DKV Mobility og Trans.eu indgår samarbejde

Mobilitetsudbyderen DKV og Trans.eu, den digitale logistikplatform for landtransport, indgår et tæt samarbejde. I fremtiden vil de tilbyde tjenester fra begge udbydere til brugerne af DKV LIVE-flådestyringsplatformen i form af en pakke til standardpris.

Mobilitetstjenesteudbyderen DKV stiller sin transportplatform gratis til rådighed for brugerne via sin digitale tjeneste DKV Live. Målsætningen er en reduktion af tomkørsel og CO2-udslip.

Kunderne til mobilitetsløsningen får nu gratis adgang til Trans.eu-platformen via DKV Live. Det bringer flåde- og transportstyringsopgaverne endnu tættere på hinanden via de digitale tjenester. Kombinationen af begge løsninger gør disponenternes opgave med at optimere brugen af køretøjer meget lettere.

DKV-kunder vil nu nemlig komme til at drage fordel af Load-Matching-funktionen, der er integreret i Trans.eu. De vil modtage fragttilbud baseret på lastbilpositionen, der sendes i realtid.

Dermed kan fragtførerne undgå tomkørsler og planlægge transporter på en rute- og ressourceoptimeret måde.

Prisprognoser letter forhandlinger

Med de positionsoptimerede fragttilbud nedbringer DKV Live-brugere også CO2-udledningen og beskytter dermed miljøet.

Samtidig er fragtmængden fra over 40.000 brugere af Trans.eu-netværket i hele Europa til rådighed for dem. Udover DKV-løsningen har de også adgang til fragt fra verificerede østeuropæiske speditører.

Brugere af DKV-platformen videresendes direkte til Trans.eu-grænsefladen, så de kan indgå transportkontrakter for fragttilbuddene. Der kan de benytte alle funktionerne i fragtportalen. Det inkluderer blandt andet en prisforudsigelsesalgoritme, der giver et hurtigt overblik over de priser, der kan opnås for visse transporter på det åbne fragtmarked.

Prisforhandlinger er nemme at gennemføre via Trans.eu og den interne Messenger-platform med automatisk oversættelsesfunktion.

Som grundlag herfor ser brugerne først oplysningerne fra en annonceret fragt og kan derefter kontakte den speditør, der tilbyder den. Når de har accepteret tilbuddet, påløber der udelukkende standard-transaktionsomkostninger på platformen til formidling af lasten.

- Én pris for to digitale platforme – DKV-brugere har direkte adgang til vores fragtpool uden abonnement og betaler kun transaktionsomkostningerne. Det fungerer hurtigt og nemt, understreger Bogdan Kosturek, Vice President of Technology and Product Development – hos Trans.eu.

- Ved at forbinde vores to portaler kan vores kunder nu bruge deres køretøjer endnu mere bæredygtigt - fordi det gør det meget lettere for dem at finde fragt, der kan afhentes meget tæt på en lastbil. Og det er en fordel for miljøet, tilføjer Manuel von Mohrenschildt, Director Partner & Solution Sales hos DKV.

-hawin

 

Om DKV Live
Med DKV Live kan brugerne løbende optimere den logistiske indsats for deres disponenter, chauffører og kunder. De kan se hver eneste lastbil i deres flåde på et digitalt kort under hele turen. Alle vigtige oplysninger er tilgængelige på én gang i realtid: Takket være Live-Tracking ved brugerne af DKV Live, hvor deres lastbiler er, og hvor hurtigt de kører.

Det gør det let at undgå ineffektive processer under turplanlægningen. Derudover sker der en gnidningsløs og meget tidsbesparende dokumentation af alle data. Med ruteplanlæggeren fra DKV Live og alarmmanagerens intelligente teknologi undgår flådemanagere uventede forsinkelser. Tacho-data, der viser, når køretiderne overskrides, kan også importeres til tacho-manageren for at overholde lovkrav.

DKV Live-portalen hjælper kunder med at optimere deres ruteplanlægning, så de sparer tid og omkostninger og mindsker CO2-udledningen. Derudover gør løsningerne kørselsadfærden mere bæredygtig, samtidig med at de øger lastbiludnyttelsen.

Læs mere om transport & distribution

18/5 2021

Arbejdsbeklædning

Fødevaretransport

International Transport

Messer

National distribution

Pakkedistribution

Tempereret lager logistik

Tilføj dit firma her.
Send en mail.