Dansk fragtfirma yder værdifuld hjælp til amerikansk virksomhed udenfor USAChris Christensen, står sammen med COO Søren Jensen i spidsen for Comodality Group.

Dansk fragtfirma yder værdifuld hjælp til amerikansk virksomhed udenfor USA

Uden egentlig at gøre det store væsen af sig, har den danske virksomhed Comodality Group på kun fem år etableret en solid platform på det internationale fragtmarked for freight forwarding og logistikservice. Som det eneste agentur for transportvirksomheden Landstar udenfor Amerika, er Comodality Group repræsenteret i 12 lande og omsatte sidste år for 130 millioner

- Vi åbnede kontor i Barcelona 1. januar i år og har haft hurtig succes. Allerede efter tre måneder har vi sorte tal dernede. Vi har planer om Slovakiet senere i 2021 eller 2022 og leder samtidig efter de rette samarbejdspartnere både i UK, Holland og Frankrig til at drive vores virksomheder, så vi dækker det meste af Vesteuropa, fortæller Chris Christensen, der sammen med COO Søren Jensen står i spidsen for Comodality Group.

De købte sig ind i virksomheden i 2016 og igangsatte en ekspansion gennem en udvidelse af fragtforretningen til at omfatte freight forwarding med en kombination af lastbil, tog, fly og søfragt, både LCL-, FCL- og reeferforsendelser.

- Som agent for Landstar, der har 4.000 ansatte og 1.400 kontorer i USA, Mexico og Canada, har vi en god støtte i ryggen i form af licenser, økonomi og forsendelser, med det er vores egne kompetencer, ambitioner og erfaring, der giver os vind i ryggen med Comodality Group, siger Chris Christensen.

Både Chris Christensen og Søren Jensen har mange års international erfaring, og begge har en såkaldt 'Blue MBA' fra CBS Executive – den eneste akkrediterede MBA-uddannelse inden for shipping.

- Med MBA-diplomet fik vi selvfølgelig dokumenteret vores kompetencer og udbygget vores viden, men med uddannelsen fik vi også udbygget vores netværk endnu mere. Vi har et fantastisk netværk, som vi altid kan trække på, når der er behov. Det betyder meget, når der som nu er svære tider, og det er også en af grundene til at vi kan opnå den vækst, vi har oplevet, siger Chris Christensen.

Væksten stopper imidlertid ikke her. Planen for Comodality Group er at være repræsenteret i hele Europa i løbet af få år gennem organisk vækst og opkøb.

-hawin

 

 

 

9/8 2021
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage