Dachser fortsætter væksten

Dachser fortsætter væksten

Virksomheden opnåede i 2016 en konsolideret bruttoomsætning på cirka 5,71 milliarder euro – det er en stigning i den konsoliderede omsætning på 1,7 procent i forhold til året før.

Antallet af forsendelser steg med 2,4 procent til 80,0 millioner, og tonnagen steg med 2,4 procent til 38,2 millioner tons. Denne vækst skyldes europæisk vejtransport samt fødevarelogistik.

- På trods af den ustabile globale økonomi har vi været i stand til at fastholde vores stabile markedsposition via en organisk vækst, der var på højde med de forrige år, samtidig med at der fortsat blev udviklet løsninger til fremtidens marked," siger Dachsers CEO Bernhard Simon.

Forretningsudvikling i bestemte sektorer
Inden for forretningsområdet Road Logistics, som udgør 75 procent af Dachsers samlede omsætning, nød forretningsdivisionen European Logistics  godt af virksomhedens konsekvente eksportstrategi, som resulterede i en stigning på 2,4 procent i nettoomsætningen til 3,5 milliarder euro. Forsendelser og tonnage steg med henholdsvis 2,2 og 2,3 procent.

- Vores landeorganisationer har på alle fronter nydt godt af den stærke efterspørgsel efter transporter på tværs af grænser i det europæiske indre marked. Hvad angår udveksling af varer, er Europa stabilt og tæt forbundet, og det vil fortsat være gældende, udtaler Simon.

Dachser Food Logistics opnåede endnu en gang den højeste vækstrate med en omsætning, der steg med 9,5 procent til 812 millioner euro. Dette område er primært blevet styrket af stærke indenlandske aktiviteter i Tysklands forbrugsvaresektor. Den anden medvirkende faktor til succesen er European Food Network til fødevaretransport på tværs af grænser.

Med 13 partnere, 10 associerede medlemmer og regelmæssige linjefragttjenester i 34 lande har Food Network den største geografiske dækning i Europa.

- Vores markedsførende kvalitetsniveau og de positive effekter af den centrale European Food-hub i Erlensee ved Frankfurt bidrog til denne tilfredsstillende vækst, forklarer Simon.

Inden for forretningsområdet Dachser Air & Sea Logistics faldt omsætningen med 3 procent til 1,54 milliarder euro, mens antallet af forsendelser forblev konstant. Dette fald i omsætningen skyldes lave internationale fragtrater, især inden for søfragt, og negative valutaeffekter.

- Vi er gode til at håndtere ustabil international sø- og luftfragt og forsøger hele tiden at udvide dette forretningsområde, siger Simon.

Dachser tilbyder verdensomspændende forsyningskæder til sine kunder i dette segment, ruter, der er tæt forbundet med det europæiske netværk for vejtransport, og ensartede It-systemer. Det er også virksomhedens mål at tiltrække kunder uden for Europa ved at udvide transportaktiviteterne i Asien og via målrettet organisk vækst for virksomhedens netværk i Nord- og Sydamerika.

Investeringer i netværk samt i forskning og udvikling

Dachser har øget omfanget af sine planlagte investeringer fra 125 millioner euro i 2016 til 177 millioner euro i 2017. Det primære fokus for disse investeringer er udvidelse af netværksplaceringer og IT-systemer samt forskning og udvikling.

- Vi studerer intensivt alle aspekter af fremtidens logistikløsninger, og i hvor høj grad de kan digitaliseres. Dachser har iværksat innovationsprocesser i hele koncernen på flere forskellige niveauer for at fastholde sin førende rolle i branchen, understreger Simon.

Logistikudbyderen har også investeret i udvidelse af sine kontraktlogistiktjenester, som har skabt mere end 350.000 kvadratmeter ekstra lagerplads med plads til over 300.000 paller alene i løbet af de sidste to år. Dachser kan dermed nu tilbyde sine kunder over to millioner pallepladser fordelt på næsten 200 terminaler på fire kontinenter.

-lipe

 

6/4 2017
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    transport ›Med integrationen får de danske kunder til bl.a. Sellpys secondhand-varer mulighed for at vælge Instabox til afhentning i en pakkeboks
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller