Freja forsætter positiv udvikling

Freja forsætter positiv udvikling

Vækst i omsætningen på en procent siden sidste år. Viden og status som Full Service Provider skaber stærke kunderelationer for koncernen

Transport- og logistikvirksomheden Freja Transport & Logistics Holding A/S kommer ud med et tilfredsstillende resultat for 2016, hvor der er fortsat fremgang i alle nøgletal.

Især datterselskaberne i Norge og Finland leverer resultater markant over markedsniveau. Freja har i løbet af året investeret kraftigt for at opnå status som Full Service Provider, og står dermed solidt i forhold til at skabe stærke relationer med kunderne. Den jyske ejer ser derfor markante muligheder for at skabe et forbedret resultat i årene fremover. 

Freja Transport & Logistics Holding A/S rapporterer om en vækst i omsætningen fra 2015 til 2016 på 1 %. Den samlede omsætning i 2016 lander på i alt DKK 2,4 mia.

EBIT udgør DKK 47,3 mio. i 2016 mod DKK 44,3 mio. i 2015. Årets resultat før skat udgør DKK 45,9 mio. i 2016 mod DKK 44,8 mio. i 2015.

Koncernens egenkapital er vokset fra DKK 183,8 mio. i 2015 til DKK 211,9 mio. i 2016. Soliditetsgraden stiger fra 29,8 % til 33,9 % ultimo 2016. Altså en positiv udvikling i alle finansielle nøgletal. Udviklingen i datterselskaberne i Norge og Finland er meget positiv, mens Sverige ikke har levet op til forventningerne i 2016. I Danmark er der i 2016 investeret i nye forretningsområder med tilførsel af kompetente videnressourcer. Siden marts 2016 har et nyt datterselskab i Kina været i drift og bidrager allerede i opstartsåret bedre end forventet.

Klar til at dække alle kundens behov som Full Service Provider
Freja er kendt for massive investeringer i IT platformen, dels for at optimere egen forretning, dels for at give kunderne muligheder for bedre indsigt i men også større tryghed omkring transportforløbet. I løbet af 2016 er forretningen styrket yderligere med investeringer i nye forretningsområder. Freja har i løbet af de senere år investeret for at løse komplicerede projektopgaver, ligesom der er investeret i et unikt Pharma produkt og i opbygningen af et standard Air & Sea produkt.

Freja tilbyder desuden kunderne at udnytte videnressourcerne fra Freja, så de kan optimere den interne logistik fra A til Z.

- Vi tror på, at deciderede partnerskaber med vores kunder vil skabe en win-win situation for alle involverede. Ved at vi får mere indsigt i kundens værdikæde, kan vi tilbyde en mere kundespecifik løsning, som tilfredsstiller og optimerer kundens logistikbehov. Nøgleordene i samarbejdet er tillid og troværdighed.  I Freja er det naturligt, at vi påtager os ansvar. Vi har altid drevet forretningen ud fra stærke værdier, og vi arbejder dagligt for at gøre en forskel for vores kunder og sikre, at vi sammen bliver en lille smule bedre dag for dag, udtaler Jørgen Hansen, ejer og CEO i FREJA koncernen.

Jysk beskedenhed kræver mere end et snusfornuftigt resultat for at imponere
 -
Et fornuftigt årsresultat for 2016, men også et resultat hvor vi tænker, at der er plads til forbedringer. Vi skal kontinuerligt udfordre os selv på afkastet. Vi går efter, at vi i 2017 forbedrer resultatet markant, ligesom et ejendomssalg i Sverige vil bidrage til et resultat, som vi kan være stolte af, tilføjer Jørgen Hansen.

-lipe

 

 

\r\n

 

8/5 2017
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    transport ›Med integrationen får de danske kunder til bl.a. Sellpys secondhand-varer mulighed for at vælge Instabox til afhentning i en pakkeboks
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller