Portcenter Sjælland høster fordele ved totalløsninger Portcenter Sjælland har netop leveret en HTC Speedgate til Danmarks første ubemandede genbrugsstation, som ligger i Jernløse i Holbæk Kommune. Porten er udviklet til områder, der kræver særligt stor s

Portcenter Sjælland høster fordele ved totalløsninger

Porte rimer på hegn i Vipperød, hvor nye leverandører og certificeringer breder væksten ud på hele Sjælland

Af Lisbeth Petersen

Med en ny certificering til salg af HTC speedgate porte og aftaler om direkte import fra store leverandører i Holland og Tyskland har Portcenter Sjælland sat fart på en vækst, som kan betyde, at Claus Jacob Jensen skal til at lede efter nye lokaler til sin virksomhed.

- Vi leverer nu hele paletten af industridøre og –porte, og den direkte aftale med leverandørerne betyder både, at vi kan blive mere konkurrencedygtige og effektive, og at vi kan løse flere helt specifikke opgaver i tæt samarbejde med vores kunder, siger Claus Jacob Jensen.

For 12 år siden var en virksomhedssponsor for GOG en medvirkende årsag til, at den professionelle håndboldspiller valgte at etablere sig som selvstændig med firmaet SHN Hegn i Vipperød ved Holbæk. Og for tre år siden købte Claus Jacob Jensen tillige det eksisterende Portcenter Sjælland, som på grund af den tidligere ejers sygdom, var truet af lukning.

Den oplagte tanke var, at de samme kundegrupper ofte har brug for både hegn- og portløsninger til at sikre deres virksomheder ude og inde, og efter et par års – med direktørens ord - hård og sej kamp for at genoprette Portcenter Sjælland kommer resultaterne.

- Vi har heldigvis beholdt en del af de store faste kunder, og nu kan vi se, at der er en rigtig god synergi mellem vores to hovedprodukter. I forvejen leverede vi hegn og udendørs porte, så det var en helt logisk udvikling for os, og for kunderne har det den fordel, at de kan få de forskellige løsninger fra et og samme firma, siger Claus Jacob Jensen.

 I dag sælger og servicerer Portcenter Sjælland alt fra ramper, ledhejseporte og branddøre, over rulle- og skydeporte til de nye speedgateporte, som med en åbne- og lukketid på 1,2 meter i sekundet er udviklet specielt til områder, der kræver særligt høj sikkerhed.

Kundegruppen tæller da også bl.a. et af Danmarks største sikkerhedsfirmaer, G4S, som Portcenter Sjælland og SHN Hegn leverer både porte, bomme, hegn og andre specielløsninger til.

- Og gennem vores eksklusive partnerskab med den danske leverandør Lockhart leverer vi produkter fra verdens tredje største producent af bl.a. ramper og slusehuse, Loading Systems, til de danske kunder, fortæller Claus Jacob Jensen.

Læs mere om porte

18/10 2017
  • Hans Høj Lagerinventar

    Hans Høj Lagerinventar

    Lagerinventar til kontor, produktion og lager.
  • DENIOS

    DENIOS

    Miljøbeskyttelse & Sikkerhed Lagring af farlige medier - Arbejdssikkerhed
  • Constructor

    Constructor

    Leverandør af lagerindretning
  • Combilift

    Combilift

    Customised material handling solutions
  • Lindab

    Lindab

    Industriporte. Stærke og energirigtige porte. Dansk produceret med kort levering
  • Dansk Halbyggeri

    Dansk Halbyggeri

    Byggeri til erhverv og industri
  • Dansk Niels Bo

    Dansk Niels Bo

    Transportvogne, plastkasser, affaldshåndtering og lagerudstyr.