Neye sammenlægger lager og administration i Greve

Neye sammenlægger lager og administration i Greve

Taskegiganten , der består af 42 butikker fordelt over hele Danmark, har netop købt en 4.741 m² stor lager- og logistikejendom i Greve for 29 mio. kr. Planen er at samle lager og administration, og her er ejendommen i Greve optimal. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet handlen

NEYE, som forhandler tasker, rygsække, kufferter og accessoires, åbnede den første butik helt tilbage i 1881 på Vimmelskaftet i København. I dag er der 350 medarbejdere i kæden, og i 2018/19 var virksomhedens omsætning på 325 mio. kr. NEYE har været på udkig efter en ny ejendom i et par år og har nu fundet den helt rigtige i Greve. Jens Nordgaard, CFO hos NEYE, udtaler:

-Vi har ledt efter det helt rigtige sted i et par år, da vi indtil nu har lejet lokaler til vores lagerdel. Så kom den her lager- og logistikejendom på markedet, og den har de helt rigtige størrelser og passer netop til vores behov. Brian Skov Andersen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech hjalp med handlen.

Tusindvis af tasker
Bygningen i Greve er indrettet til en kombination af lager og administration, og den er derfor ideel for NEYE, da de går med planer om at sammenlægge netop de to dele af virksomheden.

-Vi har været interesserede i et sted i Storkøbenhavn, da vi lige nu har lager i Taastrup og administration i København. På sigt vil vi gerne samle de to dele, så nu starter vi en flytteproces, hvor vi først flytter lageret og derefter flytter administrationen, fortæller Jens Nordgaard.

Partner Brian Skov Andersen i EDC Erhverv Poul Erik Bech i Køge har formidlet handlen og er overbevist om, at ejendommen opfylder NEYE's behov:

-Lager- og logistikejendommen har et grundareal på i alt 13.564 m² og er en nyere bygning opført i 2009. Den er velindrettet med en god fordeling mellem kontor og lager. Bygningen indeholder bl.a. en reception, storrumskontorer og en søjlefri, højtloftet lagerhal. Derfor er jeg sikker på, at det er det helt rigtige sted for NEYE og deres spændende sammenlægningsplaner, så de også de næste mange år er klar til at sælge tusindvis af tasker og accessoires til danskerne.

Greve er en attraktiv by til erhvervsgrunde
Generelt er det for virksomheder oplagt at have erhvervsgrunde i Greve. Brian Skov Andersen, EDC Erhverv Poul Erik Bech, forklarer:

"Greves beliggenhed syd for hovedstaden er et centralt knudepunkt. Den store transportkorridor binder Øresundsregionen sammen, rækker videre mod Skandinavien og sydpå mod resten af Europa. Adresser som den, NEYE nu har købt, giver direkte og hurtig adgang til det skandinaviske og nordeuropæiske marked pga. Greves gode infrastruktur og geografiske beliggenhed ift. resten af Europa."

ALPI var sælger af ejendommen, og de er flyttet til nye lejelokaler i Roskildeområdet.

-lipe

29/5 2020
  • Airmaster samler lagerfunktion i Aars

    Airmaster samler lagerfunktion i Aars

    lagerindretning ›N.C. Nielsen har leveret central lagerløsing med et nyt højlager med 4.500 pallepladser, skræddersyede reoler med nethylder og to Linde K-smalgangstruck, der håndterer langt gods og standardpaller
  • Körber moderniserer og udvider Printus' logistik

    Körber moderniserer og udvider Printus' logistik

    lagerindretning ›Körber løfter Printus' logistik til nye højder. Med en stor lagerudvidelse og målrettede retrofit-tiltag gør den tyske postordrevirksomhed inden for kommercielle kontorartikler sig klar til fremtiden
  •  Danmarks største lager for skiudstyr i Hammel

    Danmarks største lager for skiudstyr i Hammel

    lagerindretning ›Skisport.dk, som er landets største skiportal, er rykket til en knap 4.500 m2 stor, topmoderne industriejendom. Det sker efter vækst på især de udenlandske markeder, som virksomheden nu vil satse endnu mere på
  • Lagerautomater:  Mere kapacitet på færre kvadratmeter

    Lagerautomater: Mere kapacitet på færre kvadratmeter

    lagerindretning ›Pladsmangel, flere varenumre og stigende krav til hurtig levering får flere virksomheder til at se nærmere på automatisering. For mange handler det ikke om at etablere et helt nyt lager, men om at udnytte de eksisterende rammer bedre
  • Høje fysiske arbejdskrav rammer de ældste medarbejdere mest

    Høje fysiske arbejdskrav rammer de ældste medarbejdere mest

    lagerindretning ›Forskning viser, at høje fysiske arbejdskrav i takt med alderen får større betydning for risikoen for sygefravær. Småøvelser kan dog mindske risikoen
  • Mere plads, mere tid og mere ro

    Mere plads, mere tid og mere ro

    lagerindretning ›Dragsbæk i Thisted har halveret pladsforbruget til paller, reduceret intern transport og skabt et bedre arbejdsmiljø med mere ro i hverdagen. Opskriften var en Palomat
  • AI-system forebygger påkørsler på lageret

    AI-system forebygger påkørsler på lageret

    lagerindretning ›ECK lancerer AI anti-kollisionssystemet, Wardian, som skal gøre færdsel sikrere for alle trafikanter på lageret
  • Fleksible sikkerhedsløsninger til lageret:

    Fleksible sikkerhedsløsninger til lageret:

    lagerindretning ›Ekspertens guide til tryg og effektiv drift