Super-studerende på CBS vinder SCM-pris
Administrerende direktør for Logistikkompagniet Jan Dewald Hansen, Penille Kryger og studieleder Aseem Kinra fra CBS.

Super-studerende på CBS vinder SCM-pris

Med et rekordhøjt gennemsnit på 11,6 sikrede operations manager Penille Kryger sig den eftertragtede anerkendelsespris, der hvert år doneres af Logistikkompagniet til den, der opnår højeste gennemsnit på HD SCM

Penille Kryger fik ekstra meget opmærksomhed under den traditionelle dimittendreception for HD Supply Chain på CBS. Det skete, da hun kort før sommerferien modtog Logistikprisen på 10.000 kr. som anerkendelse for hendes arbejde med at dygtiggøre sig. Prisen er stiftet af Logistikkompagniet og gives til den studerende på HD-studiets Supply Chain Management-linie, der har opnået årets højeste gennemsnit.

Til daglig er Penille Kryger operations manager i shipping- og skibsredervirksomheden Ultrabulk A/S, der har dansk hovedkontor i Gentofte, og som på globalt plan opererer med over 250 dry bulk carrier-skibe. Ved siden af jobbet i den internationale koncern har Penille Kryger med på tre år færdiggjort HD-studiet i Supply Chain Management, som hun afsluttede med årets højeste gennemsnit. Stolt og smilende modtog hun prisen.

- Jeg er meget glad og beæret over at modtage prisen og stolt af det endelige resultat. Det er en flot gestus, at Logistikkompagniet anerkender det hårde arbejde, som studerende skal udføre for at opnå et godt resultat, siger Pernille Kryger.

Fortjener anerkendelse og respekt

Under afslutningen fik de studerende i samvær med deres familier overrakt diplomer ledsaget af festtaler af studieleder Aseem Kinra fra CBS samt adm. direktør Jan Dewald Hansen fra Logistikkompagniet ApS.

- Alle, der sætter sig et mål og når det, fortjener anerkendelse og respekt. HD-studiet er krævende og foregår på højt niveau. Herudover tages det typisk ved siden af et fuldtidsarbejde og i en udfordrende balance med et familieliv. Derfor kræver det et stort skulderklap til de studerende, der søger at dygtiggøre sig, sagde administrerende direktør Jan Dewald i forbindelse med overrækkelsen af prisen.

I år var det således Penille Kryger, der vandt prisen, og som med sit snit på 11,6 ikke alene scorede årgangens højeste snit, men som også overgik sidste års prismodtager, der opnåede imponerende 11,2.

Speciale om Supplier Vetting

Penille Krygers afsluttende opgave handlede om Supplier Vetting, der er en del af logistikprocessen og går ud på at screene sine leverandører og samarbejdspartnere, inden man indgår en aftale. Det kan eksempelvis være screening af eksisterende og potentielle rederier og befragtere for deres værdier og handelsmønstre, betingelser m.m. Penille Kryger har i forbindelse med opgaven blandt andet udarbejdet en tjekliste og en matrix-model til brug for screeningen.

Studieleder Aseem Kinra udtrykker, at det altid er en fornøjelse at overrække diplomerne til årgangens afgangselever. For ham er det kulminationen på et forløb, der ikke alene er en uddannelse men også en forandringsproces for de studerende.

- Eleverne vil få en større faglig ballast og styrke deres kompetencer med helhedstænkning inden for de traditionelle funktioner af Supply Chain. De kommer som udgangspunkt selv med problemstillingen og får vejledning undervejs. De er nysgerrige. De er videbegæ De spørger. De undersøger. Kort sagt, de er meget engagerede i deres studie, fortæller Aseem Kinra.

Hvert år optages ca. 45-50 studerende på HD SCM. Aldersfordelingen på holdene spænder fra sidst i 20’erne til midt i 50’erne. Aseem Kinra oplever, at uddannelsen for mange er et karrieremæssig springbræt.

- Enten avancerer dimittenderne efterfølgende i de virksomheder, de er ansat i, eller også skifter de job, siger han.

Husbygger og nybagt mor

Ud over en flot præsentation arbejds- og uddannelsesmæssigt har Penille Kryger ved siden af studiet også fået sønnen Jonathan, der nu er syv måneder.

Sammen med sin mand Nicklas Kryger, der er supply chain manager i Estée Lauder, er parret ved at bygge hus i Roskilde, så de kan flytte ud af den nuværende lejlighed, hvor der ikke er tilstrækkelig plads til småfolk.

I forbindelse med overrækkelsesceremonien på CBS afslørede parret smilende, at prisen på de 10.000 kroner med stor sandsynlighed vil indgå i logistikplanerne for at få færdiggjort parrets nye hjem så hurtigt som muligt.

-hawin

4/8 2017
  • Millionprojekt skal booste virksomheders viden om materialer

    Millionprojekt skal booste virksomheders viden om materialer

    uddannelse ›Industriens Fond skyder nu 21 mio. kr. i projektet 'Motorvej for materialeviden'. Det skal gøre hundredvis af danske virksomheder bedre i stand til at udnytte forskellige materialers egenskaber, og i et bredere perspektiv styrke konkurrenceevnen i den grønne omstilling
  • -Bekymrende lave søgetal til erhvervsuddannelser kalder på handling

    -Bekymrende lave søgetal til erhvervsuddannelser kalder på handling

    uddannelse ›SMVdanmark foreslår blandt andet skattefradrag til unge for at vende den negative udvikling, hvor kun hver femte ung vælger en erhvervsuddannelse. Det sker efter at Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort søgetallene fra elever i 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne
  • Uddannelse i value chain management på Sjælland

    Uddannelse i value chain management på Sjælland

    uddannelse ›Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy vil med oprettelsen af uddannelse som professionsbachelor sætte fokus på bæredygtighed i hele værdikæden. Det første hold studerende starter i Lyngby til sommer
  • Professionshøjskole vil åbne ny robotuddannelse

    Professionshøjskole vil åbne ny robotuddannelse

    uddannelse ›Absalon i Kalundborg har ansøgt om at åbne ny diplomingeniøruddannelse i robotteknologi og automation. Uddannelsen skal være med til at imødekomme industriens behov både i Kalundborg og i resten af landet
  • Ny Erhvervsskole for lastbil- og buschauffører

    Ny Erhvervsskole for lastbil- og buschauffører

    uddannelse ›JUUL er blevet godkendt Erhvervsskole, og vil med udgangspunkt i hovedafdelingen i Roskilde uddanne faglærte chauffører til både lastbil og bus. JUUL har tidligere uddannet faglærte lastbilchauffører i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole, og får nu sin egen selvstændige godkendelse
  • Nyt samarbejde styrker transportuddannelser i Horsens

    Nyt samarbejde styrker transportuddannelser i Horsens

    uddannelse ›Den 15. januar 2024 slår DEKRA dørene op til sin splinternye skole i Horsens. Skolen markerer en betydningsfuld udvidelse af uddannelsesmuligheder inden for transportbranchen - og placeringen er strategisk valgt
  • Velbesøgt HI-messe får ros for hele arrangementet

    Velbesøgt HI-messe får ros for hele arrangementet

    uddannelse ›Efter tre dage med 60 års jubilæum for HI Tech & Industry Scandinavia i Herning, glæder arrangererne sig over mange positive tilbagemeldinger. - De bekræfter, at HI-messen er både relevant og vigtig som platformen for de nyeste løsninger og produkter - tidseffektivt samlet på ét sted, siger administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen
  • Grøn omstilling er den røde tråd på HI-messen

    Grøn omstilling er den røde tråd på HI-messen

    logistikloesninger ›125 events og aktiviteter og flere end 600 udstillere er i vente på årets udgave af HI-messen, der har et gennemgående fokus på grøn omstilling. Messen, der i år har 60-års jubilæum, finder sted i MCH Messecenter Herning 3.-5. oktober 2023