- Har kunden en ide, har vi værktøjerne

- Har kunden en ide, har vi værktøjerne

Logistikvirksomheden Movianto Nordic har i samarbejde med en kunde digitaliseret varemodtagelsen på lageret. Og måske overser kunderne nogle gange leverandørens innovationskompetencer, siger Commercial Manager Mads Bilenberg

Af Lisbeth Petersen

Da en af Danmarks førende medicinalvirksomheder for et års tid siden henvendte sig til sin logistikpartner Movianto Nordic i Greve for at etablere et samarbejde om udvikling af et system, der kunne nedbringe leveringstiden fra varemodtagelse til apotekets/hospitalets hylder, havde medicinalvirksomheden ikke forventet, at Movianto Nordic var i stand til at bidrage med innovative løsninger på meget højt niveau.

Det fortæller medicinalgiganten selv i en projektbeskrivelse, og netop de udtalelser er Movianto Nordics Commercial Manager, Mads Bilenberg, særligt glad for. For selv om han i en vis udstrækning godt forstår dele af den kritik af logistikbranchen, som bl.a. blev fremført på Danske Speditørers Logistikkonference på Transport 2019 i Herning, mener han også, at logistikkunderne nogle gange overser de muligheder, der ligger i innovations- og samarbejdsprojekter med leverandørerne. Og i Movianto Nordic har de både viljen og de menneskelige ressourcer til at synliggøre og realisere disse muligheder, understreger Mads Bilenberg og uddyber.

- Hvis de vil lege med os, leger vi gerne med. Har en kunde en ide, har vi værktøjerne til at videreudvikle den, men det kræver så også, at kunden deltager i forløbet, hele tiden rapporterer tilbage til os, om det fungerer, og samler op på det, vi udvikler.

Movianto Nordic er specialiseret i transport og logistikservice til pharma industrien i 11 europæiske lande, og på det 20.000 m2 store lager i Greve håndteres medicin og helseprodukter fra 59 forskellige kunder til apoteker, hospitaler, klinikker og butikker i hele norden og de baltiske lande.

Manglende strimmel gav dages forsinkelse
I det konkrete projekt, som skulle effektivisere ’Dock-to-release-time’, etablerede medicinalvirksomheden og Movianto Nordic en fælles projektgruppe med bl.a. Movianto Nordics Key Account Manager, Mads Skovvang, og lederen af projektet, Operational Excellence ManagerTeun Coolen, som blev hentet i logistikvirksomhedens distributionscenter i Holland.

- Ved håndteringen af pharmaprodukter følger der en lang række dokumentationskrav, som skal overholdes, og alle kontroltrin i processen blev udført manuelt. Hvis bare et enkelt led blev forsinket, som f.eks. hvis apparatet, der skulle udskrive en temperaturstrimmel fra lastvognstransporten til lageret, ikke virkede, kunne der gå flere dage med at få al dokumentation på plads, og dermed også flere dage fra en vare ankom her til lageret, til den havde fået den nødvendige dokumentation til at blive leveret til slutkunderne, fortæller Mads Skovvang.

Løsningen blev en komplet digitalisering af hele varemodtagelsen og dokumentationsproceduren.

- I dag bliver det registreret allerede, når lastvognen kører til rampen, hvis der mangler en temperaturstrimmel, og medicinalvirksomheden får straks elektronisk besked om, at dokumentationen skal skaffes. Hele ordrebehandlingen foregår digitalt i et program med ’intelligente tjek’, som ikke blot forhindrer menneskelige fejl og speeder processen op, men også har medført en miljøgevinst, fordi Movianto sparer 35.000 ark eller svarende til mere end 200 kg papir om året, siger Mads Skovvang.

Nødvendigt netværk til innovation
Systemet har fået navnet Inview. I dag bliver det brugt til alle Movianto Nordics kunder i Danmark, og i løbet af i år bliver det rullet ud på flere af de europæiske distributionscentre i virksomheden. Mads Bilenberg forklarer:

- Vi har et yderst kompetent europæisk netværk, som vi kan trække på til udviklingsprojekter. De seneste år har vi her i Greve desuden hyret nye medarbejdere med særlige logistikkompetencer, bl.a. en ingeniør. Og det er vigtigt, at alle ved, at et halvt sekund betyder noget i vores branche.

Mads Skovvang supplerer:

- Det er også godt med unge ’digitalt indfødte’, som sætter spørgsmålstegn ved alting. Men det er herudover også vigtigt, at de har forståelse for betingelserne i den industri, vi arbejder med. Der kommer hele tiden nye regler og krav til validering og dokumentation for medicinalprodukter. Og når vi har en kasse fyldt med æsker med hver sin stregkode, kan vi ikke bare scanne hele kassen på en gang, da den enkelte æske skal kunne spores fra produktion til salg.

Forskel på medicin og fladskærme
Pharmaområdets særlige betingelser kan derfor også være en del af forklaringen på langsommeligheden i innovationsprojekter, mener Mads Bilenberg:

- Industrien er ikke selv en first mover på det her område. Det er til dels på grund af kvalitets- og myndighedskravene, men også af hensyn til de særlige produkter, som vi også gør meget ud af at fortælle vores medarbejdere om. På vores lager i Greve håndterer vi f.eks. plasma til knoglemarvstransplantationer.

Det er et produkt, som det har taget et halvt år at producere, og som en patient på et sygehus ligger og venter på et sted i Danmark. Når vores lagermedarbejdere tager fat i sådan en kasse, skal de vide, at det er altså noget helt andet end et fladskærms-tv, der bliver masseproduceret i Østen. Og det har selvfølgelig også indflydelse på den generelle udvikling, at vi arbejder med en branche, som ikke kan være så agil som mange andre. Men vi vil altid gerne være proaktive og innovative, og vi udfordrer gerne både myndigheder, vores kunder og os selv, hvis vi kan gøre noget for at skabe mere værdi for vores kunder, forklarer Mads Bilenberg.

 

22/5 2019
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer