Automatgearet fik kunden til at skifte
Rune Cederborg fra firmaet Cederborg Transport og Service, der servicerer lifte fra den franske producent Haulotte, bestilte i forsommeren en ny Iveco Daily med automatgear
- Jeg er meget begejstret for automatgearet, og nu har vi snart to nye Iveco?er, siger Rune Cederborg.I forsommeren fik han at vide, at der var noget nyt på vej fra Iveco og købte en ny Iveco Daily med det nye. Senere, da Iveco leverede den nye Iveco Daily med den nye 8-trins Hi-Matic automatgearkasse, som tyske ZF producerer til Iveco?s Daily-serie, sagde han til sig selv - og Iveco?s Key Account Manager Morten Mangor Iversen:
- Vi tager en til.
Rune Cederborg bestilte en 3,5 tons Daily med en motor på 205 hk motor med Hi-Matic automatgear. Den er på vej og vil efter planen blive leveret midt i november til servicevirksomheden, som holder til i Skævinge mellem Hillerød og Frederiksværk.
- Det er vi ikke kede af, siger han i en kommentar til beslutningen om at investere i samlet to nye Daily?er med Hi-Matic-automatgear.
De nye Iveco?er får lov til at arbejde i Danmark og det sydlige Sverige. Kørselsbehovet for Cederborg?s biler, der er bygget op som servicevogne med forskelligt værktøj og nødvendige reservedele, ligger på omkring 60.000 km årligt.
Set i lyset af, at Rune Cederborg og hans medarbejdere har nok at se til i det daglige, tæller brændstoføkonomi, driftsikkerhed og mulighed for god service også med, når der skal vælges leverandør.
- Jeg har aldrig haft problemer med mine Iveco?er, og vi har styr på brændstoføkonomien og holder øje med forbruget, siger han og betegner sine Iveco?er som gode, pålidelige og driftsikre arbejdsheste.
Rune Cederborg startede sin virksomhed med fokus på servicering af Haulotte-lifte til byggeriet i 2004. I februar 2006 købte han sin første Iveco Daily, som han stadig har. Senere er der kommet flere Iveco?er til. I Jylland kører der en Daily 35S18, mens der i Nordsjælland kører en Daily 29L14 - og alle har levet op til forventningerne hos Rune Cederborg. I alt har Cederborg Transport & Service fire biler ude af køre på vejene i Danmark og Sydsverige for at servicere Haulotte?s kunder
De nye sorte kassevogne, som Iveco har og skal levere til Cederborg, er af typen Iveco Daily Hi-Matic Van, 35S21A8V, med et varerum på 10 kubikmeter.
Tekst til billedet ovenfor
Rune Cederborg (tv) fra servicevirksomheden Cederborg og Key Account Manager Morten Mangor Iversen fra Iveco Danmark giver hinanden hånden på en god handel. Daily?en på billedet udmærker sig ved at have en otte-trins Hi-Matic automatgearkasse og vil snart blive fulgt af endnu en ny Daily - også med automatisk gearskift til større køreglæde og komfort.
transportnyhederne.dk