En arbejdsplads i verdensklasse

Kurerfirmaet DHL Express er udnævnt til en af verdens allerbedste arbejdspladser

Top Employers Institute i Holland har udnævnt DHL Express til at være en arbejdsplads i verdensklasse.

Dermed høster det internationale kurerfirma nu frugterne af en utrættelig indsats med at videreuddanne medarbejdere og anerkende deres indsats. Og lederne? De giver gerne pizza eller laver middag for medarbejderne.

- Vi er glade for at modtage denne anerkendelse fra Top Employers Institute. Den understreger vores stræben efter at skabe medarbejderforhold i særklasse. Som verdens mest internationale virksomhed med over 80.000 medarbejdere i 220 lande og områder over hele verden, har vi investeret betydelige ressourcer i at motivere vores globale arbejdsstyrke.

- Det drejer sig eksempelvis om særlige uger, hvor vi udviser ekstra påskønnelse af vores medarbejdere samt om vores prisvindende uddannelse til at blive Certified International Specialist. Dertil kommer vores interne kåring af årets medarbejder for at anerkende dem, der har været allerbedst til at skabe en vinderkultur i DHL Express og som også har været med til at vinde denne pris, siger Ken Allen, der er CEO for det internationale kurerfirma.

HR frem i lyset

Som ethvert andet firma der lever af at levere en serviceydelse, er DHL Express afhængig af, at kunderne får en god oplevelse uanset, hvem de taler med.

Kundernes samlede oplevelse af en servicevirksomhed vil nemlig altid være baseret på den interaktion, der er mellem kunden og den enkelte repræsentant fra virksomheden.

Derfor har DHL Express gjort op med HR som en traditionel tilbagetrukket back-office funktion for i stedet at være helt fremme og præge udviklingen af medarbejderne i det daglige.

- Det er nemt at tale om at man skal være anerkendende som leder eller kollega, men det er noget andet at gøre det. Vi har skabt et rum, hvor det føles naturligt at give og modtage ros og anerkendelse. Derudover er lederne meget opmærksomme på at påskønne medarbejdernes indsats på andre måder.

- Afhængig af hvor man er i verden, kan DHL’s ledere finde på at lave middag for medarbejderne eller give pizza en aften. Vi vil i det hele taget gerne løfte os udover det stive og formelle til at gøre tingene på en helt anden og imødekommende måde, siger Pia Baagø Skat-Rørdam, der er HR-direktør for DHL Express i Danmark.

Engagerede medarbejdere

Udover at blive udnævnt som en af de bedste arbejdspladser i verdenen, er der også sket nogle helt konkrete forbedringer.

De seneste tre år er medarbejdernes engagement vokset med 11 procentpoint og med 10 procentpoint i forhold til at engagere sig i at yde god kundeservice. Og det er noget alle kan gøre efter, mener HR-direktøren.

- Jo mere man som medarbejder føler sig set, hørt og anerkendt, jo mere motiveret bliver man. Det samme gælder, når alle er fuldstændig klar over, hvilken vigtig rolle de lige præcis spiller i hele organisationen.

- På den måde er det egentlig ret banalt, men det kræver et langsigtet fokus og en systematisk tilgang hver dag for at opnå resultaterne, siger Pia Baagø Skat-Rørdam.

 

28/4 2015
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer