Ahlsell nytænker afhentning

Ahlsell nytænker afhentning

Som følge af stigende transportpriser kan bygge- og håndværksvirksomheder nu helt gratis afhente teknikvarer fra Ahlsell på 19 distributionshubs hos Danske Fragtmænd. Ordningen er inspireret af det private pakkemarked

Ahlsell, som er en af de førende distributører af teknik har indgået samarbejde med Danske Fragtmænd om gratisk afhentning for kunderne.

Transport er blevet en stadig større del af mange virksomheders omkostningsbillede. Ikke mindst bygge-, installations- og håndværksvirksomheder mærker presset fra stigende brændstofpriser, miljøtillæg og mere kompleks kørsel og parkering, særligt i de større byer.

Det har fået Ahlsell til at se på, hvordan virksomhedens kunder kan få større fleksibilitet i hverdagen, og åbnet for, at kunderne nu kan hente deres varer på 19 af Danske Fragtmænds distributionshubs rundt om i landet.

- Transport fylder mere og mere i vores kunders samlede regnestykke. Derfor er vi gået sammen med vores distributør Danske Fragtmænd om at tilbyde en ny løsning, hvor vores kunder får større fleksibilitet i planlægningen - og samtidig et effektivt, omkostningsbevidst alternativ til vores eksisterende leveringsformer, siger Brian Bebe Andersen, kommerciel direktør, Ahlsell Danmark

Nyt i branchen -inspireret af privatlivet

Løsningen, som har fået navnet ”Ahlsell-henter”, er inspireret af den måde, mange danskere allerede henter pakker på i privatlivet: i en pakkeshop på ruten, dér hvor det passer ind i hverdagslogistikken. Dén tankegang er stadig relativt ny i den tekniske engroshandel.

  Morten Laumann, logistikdirektø ri  Ahlsell Danmark. Foto: JonasFotografi 

- Vi har lånt en velkendt logik fra privatlivet og oversat den til vores branche. Danske Fragtmænd har et landsdækkende netværk med lokationer, der så at sige ligger ”lige på vejen”, så kunderne nemt kan hente varer og komme hurtigt videre. Det er nytænkning i en traditionel disciplin”, siger Morten Laumann, logistikdirektør, Ahlsell Danmark.

Supplement til håndværkerbutikker

Alle Danske Fragtmænd-hubs er placeret tæt på motorvejsnettet, så man slipper for at køre omveje eller ind i bymidter med tæt trafik og begrænset parkering for at hente materialer.

De 19 nye pakkehubs supplerer Ahlsells håndværkerbutikker og betyder, at kunderne nu har adgang til i alt 34 afhentningssteder i hele landet, hvor de gratis kan afhente deres bestillinger. Løsningen er også relevant for virksomheder med opgaver på tværs af byer og landsdele.

Danske Fragtmænds distributionscentre, hvor kunderne kan afhente deres ordre ligger i Aalborg, Aarhus, Frederikshavn, Herning, Hjørring, Randers, Skive, Skjern, Taulov, Thisted, Vejle, Viborg, Vojens foruden Hillerød, Holbæk, Hvidovre, Næstved, Sakskøbing og Slagelse.

"Ahlsell-henter” gælder teknikvarer fra Ahlsells sortiment, og man skal populært sagt selv kunne bære sin bestilling ud til varebilen.

Om Ahlsell

 Koncernen er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Litauen og Polen.

Har samlet set en omsætning på ca. 50 milliarder SEK, næsten 8.000 medarbejdere, over 300 butikker og fire centrallagre.  

-lipe

25/3 2026
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.