Bæredygtige forsyningskæder sparer CO2

Bæredygtige forsyningskæder sparer CO2

Logistikvirksomheden Chep hædres for sin ekspertise i udviklingen af bæredygtige forsyningskæder ved den sjette uddeling af bilindustriens Automotive Global Awards

Automotive Global Awards, der foregår i London, hædrer virksomheder, der udmærker sig på tværs af 22 kategorier inden for logistik, indkøb og forsyningskæder i bilindustrien. Den globale prisuddeling samler årligt industriens førende navne lige fra logistikleverandører og originale produktfremstillere (’OEM'er’) til udbydere af tredjepartslogistik (3PL'er) for at fejre innovation og vækst i bilbranchen.

Chep modtager prisen sammen med sin kunde, Endurance Technologies, der er førende producent af bilkomponenter med hovedsæde i Indien. Virksomhederne blev fremhævet for deres fælles reduktion af CO2 i atmosfæren og forebyggelse af skovrydning, som har medført en besparelse på cirka 360 træer om året.

Bil- og logistikindustrien fylder meget i Indien, og er et godt eksempel på, hvordan små forandringer kan gøre en stor forskel, når de implementeres i større omfang.

Siden 1975 har Chep samarbejdet globalt med mere end 3.000 kunder, herunder førende bilproducenter og tier 1-brands. Med den miljøvenlige, omkostningsbesparende poolingtjeneste, som er baseret på en multibrugerplatform, reducerer Chep den samlede udgift i forsyningskæden pr. palle, mens kunderne oplever øget effektivitet og et reduceret CO2-fodaftryk. Chep optimerer desuden transportruterne ved at minimere antallet af ’tomme’ lastbiler, der fragter paller uden læs.

Del genbrug og reducér affaldet

Atul Deodikar fra Endurance Technologies siger:

- Ved at indgå samarbejde med Chep om at reducere vores CO2-fodaftryk kunne vi opnå betydelige fremskridt med vores bæredygtige indsats. Cheps genanvendelige bilemballage sparer ikke kun træer, men holder også emballagematerialer væk fra vores deponeringsanlæg. Cheps forretningsmodel, som går ud på at dele, genbruge og reducere omfanget af affald, fungerer rigtig godt for vores virksomhed.

Dommerne udtalte: "CHEP og Endurance Technologies falder tydeligvis inden for kategorien for total bæredygtighed. Der er en påviselig og målt positiv reduktion i brugen af fossile brændstoffer – både når det gælder materialer, brændstof og andre emissioner – gennem genbrug af pallerne og nettoreduktion af transporten. Der er endvidere en positiv effekt på arbejdskraften som følge af mindre behov for administration og håndtering af pallerne.”

Chep vinder for andet år i træk

Det er andet år i træk, at Chep hædres med en Automotive Global Supplier-pris. I 2016 vandt CHEP Automotive Europe og tier 1-leverandøren Eberspächer en Product Innovation Award ved prisuddelingen. Den blev tildelt som anerkendelse af en ny, effektiv genbrugsemballageløsning, der er udviklet specifikt med henblik på at optimere Eberspächers interkontinentale forsyningskæde.

-hawin

15/1 2018
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage