Autonom palleløfter til transport af paller og gods

Autonom palleløfter til transport af paller og gods

Hans Schourup har indgået en samarbejdsaftale med hollandske MoviGo Robotics og lancerer nu endnu en autonom robot i Danmark

Med en løftekapacitet på 1000 kilo, håndterer den mobile robot Sharko 10 paller eller andet gods i lighed med traditionelle palleløftere og trucks.

Den løfter og håndterer gods direkte fra gulvet uden der skal investeres i 'topmoduler', 'leveringsstationer' eller andet ekstraudstyr. Den er derfor også egnet til transport af rullebure, stabelbare opbevaringsbokse mv.

Det er en meget kompakt industrirobot og trods de minimale dimensioner, kan den vende indenfor sin egen radius.

Robotten er ideel til håndtering af gentagne flows, hvor den med transporttider på 1,3 meter i sekundet, er yderst effektiv. Den kan nemt indgå som en opgradering af de tidskrævende og manuelle transportopgaver i såvel produktions- og lagermiljøer og som førerløs truck/palleløfter vil den være et tidsbesparende bindeled, i flowet til og fra rullebaner/conveyorløsninger.

Sofistikeret softwarepakke

Sharko 10 leveres som standard med en omfattende og sofistikeret softwarepakke, hvor dens navigation og integration med ERP, produktionslinjer, elektriske døre, palletering, brandsystemer og andre Cobots, sammen skaber en Industry 4.0-løsning.

Robotten arbejder autonomt blandt de ansatte – f.eks. scanner dens indbyggede (LIDAR) sensorer, konstant for eventuelle forhindringer på dens definerede rute, så sikkerheden er i top og påkørsel elimineres.

De omfattende muligheder for konfigurering af robotten består b.la. af vægtregistrering, automatisk registrering og identifikation af streg- og QR-koder, samt ekstra termiske og 3D kameraer.

Hans Schourup A/S lancerer Sharko 10, som et tillæg til udvalget af robotter der omfatter flere producenter.

-hawin

 

Læs mere om robotter & automatisering

8/9 2021