Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdækFast periode for vinterdæk skal i kalenderen.

Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning

Et flertal af danske bilister mener, at vinterdæk skal være lovpligtige på alle biler i en fast vinterperiode. Det viser en ny undersøgelse, som Voxmeter har gennemført for Europcar Danmark. 

57 % støtter en lovbestemt vinterperiode, mens 32 % er imod. Undersøgelsen er gennemført blandt 1.031 danskere på 20 år eller derover med kørekort.

Europcar foreslår, at Danmark indfører krav om vinteregnede dæk i en fast periode, fx fra 1. november til 31. marts. Formålet er at give både private bilister og virksomheder en tydelig ramme for at gøre bilerne klar, inden frost og sne rammer vejene.

- Vi skal stå sammen om at øge sikkerheden på de danske veje. Det kræver en indsats fra både myndigheder, mobilitetsbranchen og bilisterne. Den nye måling viser, at der er stor opbakning til en fast vinterperiode, som vil skabe større klarhed for bilisterne og fjerne tvivlen om, hvornår vinterdæk er nødvendige. 

- Trafiksikkerhed bør ikke afhænge af den enkelte bilists fortolkning af reglerne. Derfor opfordrer vi politikerne til at tage initiativ til tydeligere rammer og mere oplysning, siger Morten Weber, head of country for Europcar Danmark.

I dag er der i Danmark ikke krav om vinterdæk i en bestemt periode. Færdselsloven blev præciseret i juli 2025, så det fremgår udtrykkeligt, at føreren skal sikre, at bilen ikke har dæk, der er åbenbart uegnede til føret. Det gælder også, hvis vejret ændrer sig under kørslen.

Fire ud af ti er usikre på mærkningen
Undersøgelsen fra Voxmeter peger samtidig på et behov for mere viden om dækkenes mærkning. 41 % svarer, at de ikke ved eller er usikre på, hvilken mærkning der viser, at et dæk er godkendt til vinterkørsel.

Ifølge Færdselsstyrelsen viser mærkningerne M+S, MS og M&S, at et dæk er et typegodkendt vinterdæk. Til hårdt vinterføre anbefaler styrelsen dæk med den supplerende 3PMSF-mærkning: et bjerg med tre toppe og et snefnug.

De adspurgte bilister har også klare forventninger til biludlejernes ansvar. 79 % forventer, at der automatisk er vinterdæk på en udlejningsbil, hvis der er frost og sne, når de henter den. 

Et krav om tydelig oplysning vil også skabe større tryghed for kunderne.

Fra 1. november 2026 gør Europcar 3PMSF-mærkede vinterdæk til obligatorisk standard på alle person- og varebiler, der udleveres fra selskabets stationer i Danmark. Vinterperioden løber frem til 31. marts 2027. Det gælder både privat- og erhvervskunder.

- Som biludlejer har vi et ansvar for at gøre det enkelt for kunderne og aldrig gå på kompromis med sikkerheden. Derfor har vi valgt, at godkendte vinterdæk bliver fast standard gennem hele vinterperioden. 

- Vi opfordrer resten af branchen til at gå med og bakke op om en fælles oplysning og standard, så kunderne ved, hvad de kan forvente, uanset hvor de lejer bil, siger Morten Weber.

-hawin

Om undersøgelsen
Voxmeter har gennemført undersøgelsen for Europcar Danmark som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse i perioden 23. til 27. oktober 2026. Målgruppen er danskere på 20 år eller derover med kørekort. I alt har 1.031 personer deltaget i undersøgelsen. Data er vægtet efter køn, alder og region i forhold til tal fra Danmarks Statistik.

På spørgsmålet om en lovbestemt vinterperiode svarer 56,7 % ja, 31,8 % nej og 11,5 procent ved ikke. Der er ikke spurgt til bestemte datoer. De 41,0 % om mærkning er summen af 26,3 %, der svarer nej, og 14,7 %, der svarer ikke sikker. Andelen, der forventer vinterdæk på lejebilen i frost og sne, er 78,9 %.

9/11 2026
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over