Linjeopmærkning med lys  øger overblikket på lageretProjektorteknologien er blevet bedre, prisen lavere og løsningerne nemmere at installere. Hos ECK ser man frem til at hjælpe kunderne med at finde de rigtige løsninger til lagrene.

Linjeopmærkning med lys øger overblikket på lageret

Lyslinjer til sikker adskillelse af gående og kørende trafik på lageret har i lang tid været efterspurgt i logistikindustrien. Nu er teknologien, hvor lyslinjer bliver projiceret ned på lagergulvet, blevet både bedre og billigere. Leverandøren af løsningerne, Ejnar C. Kjeldsen (ECK), ser frem til dialogen med kunderne

Af Hans Windeløv

Intelligent skiltning med aktive LED lyssymboler, som bliver projiceret ned på gulvet, har de seneste par år vundet frem på lagre, i logistikcentre, på terminaler og i produktionsvirksomheder.

’Stop’-symboler, der lyser op på gulvet ved overgangssteder, hvor fodgængere kan krydse gangene, når en gaffeltruck nærmer sig, er bare et af de symboler, som flere lager- og logistikvirksomheder benytter sig af.

Det kan også være permanente lysende fodspor, som viser den gående trafiks placering, et fodgængerfelt som lyser, når der ingen trafik er, og slukker, hvis en truck nærmer sig, samtidig med at stopsymboler bliver aktiveret for enderne af feltet. Mulighederne er mange.

Og med lyslinjer til sikker adskillelse af gående og kørende trafik og til opmærkning af eksempelvis pallepladser, bliver der tilføjet endnu et element, som skaber overblik og sikker trafik på lageret.

Bedre kvalitet af linjer til fornuftige priser
ECK er specialister i opmærkning og tydelig skiltning, som skaber sikkerhed på lagre og i industribygninger. Og netop de nye muligheder for at bruge projektorer til opmærkning af lyslinjer er noget, man ser frem til at snakke nærmere med kunderne om. Det fortæller konsulent hos ECK, Thomas Vestergaard.

Projektorer skaber skarpe linjer, og man kan kombinere linjerne med tal og andre symboler i samme eller i andre farver.

- Vi har leveret masser af sikkerhedsopmærkning med LED lyssymboler, blandt andet med henblik på at advare gående trafikanter om, at der kommer gaffeltruck. En del af vore kunder har i den forbindelse efterspurgt løsninger med linjer lavet med lys.

Projektorteknologien med lyslinjer har godt nok været kendt lige så længe som symbolerne. Men problemstillingerne med at kunne projicere linjer med lys over længere afstande og samtidig kunne holde dem skarpe har gjort teknologien temmelig dyr, samtidig med at projektorerne har været store og uhåndterlige.

- Nu er vi klar med løsningerne, som er fornuftige prismæssigt, er af høj kvalitet og samtidig er nemme at installere, uddyber Thomas Vestergaard.   

Linjer med lys bliver ikke ødelagt eller slidt af
Det er først og fremmest det temmelig store slid på både malede og tapede linjer, som skaber efterspørgsel på lyslinjer.

Lyslinjer skaber også overblik over palleopmærkningen.

- Varehåndtering med gaffeltruck og kørsel med paller slider på traditionel gulvopmærkning med tape og maling. Maskinernes dæk afsætter mærker, der udvisker linjer og symboler, samtidig med at selve kørslen slider og ødelægger dem. Særligt ved placering af paller i opmærkede båse bliver linjerne hurtigt slidt, fordi truckførerne skubber godset endeligt på plads, når pallerne er stillet på gulvet. Faktisk kan både tape og maling blive kørt helt i stykker.

- Sker det, risikerer både truckførere, lagermedarbejdere og andre gående trafikanter at miste overblikket og orienteringen om, hvor de hører hjemme i trafikbilledet. Det skaber usikkerhed og farlige situationer. De problemer har man ikke med projektorteknologien og lyslinjerne, som sidder rigtig godt fast på gulvet og er synlige hele tiden, siger Thomas Vestergaard med et smil.

Ændringer i lagerets layout bliver nemmere
Har man installeret projektorteknologien og lyslinjer, er det også muligt at ændre lagerets layout uden, at der bliver tale om kæmpe projekter med afrensning af gamle linjer og symboler og en langvarig montering af nye.  

Eksempel på LED lyssymboler til at advare gående personel.

- Mange virksomheder kæmper med pladsproblemer. Vækst og stigende godsmængder fører til, at logistikcentre og handels- og industrivirksomheder med eget lager optimerer deres processer og derfor også ændrer layout på lageret.

- I stedet for at skulle male nye streger og symboler eller lægge ny tape monterer man projektorerne og lyslinjerne ud fra de nye planer for infrastrukturen og adskillelsen af trafikanterne. Det gør den del af indretningen og opmærkningen af lageret nemmere og mere fleksibel, siger Thomas Vestergaard.

Derudover bliver også rengøringen af lageret og af produktionsområder nemmere at håndtere.

- Der er høje krav til hygiejne i eksempelvis fødevare- og medicinalvirksomheder. I forhold til ødelagte og afskallede tapelinjer eller opkørt maling er det nemmere at komme i bund med rengøringen, når man helt slipper for de fysiske linjer. Derfor oplever vi også stor interesse for disse løsninger fra dette segment.

Projektorerne skaber linjer og symboler – og farver
Det er linserne i projektorerne, som er forsynet med symbolerne og linjerne, som altså bliver projiceret ned på gulvet. Ud fra et bredt sortiment af linser kan ECK forsyne kundernes lagre med de symboler og linjer, der passer til de ønskede løsninger.

- Farverne på lagerets afmærkningsstriber er et kapitel for sig. Malede gule striber er traditionelt den mest gængse farve til adskillelse af trafikanter og til mærkning af områder, hvor man ikke må stille varer eller maskiner. Blå er udbredt til afmærkning af pallepladser. Uanset hvilke farvekoder, man bevæger sig indenfor, leverer vi projektorer med de linser, som giver de ønskede farver, siger Thomas Vestergaard.

ECK lancerede de nye lyslinjer i starten af 2023. Mange virksomheder har ventet på udviklingen af disse nye løsninger. ECK kommer gerne forbi til en uforpligtende demonstration og en snak om de mange opmærkningsmuligheder med lys.

- Det har været en stor succes. De fleste har efter endt demonstration investeret i løsningerne med stor tilfredshed til følge, siger Thomas Vestergaard.

 

26/4 2023
  • Et forhandlermøde er også et forhandlerforum

    Et forhandlermøde er også et forhandlerforum

    lagerindretning ›Selvom Palomat er placeret på Mors, har producenten af pallemagasiner en kontaktflade, der dækker det meste af verden. Det kom til udtryk, da det globale forhandlernetværk var inviteret til forhandlermøde i hovedkvarteret
  •  Unimec bygger ny montagehal og udvider med 33 procent

    Unimec bygger ny montagehal og udvider med 33 procent

    lagerindretning ›Automations- og ingeniørvirksomheden Unimec har taget første spadestik til et nyt 1000 kvadratmeters byggeri. Udvidelsen skal bl.a. give plads til vækst i markedet for specialmaskiner til pharma- og medicoindustrien
  • MULTIVAC udvider sortiment af tværbane-etiketmaskiner

    MULTIVAC udvider sortiment af tværbane-etiketmaskiner

    lagerindretning ›CL 1-serien er skabt til kompakte termoformende pakkemaskiner, og de kan integreres i nye maskiner eller eftermonteres på eksisterende maskiner. Modellerne bliver lanceret på Anuga FoodTec i Köln den 19. - 24. marts
  • Striber holder styr på lagerlogistikken

    Striber holder styr på lagerlogistikken

    lagerindretning ›Normals nye lager i Hedensted bliver snart taget i brug i fuld skala. Opstribningen af lageret, som Skilte Expressen står for, har været et vigtigt element i klargøringen af det
  • Pakkelinjer med fuldautomatisk sortering hos Søstrene Grene

    Pakkelinjer med fuldautomatisk sortering hos Søstrene Grene

    lagerindretning ›SPONSORERET INDHOLD: Vi har være på besøg på lageret hos Søstrene Grene og talt med Kasper Jacobsen, der er Head of E-Com Fulfilment
  • Modulas pluk- og lagerautomater indtager Danmark

    Modulas pluk- og lagerautomater indtager Danmark

    truck ›Den italienske leverandør af Lager- og plukatomater, Modula har åbnet en afdeling i Danmark, hvilket markerer begyndelsen på  virksomhedens ekspansion i Nordeuropa
  • SSI Schäfer indgår samarbejde med STL Lagerteknik

    SSI Schäfer indgår samarbejde med STL Lagerteknik

    logistikloesninger ›Fra 1.oktober 2023 har STL Lagerteknik overtaget salgsansvaret for en lang række produkter i SSI Schäfers portefølje af lagersystemer. Det sker for at SSI Schäfer kan udbygge sin position i Danmark
  • Intet lager lades i stikken

    Intet lager lades i stikken

    truck ›stow Group, der designer, fremstiller og implementerer avancerede lagerløsninger og automatiserede lagersystemer, har netop lanceret det nye "Movu Robotics"-brand, der er udviklet for at styrke virksomhedens forretningsenhed "Robotics" og imødekomme kundernes stigende efterspørgsel på automatiserings- og robotløsninger