GLS godkendt til transport af humanmedicin

GLS godkendt til transport af humanmedicin

Den danske GDP-certificeringen, som sikrer kvalitet, sikkerhed og hygiejne under pakketransporten kan bane vejen for nye, branchespecifikke aftaler

Som en af de første pakke- og ekspresserviceudbydere i Danmark blev GLS i slutningen af oktober certificeret i henhold til retningslinjerne for Good Distribution Practice (GDP). Det betyder, at GLS opfylder de høje krav til en sikker, hygiejnisk og produktegnet udbringning af lægemidler.

- Certificeringen baner vejen for nye, branchespecifikke aftaler, siger Karsten Klitmøller, General Manager GLS Denmark, og fortsætter:

- Medicinal- og farmaindustrien har kun ganske få logistikløsninger at vælge imellem – og vi er glade for, at vi nu kan tilbyde dem denne service.

Godkendt til levnedsmidler og lægemidler
Det er det internationalt anerkendte certificeringsorgan DQS, der har bekræftet, at processerne overalt i GLS Denmark er i overensstemmelse med GDP-kravene. GLS Denmark blev allerede i 2015 godkendt til transport af fødevarer - dog ikke let fordærvelige fødevarer - og opfyldte dermed hygiejnekravene for køretøjer, personale og depoter.

Siden da har GLS tilpasset nogle af processerne og dokumentationen, og virksomheden har uddannet alle de medarbejdere og distributionspartnere, der er involveret i transporten.

- Og det kommer alle vores kunder til gode, for på den måde har vi gjort vores distribution endnu mere sikker og mere gennemskuelig, fortæller Karsten Klitmøller.

Godkendt kvalitet – også internationalt
GDP-kravene gælder for engroshandel med medicinalvarer og farmaceutiske produkter over hele EU. GLS’ GDP-certificering dækker alle ikke-temperaturfølsomme transporter, og GLS kan desuden garantere distribution af produkter, som virksomhederne leverer i godkendt termoemballage, indenfor 24 timer.

Med en korrekt emballering er det derfor også muligt at levere temperaturfølsomme produkter med GLS i overensstemmelse med GDP.
GLS er ligeledes GDP-certificeret i Tyskland, Frankrig og Irland, og yderligere lande er på vej. GLS koncernens kvalitets- og miljøstyringssystem er i hele Europa certificeret iht. ISO 9001:2015 og ISO 14001:2015.

GLS Denmark og GLS Group
GLS Denmark og GLS Express er selskaber under koncernen General Logistics Systems B.V., Amsterdam som leverer pakker til over 270.000 kunder i Europa og desuden ekspres- og logistikservice.  Koncernen dækker 41 europæiske lande og 7 USA-stater via egne selskaber og partnere og er forbundet med hele verden gennem kontraktligt sikrede samarbejder. GLS har over 70 centrale og regionale hubs og over 1.000 depoter til rådighed. Med sit vejbaserede netværk er GLS en af de førende udbydere af pakkeservice i Europa. Ca. 17.000 medarbejdere og ca. 26.000 distributionsbiler arbejder dagligt for GLS, som i regnskabsåret 2016/17 transporterede  508 mio. pakker og opnåede en omsætning på 2,5 mia. euro.

-lipe

8/11 2017
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften