DANX køber  Source Logistics

DANX køber Source Logistics

DANX har opkøbt 100% af Source Logistics A/S per 1. december 2020. Source Logistics er specialiseret inden for tidskritiske lager- og logistikløsninger, og vil betyde en forstærkning af DANX’s produktportefølje

DANX og Source Logistics har også et godt kulturelt match, hvor det for begge selskabers vedkommende altid handler om at give kunderne den højeste mulige kvalitet.

DANX er i dag den foretrukne transportpartner inden for in-night logistik i Skandinavien og Baltikum. Vores kerneområde er distribution af reservedele, og vi tilbyder derudover en række specialiserede lager- og logistik-ydelser. Med købet af Source Logistics A/S tager DANX et vigtigt skridt mod at styrke vores ekspertise inden for lageraktiviteterne.

- Source Logistics er et virkelig godt match for os. De komplementerer DANX’s produktportefølje med deres fokus på tidskritiske og tekniske lagerløsninger, og så kan deres operation håndtere ikke-standardiserede logistik-løsninger.

- Jeg ser derudover et godt match i forhold til kultur og værdier i selskaberne, hvor kunden er i centrum, hvilket er et rigtig godt udgangspunkt for en succesfuld integration, siger Thomas Wad, Chief Transformation Officer i DANX.

Jacob Johnsen, der er direktør i Source Logistics fortæller, at man ser frem til at blive en del af DANX.

- Jeg er overbevist om, at vores fælles kundskaber inden for lagerlogistik og vores fokus på intelligente og fleksible IT-løsninger vil give vores kunder store fordele, siger Jacob Johnsen.

DANX investerer løbende i udviklingen af vores tidskritiske services, så vi også i fremtiden kan levere de bedste løsninger til vores kunder – opkøbet af Source Logistics er en del af denne investeringsstrategi.

-hawin

Læs mere om lagerhoteller

3/12 2020