Vader i vækst

Vader i vækst

Danske SpaceInvader, som i juni løb med Dansk Supply Chains iværksætterpris 2019, gearer til vækst og ansætter to erfarne profiler som Key Account Managers

Virksomheden SpaceInvader har udviklet og patenteret et innovativt og modulært pallesystem til transport- og logistikbranchen (T&L), som gør det muligt at dobbeltstable pallegods sikkert, fleksibelt og billigt.

Løsningen optimerer kapacitet i både fragtrum og på lager og afhjælper mange af de kapacitets-, omkostnings- og klimaudfordringer, som virksomhederne oplever. Kort sagt hjælper SpaceInvader med at spare både plads, penge og CO2 i den daglige drift.

SpaceInvader lancerede sin løsning midt i 2017 og har i dag kunder både herhjemme og i udlandet.

- Vi oplever en stærkt stigende interesse for vores løsning, hvorfor det har været vigtigt for os at fortsætte produktudvikling, at få alle væsentlige patenter på plads og nu også at få flere kompetente og erfarne medarbejdere ombord, så vi kan følge med og vækste forretningen, fortæller Steen Frederiksen, CEO i SpaceInvader.

Interessen fra branchen skyldes ikke mindst, at SpaceInvader efter et omfattende testforløb hos en af Norges største fødevaredistributører ASKO, har påvist opnåelige besparelser mere end 20% både på transportomkostninger og CO2. ASKO er i øjeblikket i gang med at rulle SpaceInvader løsningen ud på ni terminaler rundt om i Norge.

- ASKO eksemplet er naturligt nok noget der skaber opmærksomhed og interesse i transport- og logistikbranchen, hvor alle leder efter effektiviseringer og løsninger, der kan afhjælpe branchens kapacitets- og klimaudfordringer, fortsætter Steen Frederiksen.

Det er SpaceInvaders ambition at vokse sig ind i markedet med en ny standard for dobbeltstabling af paller. Det skal de to erfarne branchefolk, Allan Thomsen og Jens Henrik Kristensen, være med til.

De er begge ansat som Key Account Managers pr. 1. august, 2019. I første omgang skal de koncentrere sig om det danske marked, men også vende blikket mod Sverige og det gigantiske tyske marked.

Allan Thomsen har et indgående netværk i hele transportsektoren, bl.a. som salgschef i brancheforeningen International Transport Danmark (ITD) A/S, mens Jens Henrik Kristensen har stor erfaring med at opbygge og effektivisere warehousing og logistikkæder for kunder i flere brancher og senest har håndteret 3PL for Leman A/S.

- Med Allan og Jens Henrik ombord styrker vi forretningen markant. Tilsammen har de mere end 50 års erfaring i T&L branchen, som de kender indefra, og dermed også dens udfordringer, styrker og svagheder. Den indsigt og et meget solidt branchenetværk, betyder alt, når man som vi skal sparke døre ind, med en ny og innovativ løsning, forklarer Steen Frederiksen.

De to nye Key Account Mangers går et travlt efterår i møde, da SpaceInvader har flere nye produkter i støbeskeen, som snart lanceres. Samtidigt har SpaceInvader udviklet et nyt prøvepakkeforløb, som gør det nemt for interesserede at afprøve løsningen i et styret forløb, der planlægges i tæt samarbejde med kunden.

Efter forløbet præsenteres kunden for en værdirapport og en business case, der konkret viser hvor der kan sættes ind og hvilke gevinster der er at hente, både på kapacitets-, omkostnings- og klimasiden.

-hawin

Læs mere om lagerhoteller

19/8 2019
  • Lindab

    Lindab

    Industriporte. Stærke og energirigtige porte. Dansk produceret med kort levering
  • Dansk Halbyggeri

    Dansk Halbyggeri

    Byggeri til erhverv og industri
  • Dansk Niels Bo

    Dansk Niels Bo

    Transportvogne, plastkasser, affaldshåndtering og lagerudstyr.