Nye varekategorier sætter turbo på lagerautomation i LyrecoLagerchef i Lyreco, Michael Gade.

Nye varekategorier sætter turbo på lagerautomation i Lyreco

Nye varekategorier som catering, hygiejne og sikkerhedsudstyr udgør en voksende andel af forretningen hos Lyreco. Leverandøren af kontorudstyr og andre løsninger til arbejdspladsen sælger færre og færre kuglepenne og flere og flere sikkerhedshandsker. Det skaber pres på lageret i Roskilde, som nu investerer et millionbeløb i lagerautomation

Nye efterspørgselsmønstre intensiverer investeringerne i lagerautomation hos Lyreco. Tre nye syv meter høje Kardex lagerautomater flytter fra årsskiftet ind på virksomhedens 12.000 kvadratmeter store lager i Roskilde.

Med investeringen løser Lyreco både et akut pladsproblem og skaber et endnu mere fleksibelt og effektivt plukke- og pakkeflow. Det er anden gang på lidt over et år, Lyreco investerer i lagerautomation. I august 2016 købte virksomheden også tre lagerautomater, som hurtigt tjente sig hjem.

-Vores kunder køber bredere ind og med kortere levering end tidligere. Så vi skal både have plads til et større sortiment på lageret og håndtere flere ordrelinjer hurtigere. En medarbejder ved en lagerautomat kan plukke op til 160 ordrelinjer i timen, hvor det ved den almindelige reol ligger på 80-120 linjer. Det er en væsentlig effektivitetsgevinst for en virksomhed som vores, der er kendt for hurtig, korrekt levering. Det er ikke noget, vi vil gå på kompromis med, selvom vi har travlt, siger lagerchef i Lyreco, Michael Gade.

Op til 80 procent af de 12.000 ordrer, Lyreco ekspederer dagligt, er dag-til-dag leverancer, og det er ikke længere traditionelle kontorartikler som blyanter og kuglepenne, der fylder op i forsendelserne.

-Vi leverer nu alt til arbejdspladsen, fra rengøringsmidler og toiletpapir til kaffe, te og kager. Det er klart, at det skærper kravene til vores fleksibilitet. Vi ved reelt ikke, hvad der venter os, når vi møder ind på lageret om morgenen, for de fleste ordrer tikker ind i løbet af dagen, og håndteres med det samme. Ved at automatisere en del af plukkearbejdet opnår vi en smidighed i forhold til at håndtere uforudsete arbejdspukler, siger Michael Gade.

Som noget unikt har Lyreco koblet lagerautomaterne til et halvandet kilometer transportbånd, som snor sig gennem lageret. I stedet for at lægge varerne på en vogn, lægges de direkte i leveringskassen på transportbåndet og køres frem til tjek, hvorefter de lukkes og sendes. Derved sparer Lyreco en arbejdsgang.

-Alle ordrer tjekkes en ekstra gang, inden de sendes, også dem der er plukket automatisk. Vi har fra start valgt at fastholde denne kvalitetskontrol, selvom fejlprocenten er meget lav ved lagerautomaterne. Vi kunne spare endnu en arbejdsgang, hvis vi stolede blindt på lagerautomaterne, men for os er korrekthed et varemærke, så det gør vi ikke, siger Michael Gade.

-hawin

 

Om Lyreco

Lyreco er en af Nordens største leverandører af produkter og løsninger til arbejdspladsen. Danmark er nordisk hub for i alt 600 medarbejdere. Lyreco har fuld kontrol med hele værdikæden med eget lager og egne chauffører. Lyreco er helt i front på kvalitet, har et bredt sortiment på over 13.000 produkter og en stærk bæredygtig profil. Virksomheden er familieejet og har salgsselskaber i over 40 lande.

 

5/12 2017
  • Airmaster samler lagerfunktion i Aars

    Airmaster samler lagerfunktion i Aars

    lagerindretning ›N.C. Nielsen har leveret central lagerløsing med et nyt højlager med 4.500 pallepladser, skræddersyede reoler med nethylder og to Linde K-smalgangstruck, der håndterer langt gods og standardpaller
  • Körber moderniserer og udvider Printus' logistik

    Körber moderniserer og udvider Printus' logistik

    lagerindretning ›Körber løfter Printus' logistik til nye højder. Med en stor lagerudvidelse og målrettede retrofit-tiltag gør den tyske postordrevirksomhed inden for kommercielle kontorartikler sig klar til fremtiden
  •  Danmarks største lager for skiudstyr i Hammel

    Danmarks største lager for skiudstyr i Hammel

    lagerindretning ›Skisport.dk, som er landets største skiportal, er rykket til en knap 4.500 m2 stor, topmoderne industriejendom. Det sker efter vækst på især de udenlandske markeder, som virksomheden nu vil satse endnu mere på
  • Lagerautomater:  Mere kapacitet på færre kvadratmeter

    Lagerautomater: Mere kapacitet på færre kvadratmeter

    lagerindretning ›Pladsmangel, flere varenumre og stigende krav til hurtig levering får flere virksomheder til at se nærmere på automatisering. For mange handler det ikke om at etablere et helt nyt lager, men om at udnytte de eksisterende rammer bedre
  • Høje fysiske arbejdskrav rammer de ældste medarbejdere mest

    Høje fysiske arbejdskrav rammer de ældste medarbejdere mest

    lagerindretning ›Forskning viser, at høje fysiske arbejdskrav i takt med alderen får større betydning for risikoen for sygefravær. Småøvelser kan dog mindske risikoen
  • Mere plads, mere tid og mere ro

    Mere plads, mere tid og mere ro

    lagerindretning ›Dragsbæk i Thisted har halveret pladsforbruget til paller, reduceret intern transport og skabt et bedre arbejdsmiljø med mere ro i hverdagen. Opskriften var en Palomat
  • AI-system forebygger påkørsler på lageret

    AI-system forebygger påkørsler på lageret

    lagerindretning ›ECK lancerer AI anti-kollisionssystemet, Wardian, som skal gøre færdsel sikrere for alle trafikanter på lageret
  • Fleksible sikkerhedsløsninger til lageret:

    Fleksible sikkerhedsløsninger til lageret:

    lagerindretning ›Ekspertens guide til tryg og effektiv drift