Thomas Kastrup-Larsen være rigtig godt tilfreds med:

- Vi har i Aalborg Havn arbejdet hårdt og målrettet på at få flere krydstogtskibe til byen over en længere periode. Den indsats er blevet belønnet i år, hvor Aalborg med 14 anløb for alvor er kommet på kortet som krydstogtdestination. De mange skibe i 2015 er uden tvivl en succes, og vi ser spændt mod de kommende sæsoner.

Den flotte sæson betyder, at Aalborg i 2015 deler 3. pladsen på landsplan med Skagens Havn målt på antal anløb i alt kun overgået af Copenhagen Malmö Port og Rønne Havn med henholdsvis 296 og 21 anløb. På 5. pladsen ligger Aarhus med 11 anløb.

Et af de skibe, der har vakt mest opmærksomhed i løbet af sommeren, er Magellan, som blev bygget på Aalborg Værft i 1985. Den 16. juli besøgte skibet fødebyen for første gang, og skulle man være gået glip af synet af et af værftets største bedrifter gennem tiden, får man altså chancen, når skibet igen gæster Aalborg den 7. oktober.

I anledning af skibets 30 års jubilæum har over 100 gamle værftsarbejdere fået mulighed for at komme med ombord og gense skibet fra tætteste hold. Og interessen er stor, fortæller salgs- og marketingchef fra Aalborg Havn Ole Brøndum:

- Der er ingen tvivl om, at Magellan har haft stor betydning for Aalborg. Det var tydeligt at se med de mange mennesker, der mødte op på kajen i juli, og ikke mindst med den store interesse for arrangementerne ombord på skibet, siger han, og fortsætter: - Generelt er der god opbakning til krydstogtskibene, der kommer til byen. De fylder godt i landskabet og er for mange et imponerende syn. Samtidig er de mange krydstogtgæster med til at skabe lidt ekstra liv i byen.

Magellan lægger til kaj klokken 9 den 7. oktober og forventes at forlade Aalborg klokken 15 samme dag, hvor turen går mod endestationen i Tilbury i London.

Den 4. maj 2016 lyder startskuddet for den nye krydstogtsæson, som ser ud til at slå dette års rekord med flere længder.

21 anløb er allerede på listen med et forventet antal passagerer på over 18.000 og næsten 9.000 besætningsmedlemmer. Dermed kan Aalborg kravle op en 2. plads på listen over anløb på landsplan.

-hawin

6/10 2015
  • Havnefællesskab i samarbejde med Dansk Erhverv

    Havnefællesskab i samarbejde med Dansk Erhverv

    havne ›Pr. 15. marts 2024 har ADP A/S meldt sig ind i organisationen Dansk Erhverv. Medlemsskabet har til formål at styrke det politiske arbejde for bl.a. at sikre, at ADP kan fremtidssikre havnedriften og være med til at understøtte Danmarks klimamålsætninger
  • Ønske om oplademuligheder til havs ved Skagen

    Ønske om oplademuligheder til havs ved Skagen

    havne ›Skagen Havn og Stillstrom by Mærsk undersøger nu muligheden for at etablere en offshore el- og ladeløsning på ankerpladsen ud for havnen. Løsningen vil bl.a. kunne bidrage til at mindske CO2- og partikeludslip i havnens lokalområde
  • Nordjyske havne kan blive grønne forbilleder

    Nordjyske havne kan blive grønne forbilleder

    havne ›Ny rapport viser hvordan fiskeri og færgefart kan overgå til grønne brændsler, og hvordan man kan håndtere CO2, der skal udskibes og lagres under havbunden. Havnene i Hanstholm og Frederikshavn viser vejen
  • DSHV ansætter ny sekretariatschef

    DSHV ansætter ny sekretariatschef

    havne ›Mona H. Møller bliver den ny sekretariatschef for de 140 medlemsvirksomheder i Danske Shipping- og Havnevirksomheder (DSHV). Den 42-årige cand.jur kommer fra en stilling som juridisk chef i brancheorganisationen Danske Maritime
  • Ny strategi giver arbejdsro for Kolding Havn

    Ny strategi giver arbejdsro for Kolding Havn

    havne ›I en netop vedtaget strategi er der faglig og politisk enighed om, hvilke arealer, der skal anvendes til havnedrift og hvilke områder, som bedre egner sig til byrum. Samtidig har havnen fået nyt logo
  • København kåret som Europas førende krydstogthavn i 2024

    København kåret som Europas førende krydstogthavn i 2024

    havne ›Ved en ceremoni i Berlin den 6. marts 2024 blev havnen kåret som Europas førende krydstogthavn 2024 af World Travel Awards. Det er femte gang København Havn modtager prisen
  • Endnu en omsætningsrekord på Thyborøn Havn

    Endnu en omsætningsrekord på Thyborøn Havn

    havne ›Regnskabet for 2023 sætter ny omsætningsrekord og lander på 53,25 mio.kr. Det er det bedste resultat i havnens historie som selvstyrehavn. Dermed udbygger havnen i Thyborøn sin position som en af Danmarks største og mest aktive fiskerihavne og betydningsfuld godshavn
  • To Syddanske havne bygges om til elfærge

    To Syddanske havne bygges om til elfærge

    havne ›Mandag den 4. marts begynder første fase af ombygningen af havnene i Bøjden og Fynshav. Ombygningen skal gøre havnene klar til den kommende elfærge til Alslinjen