Bila overtager Dan-Palletiser

Bila overtager Dan-Palletiser

Bila A/S har overtaget den konkursramte palleteringsvirksomhed Dan-Palletiser. Med opkøbet styrker Bila sin position inden for palletering, og ambitionen er, at Dan-Palletiser skal åbne dørene for global vækst på området

Automatiseringsvirksomheden Bila på Nykøbing Mors overtager nu samtlige aktiviteter i Dan-Palletiser i Vemmelev på Vestsjælland, der for nylig gik konkurs blandt andet på grund af tab på en stor ordre.

Dan-Palletiser er specialister inden for palleteringsanlæg til blandt andet fødevareindustrien i hele verden og har store virksomheder som Kelloggs, C&D Foods og Friesland Campina på kundelisten. På verdensplan har virksomheden leveret op mod 1.200 anlæg.

- Vi er meget glade for nu at have lavet en aftale om overtagelse af samtlige aktiviteter i Dan-Palletiser. Det er vores vurdering, at Dan-Palletisers produkter supplerer vores egne palleteringsløsninger rigtig godt. Hvor vores robotbaserede palleteringsløsninger som regel egner sig bedst til større emner, er Dan-Palletisers lagpalleteringsløsninger målrettet mindre emner til brug i eksempelvis fødevareindustrien.

- Vi står derfor fremadrettet med et komplet og meget stærkt palleteringsprogram klar til international vækst, forklarer administrerende direktør Jan Bisgaard Sørensen fra Bila.

Dan-Palletiser kommer under det nye ejerskab til at køre selvstændigt videre under samme navn:

– DAN-Palletiser har et stærkt brand også på det globale marked, hvor de gennem adskillige år har været et flagskib inden for palleteringsbranchen. Derfor ser vi et stort potentiale i forhold til at styrke vores eksisterende palleteringsforretning og vækste internationalt. Samtidigt styrker vi også vores service-forretning på Sjælland, da Dan-Palletiser både har værksted og serviceafdeling, fortsætter han.

Dan-Palletiser, der har rødder tilbage til 1976, blev den 27. juni 2017 erklæret konkurs af Skifteretten i Næstved. Ikke mindst derfor skaber aftalen med Bila glæde i virksomheden:

– Vi er naturligvis utrolig glade og taknemmelige for at kunne fortsætte - endda under samme navn. Bila er det perfekte match for os, og vi ser en lang række synergier på tværs af de to virksomheder. Nu ser vi frem til hurtigst muligt at blive en integreret del af Bila-koncernen, og jeg er sikker på, at det kommer til at give os alle sammen et løft, lyder reaktionen fra COO Simon R. Sørensen fra DAN-Palletiser.

Med overtagelsen, der blev effektueret den 10. juli 2017, kommer Dan-Palletiser til at gennemgå en effektiviseringsproces, så virksomheden igen kan blive en sund og stærk forretning:

– Det betyder desværre, at vi må sige farvel til nogle af vores nuværende medarbejdere. Vi skal dog huske, at alternativet var en fuldstændig lukning af virksomheden. Derfor er det positivt, at godt 50 af vores medarbejdere nu kan beholde deres job. Derudover har vi en klar målsætning om på sigt igen at øge antallet af arbejdspladser her i Vemmelev, fortsætter Simon R. Sørensen.

-hawin

27/7 2017
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over