Balkan kalder
Med ny Economy Express service til Montenegro dækker TNTs europæiske vejnetværk nu 40 lande i Europa
Transportvirksomheden TNT Express foretager yderligere en udbygning af sit europæiske vejnetværk og føjer Montenegro til listen over lande, der er dækket af TNTs Economy Express service.
Udvidelsen kommer i kølvandet på en stribe andre tilføjelser til TNTs vejnetværk i Østeuropa og på Balkan.
Her er Albanien, Makedonien, Hviderusland og Moldova kommet ind under TNTs vejnet, som i dag dækker 40 lande i Europa.
- Vi fortsætter udbygningen af vores vejnetværk i Europa, hvor vi ser en stigende efterspørgsel på ikke mindst Economy Express services. Montenegro har trefjerdedele af sin samhandel med lande i EU og har netop indledt dialog om optagelse i EU.
- Det, sammen med vores konstante fokus på omkostningseffektive løsninger, medvirker til, at vi nu åbner endnu en dør i Europa-netværket,” siger Frank Jørgensen, adm. direktør i TNT Danmark.
I 2011 voksede Montenegros BNP 2,5% ifølge IMF. Landets eksport til EU var 200 millioner Euro, mens importen fra EU-lande rundede 700 millioner Euro sidste år.
TNTs nye Economy Express-rute til Montenegros hovedstad, Podgorica, har to ugentlige afgange med TNT Express’ dagsbestemte, dør-til-dør services.
Transittider inden for Europa og til Montenegro er to til seks dage. Transportvirksomheden servicerer Montenegro fra sit nye Beograd-depot i Serbien. Køreturen gennem bjergene fra Beograd til Podgorica i Montenegro tager mellem 10 og 12 timer.
Economy Express er TNTs mest økonomiske express-løsning for forsendelser op til 500 kg. I TNTs økonomi-service indgår også toldhåndtering og ’realtime tracking’ af forsendelser.
- hawin