Den lette vej til den tungeste transport

Den lette vej til den tungeste transport

Det stiller krav til varebilens indretning, når man fragter tungt transportgods. Bilindretningssystemet Sortimo HD sikrer stabil, fleksibel og robust opbevaring under transporten af tungt grej og store genstande

Sikker transport af det helt tunge gods, kemikalier, værktøj og grej stiller ekstra høje krav til varebilens indretning.

Er reoler, hylder og skuffer ikke tilpas robuste, er der risiko for, at de bliver ødelagt eller smadret under kørslen.

Det kan være dyre skader at få udbedret, ligesom brudstykker og løse genstande i varerummet kan være til fare for personerne i førerkabinen – f.eks. hvis man pludselig skal bremse hårdt op.

Består overvejende af kompositmateriale
Derfor står Sortimo, der er Europas førende leverandør af mobile transportsystemer, nu klar med Sortimo HD – bilindretningen til arbejdsrutinerne i en hård hverdag.

Med Sortimo HD er selv det tungeste gods og de største genstande såsom store maskiner, reservedele til entreprenørmaskiner eller lastbiler, hydraulikolie mv. sikret en både stabil og praktisk opbevaring under transporten til bygge- og arbejdspladsen.

- Vi har lanceret Sortimo HD, der står for Heavy Duty, som et svar på den problemstilling, at nogle typer gods kræver ekstra stærke løsninger, forklarer Michael Pettersson, der er administrerende direktør hos Sortimo og fortsætter:

- Systemet er fremstillet med en høj procentdel fiber-kompositmateriale, der giver det en ekstrem styrke uden at øge dets vægt.

- Fiber-kompositmateriale anvendes hyppigt i bilindustrien, bl.a. i forbindelse med innovative varevognstyper, sportsvognsindustri, udvikling af Formel 1 med videre. Du får med andre ord en indretningsløsning, der indfrier de skrappeste krav til godstransport og samtidig holder dine driftsudgifter nede takket være de besparelser, som du henter på grund af reduceret tids- og brændstofforbrug.

Uanede anvendelsesmuligheder
Med sin meget høje belastningsevne er Sortimo HD velegnet til opbevaring og transport af tungt udstyr og værktøj, der samtidig er sikret i tilfælde af ulykker eller opbremsninger.

Derudover er det fuldstændigt integrérbart med Sortimos øvrige indretningskomponenter, skuffer, bokse mv. og kan derfor tilpasses ethvert behov og enhver bilmodel.

- Der er uanede anvendelsesmuligheder i Sortimo HD, som kan anvendes individuelt på grund af det omfangsrige tilbehør. For eksempel kan systemet kombineres med storrumsskuffer eller hylder med en belastningsevne på op til 120 kg, ligesom det tillader hylde-bredder på op til to meter uden yderligere mellemelementer – en løsning med gode besparelsesmuligheder, fordi den tillader udeladelse af mellemliggende elementer, ekstra afstivninger med videre, påpeger Michael Pettersson.

Robust og sikker
Transport af værktøj og materialer kan være hård kost for en varevogn, der ofte må lægge varerum til alt fra skarpe redskaber til krasse kemikalier.

Det robuste system er derfor ekstremt stød- og ridsefast og er med sit mørke design og sin glatte, smudsafvisende overflade nem at rengøre og vedligeholde. Kompositdelene er desuden særdeles modstandsdygtige over for olie, benzin, lud og andre kemikalier.

Og ligesom Sortimos øvrige løsninger kontrolleres Sortimo HD desuden regelmæssigt i crash- og kvalitetstests, hvilket minimerer skadesrisikoen ved hårde opbremsninger.

-hawin

22/1 2016
  • Airmaster samler lagerfunktion i Aars

    Airmaster samler lagerfunktion i Aars

    lagerindretning ›N.C. Nielsen har leveret central lagerløsing med et nyt højlager med 4.500 pallepladser, skræddersyede reoler med nethylder og to Linde K-smalgangstruck, der håndterer langt gods og standardpaller
  • Körber moderniserer og udvider Printus' logistik

    Körber moderniserer og udvider Printus' logistik

    lagerindretning ›Körber løfter Printus' logistik til nye højder. Med en stor lagerudvidelse og målrettede retrofit-tiltag gør den tyske postordrevirksomhed inden for kommercielle kontorartikler sig klar til fremtiden
  •  Danmarks største lager for skiudstyr i Hammel

    Danmarks største lager for skiudstyr i Hammel

    lagerindretning ›Skisport.dk, som er landets største skiportal, er rykket til en knap 4.500 m2 stor, topmoderne industriejendom. Det sker efter vækst på især de udenlandske markeder, som virksomheden nu vil satse endnu mere på
  • Lagerautomater:  Mere kapacitet på færre kvadratmeter

    Lagerautomater: Mere kapacitet på færre kvadratmeter

    lagerindretning ›Pladsmangel, flere varenumre og stigende krav til hurtig levering får flere virksomheder til at se nærmere på automatisering. For mange handler det ikke om at etablere et helt nyt lager, men om at udnytte de eksisterende rammer bedre
  • Høje fysiske arbejdskrav rammer de ældste medarbejdere mest

    Høje fysiske arbejdskrav rammer de ældste medarbejdere mest

    lagerindretning ›Forskning viser, at høje fysiske arbejdskrav i takt med alderen får større betydning for risikoen for sygefravær. Småøvelser kan dog mindske risikoen
  • Mere plads, mere tid og mere ro

    Mere plads, mere tid og mere ro

    lagerindretning ›Dragsbæk i Thisted har halveret pladsforbruget til paller, reduceret intern transport og skabt et bedre arbejdsmiljø med mere ro i hverdagen. Opskriften var en Palomat
  • AI-system forebygger påkørsler på lageret

    AI-system forebygger påkørsler på lageret

    lagerindretning ›ECK lancerer AI anti-kollisionssystemet, Wardian, som skal gøre færdsel sikrere for alle trafikanter på lageret
  • Fleksible sikkerhedsløsninger til lageret:

    Fleksible sikkerhedsløsninger til lageret:

    lagerindretning ›Ekspertens guide til tryg og effektiv drift