Milliardpotentiale for danske webshops

Danske virksomheder kan blive bedre til at begå sig på det internationale e-handelsmarked. Dansk softwarevirksomhed og postselskabet Asendia skaber løsningen, der gør det muligt

Mandag den 2. december var en af de travleste shoppingdage på nettet nogensinde. I Storbritannien meldte man om forbrug for over fem milliarder danske kroner og i alt 7,7 millioner onlinesalg i anledning af de mange tilbud på den såkaldte 'Cyber Monday'.

Mere end halvdelen – 4,1 millioner ordrer – landede hos e-handelsgiganten Amazon, som i gennemsnit registrerede 47 køb i sekundet.

I 2012 meldte Amazon om salg for over 125 milliarder danske kroner på verdensplan alene i årets sidste tre måneder. Det tyder på, at salget bliver endnu højere i år.

Derfor ansatte e-handelsgiganten 15.000 ekstra medarbejdere, som julehjælp i anledning af deres forberedelser til Cyber Monday 2013.

For også at give danske e-handelsvirksomheder mulighed for at få en bid af kagen i den internationale julehandel på nettet, er det danske firma Xspance gået sammen med det internationale postselskab Asendia om at tilbyde adgang til de store internationale markeder med det enorme potentiale.

Henholdsvis ved at koble danske webbutikker op på de internationale salgsportaler og ved at håndtere det logistiske aspekt, som hver anden danske e-handelsvirksomhed betragter som den største barriere for salg til udlandet.

Den danske softwarevirksomhed Xspance specialiserer sig i at give e-handelsvirksomheder adgang til online salgsportaler som f.eks. Amazon, eBay eller Allegro i Østeuropa.

- Mange danske e-handelsvirksomheder er allerede tilstede på internationale markeder – og ellers ligger det typisk i pipelinen, at de vil gå internationalt. Men det kan være både tidskrævende, omkostningstungt og besværligt at starte en webshop i udlandet.

- Med en nem og hurtig opkobling på nogle af verdens største e-handelsplatforme, så virksomhedernes varer også bliver tilgængelige på fx Amazon, kan danske e-handlere få en værdifuld ekstra salgskanal.

- Først og fremmest får de adgang til en helt ny kundeportefølje, og desuden giver det mulighed for at teste sine produkter af på udenlandske markeder, siger Christoffer Jørgensen, medstifter og direktør i Xspance.

Siden den spæde start i 2010 har Xspance stille og rolig vokset sig større. En vækst, som Christoffer Jørgensen forventer fortsætter, efterhånden som danske e-handlere får øje på mulighederne ved at sælge internationalt.

Logistik er den største udfordring

E-handel til udlandet giver dog nogle logistiske udfordringer, når produkterne tæller alt fra designertøj over havenisser til dræbersneglefælder.

Ifølge FDIH og Deloitte’s rapport fra februar 2013 om international e-handel, betragtes logistikken som den største barriere for salg til udlandet af hele 49 pct. af de e-handelsvirksomheder, som allerede sælger til udenlandske kunder.

Desuden siger flere end hver tredje e-handelsvirksomhed, som har planer om at udvide med salg til udlandet, at de også ser distribution og logistik som deres største udfordring. Og det er der ikke noget at sige til.

- Vores kunder rækker fra store danske selskaber til små entreprenørvirksomheder, der arbejder ud af en garage, og via Amazon sælger de pludselig deres ret forskelligartede produkter til mange forskellige lande. Det stiller visse krav til logistikken, siger Christoffer Jørgensen.

Mindre udfordrende bliver det ikke af, at 70 pct. af forbrugere i bl.a. Storbritannien, Tyskland, Italien, Frankrig og Italien vil afbryde købet online, hvis der er uventede leveringsomkostninger, ifølge en 2013-undersøgelse af amerikanske LivePerson.

Samtidig har forbrugerne i forskellige lande ikke samme forventninger til, hvordan og hvornår pakken skal leveres.

Hos Asendia Danmark understreger den danske direktør Henrik Bohn, at der er behov for forventningsafstemning med de internationale kunder.

Der kan nogle gange være modstridende forventninger på de forskellige markeder – og derfor har mange virksomheder behov for smidige løsninger, der kan tilpasses alt efter destinationen, mængden af salg og kundernes behov for eksempelvis tracking undervejs.

- En one-size-fits-all-løsning er sjældent særlig praktisk, når man har med så mange forskellige slags kunder at gøre. E-handlerne har typisk en meget klar idé om, hvilken slags fragt deres kunder ønsker og forventer– og det varierer selvfølgelig afhængigt af produktet, destination, mængde, osv. Det giver sig selv, at det skal logistikken afspejle,  siger Henrik Bohn.

I alt anslås den samlede e-handel over landegrænser i Europa til at blive på mere end 250 milliarder danske kroner i 2013.

-hawin

13/12 2013
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el