NC Nielsen
ProTruck etablerer afdeling i Ringsted
ProTruck etablerer nyt domicil i Ringsted. På den måde er de tættere på de sjællandske kunder og bliver i stand til at servicere dem på bedste vis.

ProTruck etablerer afdeling i Ringsted

ProTruck har i sine første fem år primært koncentreret sig om gaffeltruckmarkedet i Jylland og på Fyn. Etableringen af et nyt domicil i Ringsted betyder, at man rykker tættere på det sjællandske marked, hvor især warehousetruck er stor business

Af Hans Windeløv

Der er fart på udviklingen hos gaffeltruckleverandøren, ProTruck, der har hovedsæde i Odder i Østjylland. Det går faktisk så godt, at man nu etablerer en afdeling med salgskontorer, serviceafdeling og showroom i Ringsted. Det sker for at kunne være tæt på kunderne på Sjælland, hvor man oplever, at der er et kæmpe potentiale for levering af gaffeltruckløsninger.

ProTruck leverer blandt andet gaffeltruck af mærkerne Hyster, Carer og terminaltrækkere fra MOL. Lige nu sidder man på ca. fem procent af det danske gaffeltruckmarked. Den andel ønsker man at udvide, og derfor er udvidelsen med afdelingen i Ringsted vigtig.

- Da vi startede ProTruck for fem år siden, havde vi ambitiøse målsætninger. Det har vi stadig. Dengang lavede vi en femårsplan, og de fleste af de mål, vi satte op, har vi nået. Vi var meget klar i mælet, da vi dengang sagde, at vi ønskede at få ordentligt fodfæste først og fremmest i det jysk/fynske område. Det har vi opnået blandt andet ved at trække på mit netværk og mine erfaringer i truckbranchen, som har været fokuseret omkring Vest-, Midt- og Østjylland.

Femårsplanen holdt stik

Sådan siger Michael Laursen, der er administrerende direktør i ProTruck. Han er selv fra Vestjylland og har stort kendskab til gaffeltruckmarkedet i Jylland og til de mekanismer, der gør sig gældende på markedet der. Derfor har det været helt naturligt, at man koncentrerede sig om at få virksomheden i gang på det jyske marked og også på Fyn.

Det går altså også rigtig godt. 95 procent af de maskiner, man sælger, bliver langet over disken vest for Storebælt. På den måde holder man fint femårsplanen fra 2012. Men som Michael Laursen fortæller, indeholdt den plan også ønsket om at tage skridtet videre, hvis målsætningerne for de første fem år blev indfriet.

- Helt konkret havde vi en plan om at etablere ProTruck på Sjælland også, hvis tingene gik godt. Det gjorde de som bekendt, og derfor er vi klar til at sætte handling bag ordene. Tiden er moden til, at vi rykker over på den anden side af vandet og etablerer en afdeling på Sjælland, hvor 45 procent af gaffeltruckmarkedet er koncentreret, forklarer Michael Laursen.

Stor volumen på markedet for warehoustruck

Han mener, at ProTruck er rustet godt til at rykke tættere på de sjællandske kunder og bearbejde markedet meget mere målrettet der, end det tidligere har været tilfældet, siger Michael Laursen.

- Vi har flere serviceteknikere og sælgere, der allerede kører på Sjælland. Men de kører fra egen adresse. Det har fungeret fint indtil nu, men skal vi være en seriøs spiller, skal vi have et decideret domicil, forklarer Michael Laursen og kommer ind på, at det både psykologisk og praktisk giver nogle fordele af have en fast base, hvorfra man kan gå meget mere strategisk til værks.

- Det sjællandske truckmarked er præget af mange flere logistik-, distributions- og lagervirksomheder, end der er i Jylland og på Fyn. Derfor har man stort fokus på warehouse-materiel til disse kunder. Og derfor er det vigtigt, at vi har et dedikeret hus, hvor vi til dagligt kan samle trådene, tage dialogen internt og også invitere kunder på besøg. Det giver meget mere ro i hverdagen, kommenterer Michael Laursen.

ProTruck er leveringsdygtig i hele paletten af løsninger, fra de mindste pallevogne til de helt store gaffeltruck og terminaltrækkere.

- Men hovedvægten af indsatsen kommer nok til at ligge på almindelige gaffeltruck og warehouse-materiel, som også skaber mulighed for stor volumen på eftermarkedet for serviceydelser, uddyber Michael Laursen.

Han ser frem til at komme i gang med aktiviteterne fra det nye domicil i Kærupparken i Ringsted. Bygningen står klar i løbet af sommeren, og Michael Laursen regner med, at ProTruck er i fulde omdrejninger i løbet af august måned.

 


16/6 2017
  • Element Logic Danmark styrker ledelsen med salgsdirektør

    Element Logic Danmark styrker ledelsen med salgsdirektør

    truck ›Kim Ebbe Jakobsen fra Odense skal være med til yderligere at styrke den kommercielle profil hos markedets førende leverandør af AutoStore-robotlageranlæg i et marked med voksende efterspørgsel på lagerautomation og softwareløsninger
  • Bliv godt beskyttet med nye Linde-modeller

    Bliv godt beskyttet med nye Linde-modeller

    truck ›Sikkerhed for medarbejderne er afgørende i et travlt lagermiljø, hvor der stilles krav om både hurtig, effektiv og præcis varetransport. Netop sikkerheden er i fokus hos Linde, der lige nu lancerer en række innovative palleløftere, stablere og dobbeltstablere med en særligt beskyttet platform og nye sikkerhedsfeatures
  • Sax- og bomlifte er afgørende på Normals kæmpelager

    Sax- og bomlifte er afgørende på Normals kæmpelager

    truck ›Det er vigtigt at Normals lager i Hedensted fungerer optimalt i alle arbejdstimer. For at tingene hurtigt kan blive fikset har virksomheden derfor anskaffet en Manitou 170AETJ bomlift og to PB Platforms saxlifte
  • DM i Skills baner vej for flere gaffeltruckmekanikere

    DM i Skills baner vej for flere gaffeltruckmekanikere

    truck ›SPONSORERET INDHOLD: Der mangler mekanikere i gaffeltruckbranchen. Det vil GAFSAM lave om på. Ved DM i Skills 2024 sætter brancheforeningen af gaffeltruckforhandlere og -reparatører derfor fokus på arbejdet som gaffeltruckmekaniker, og på uddannelsen der skal sørge for, at  flere unge vælger vejen ind i gaffeltruckbranchen   
  • Technicon og Toyota indgår samarbejde   

    Technicon og Toyota indgår samarbejde  

    truck ›Ved at forene deres styrker i et tæt samarbejde vil Technicon og Toyota Material Handling Danmark tilbyde danske industrikunder endnu flere brugertilpassede og skalerbare løsninger inden for materialehåndtering
  • LogiMAT når nye højder

    LogiMAT når nye højder

    truck ›Den internationale messe for intralogistikløsninger og processtyring, LogiMAT 2024 er overstået og bød på fremgang på tværs af flere nøgletal
  • Linde lancerer nyeste lagerteknologi

    Linde lancerer nyeste lagerteknologi

    truck ›Når Linde-nyhederne dukker op i begyndelsen af 2024 er der ifølge N.C. Nielsen tale om et væld af teknologiske landvindinger, der kan forfine intralogistikken og gøre livet lettere for medarbejdere, der bruger teknologien i hverdagen
  • To nye Manitou til P. Olesen   

    To nye Manitou til P. Olesen  

    truck ›Det familiedrevne nedbrydningsfirma P. Olesen og Sønner har netop investeret i to Manitou rotationsteleskoplæssere, hvoraf den ene kan køres direkte fra kurven. - Arbejdet er gjort lettere, fortæller direktøren