Vækst på vej i dansk industri

Opsving i international handel og detail baner vejen for boom i byggeriet af danske lager- og industriejendomme

Ny rapport fra erhvervsejendomsmægleren CBRE gør status på udviklingen i det danske marked for industri- og logistikejendomme. Og der er godt nyt. Rapporten viser nemlig, at der er sket en forskydning i investorernes interesse fra de mere klassiske segmenter til investering i blandt andet industri- og logistikejendomme.

- Vi oplever en stigende efterspørgsel på store logistikfaciliteter med lange lejemål, multi-let industrielle enheder, hvor risikoen kan spredes i porteføljer af lejede industrielle ejendomme Det medvirker til at øge gennemsigtigheden og likviditeten på det danske ejendomsmarked på lang sigt, siger Dragana Marina, Analysechef, CBRE Danmark.

I samme periode har brugerne af danske industri- og logistikejendomme oplevet stor vækst i omsætningen af gods og varer, og derfor leder mange virksomheder i dag efter nye og moderne faciliteter, der kan imødekomme kravene til de næste 10-20 år udvikling på markedet. Udviklingen skal sammenholdes med et historisk lavt antal ledige logistikejendomme – og en mangel på nye moderne faciliteter, der kan imødekomme fremtidens behov.

E-handel stiller krav til nye faciliteter

Den stigende interesse for logistikejendomme er drevet af nye samfundstendenser. I særdeleshed udviklingen og væksten i e-handel, hvor højere krav fra forbrugerne til fx hurtig eller omkostningsfri levering er medvirkende til en stigning i efterspørgsel på netop lagerfaciliteter, placeret tæt på de større byer og ved centrale logistiske knudepunkter.

- Forbrugernes ændrede indkøbsadfærd skaber vækst i internethandlen, og dermed vækster distributørerne. En forholdsvis gammel og begrænset lagerbygningsmasse i Danmark sætter tryk på behovet for større, højere og mere effektive lokaler, der kan sikre bedre økonomiske forhold for brugerne. Industri og logistiksektoren har medvind i sejlene, og det har hævet investorernes interesse betragteligt, siger Thomas Gottlieb, Direktør, Industri og Logistik, CBRE Danmark.

De mest attraktive lokationer

På Sjælland er strækningen mellem Køge til Høje Taastrup ideel grundet infrastrukturen, der forbinder Storkøbenhavn, Øresund og Norden med let adgang til motorvejsnet til resten af Danmark og Tyskland. Alene i Greve og Høje Taastrup er der allerede nu planer om to topmoderne og kæmpestore lagerfaciliteter på henholdsvis 100.000 kvm og 180.000 kvm, sidstnævnte placeret på en 600.000 kvm stor grund med en byggehøjde på op til 40 meter.

I Jylland er det trekantområdet, Fredericia, Kolding og Vejle, der hitter med max 2,5 timer afstand til alle danske storbyer og en time til den tyske grænse. For investorer er der i København et startafkast at hente på 5,50-5,75 procent for de bedst beliggende logistikfaciliteter med lange lejeaftaler og solide lejere, mens trekantområdet lokker med hele 6,25-6,50 procent.

-hawin

 

28/6 2017
  • Normal ’onboarder’ pickere med Virtual Reality

    Normal ’onboarder’ pickere med Virtual Reality

    logistikcentre ›På detailkæden Normals nye lager i Hedensted palleterer plukmedarbejderne varerne undervejs på lageret, når de plukker ordrerne manuelt til butikkerne. Det kræver præcision og effektivitet. For at hjælpe nye lagermedarbejdere godt i gang med plukopgaverne har virksomheden derfor taget Virtual Reality i brug
  • Erfaren entreprenør skal opføre Jysks hollandske distributionscenter

    Erfaren entreprenør skal opføre Jysks hollandske distributionscenter

    logistikcentre ›Jysk har valgt Willy Naessens Netherlands som entreprenør på den globale boligindretningskædes nye distributionscenter i Holland. Det familieejede byggefirma, der er grundlagt i Belgien, vil stå for hele byggeriet
  • Vare- og værdistrømme går hånd i hånd hos Dachser

    Vare- og værdistrømme går hånd i hånd hos Dachser

    logistikcentre ›Vejen til sikre processer og en skarpere forsyningskæde kan måske findes i en social indpakning. Det er i hvert fald den vej man går hos Dachser, når man ruster medarbejderne til fremtidens udfordringer
  • Verdion opruster sin nordiske forretning

    Verdion opruster sin nordiske forretning

    logistikcentre ›Verdion fortsætter oprustningen af sit nordiske team i form af ansættelsen af Anders Johansson som ny Head of Leasing på det svenske marked. Ansættelsen sker i forlængelse af, at Verdion fortsat oplever vækst i Norden
  • Dachser udvider sit globale netværk

    Dachser udvider sit globale netværk

    logistikcentre ›Efter det økonomiske opsving i logistikbranchen under coronapandemien og forstyrrelser i de globale forsyningskæder vendte situationen tilbage til normalen i 2023. Det mærkede Dachser, hvis regnskabsår var præget af svag efterspørgsel på logistikydelser i lyset af overkapacitet og et kraftigt fald i raterne for sø- og luftfragt
  • Ledige lagerarealer er i vækst

    Ledige lagerarealer er i vækst

    logistikcentre ›Udbuddet af lokaler til lager og logistik er vokset med næsten 750.000 kvadratmeter i løbet af seks kvartaler, viser nye data fra Ejendomstorvet.dk. Længere lejeaftaler bliver en af konsekvenserne af stigningen
  • Blue Water åbner afdeling for projektlogistik i Bremen

    Blue Water åbner afdeling for projektlogistik i Bremen

    logistikcentre ›Det nye team, der er specialiseret i global projektlogistik, udgør en betydelig udvidelse for transport- og logistikvirksomhedens afdeling for Energy, Ports and Projects i regionen
  • Solcelleanlæg slår rekord i Horsens

    Solcelleanlæg slår rekord i Horsens

    logistikcentre ›Det bliver solcellevirksomheden SolarFuture fra Albertslund, som skal etablere et 35 MW tagplaceret solcelleanlæg på DSV’s nye logistikcenter i Horsens