Mulighed for lavaromatisk brændstof skal undersøges

Mulighed for lavaromatisk brændstof skal undersøges

Luftfartens Klimapartnerskab har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvad der skal til for, at lavaromatisk brændstof kan anvendes i de danske lufthavne

Den nedsatte arbejdsgruppe består af SAS, Københavns Lufthavn, Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Luftfart.

Luftfartens Klimapartnerskab har tidligere anbefalet regeringen at undersøge mulighederne for at udbrede lavaromatisk flybrændstof, som potentielt kan have klima- og miljømæssige fordele.

Det lavaromatiske brændstof er både bedre for klimaet, fordi det medfører færre kondensstriber og for miljøet og naboer til lufthavnene, fordi det udleder færre partikler.

Formand for Luftfartens Klimapartnerskab, Anko van der Werff, President og CEO i SAS, siger:

- Der er nu på dansk grund skabt en unik mulighed for at producere brændstof, som er et vigtigt skridt på vejen mod en bæredygtig luftfart, men det kræver politisk handlekraft, og vi afventer stadig med spænding, hvordan midlerne fra passagerafgiften vil blive brugt.

Klimapartnerskabet har anbefalet, at 5 mio. kr. af midlerne til en start bliver brugt til at undersøge mulighederne for at få det lavaromatiske brændstof ud til de danske lufthavne og yderligere 135 mio. kr. til at finansiere meromkostningerne til brændstoffet over en periode.

-Nu er tiden inde til at gå i gang med de undersøgelser, som er nødvendige for at træffe en oplyst beslutning. Det forudsætter naturligvis, at politikerne vil bakke op om projektet og allokerer de nødvendige midler, siger Anko van der Werff.

Brændstof skal testes på SAS-fly
Hos Kalundborg Refinery er de første liter lavaromatisk flybrændstof netop blevet produceret. Dette er et vigtigt første skridt til at få kortlagt de øvrige dele af en samlet undersøgelse.

Derfor vil arbejdsgruppen arbejde for, at brændstoffet kan komme ud i Københavns Lufthavn, blive tanket på et SAS-fly og få målt luftkvaliteten i og omkring lufthavnen.

Næstformand i klimapartnerskabet, Christian Poulsen, CEO i Københavns Lufthavn, siger:

- I Københavns Lufthavn er vi interesserede i alle tiltag, der potentielt kan forbedre luftkvaliteten i og omkring lufthavnen. Undersøgelserne om anvendelse af lavaromatisk brændstof vil være et meget vigtigt led i det arbejde.

Han tilføjer:

- Vi står klar til at tage hul på undersøgelserne, hvis man politisk vil bakke op om Klimapartnerskabets anbefalinger og sætte midler af fra passagerafgifter til at finansiere projektet. Vi ved, at EU-Kommissionen også kigger på denne brændstoftype, og vi håber selvfølgelig, at vores undersøgelse kan medvirke til at få vedtaget fælleseuropæiske standarder for brug af lavaromatiske brændstoffer.

Fakta om lavaromatisk flybrændstof
En type brændstof, hvor indholdet af aromatiske kulbrinter (f.eks. benzen, toluen og xylen) er reduceret i forhold til konventionelt flybrændstof.

Det er fuldt kompatibelt med nuværende forsyningskæder og lever op til internationale sikkerhedskrav.

Når lavaromatisk brændstof bliver brændt af, dannes færre partikler. I de højere luftlag leder det til færre kondensstriber og mindre klimapåvirkning.

Samtidigt har det potentiale til at forbedre luftkvaliteten i og omkring lufthavnene på grund af en lavere partikeludledning.

Om Luftfartens Klimapartnerskab
Et af regeringens klimapartnerskaber. Luftfartens Klimapartnerskab har været meget aktive og har rådgivet regeringen på flere centrale områder med relevans for den grønne omstilling af luftfarten.

Medlemmer i Luftfartens Klimapartnerskab
SAS, Københavns Lufthavn, Norwegian, DAT, Sunclass Airlines, Billund Lufthavn, Aalborg Lufthavn, Aarhus Lufthavn, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, DI Transport, Maersk Air Cargo, 3F Transport, Flyvebranchens Personale Union, Dansk Metal, Naviair, Rådet for Grøn Omstilling, Green Power Denmark, Syddansk Universitet, NISA, NIRAS, Drivkraft Danmark, Ørsted og Topsoe.

15/9 2025
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport
  • Hver anden nye varebil kører på el

    Hver anden nye varebil kører på el

    transport ›Elektrificeringen satte ny rekord i august, når det gælder nye varebiler på vejene. Til gengæld faldt antallet af nye, eldrevne lastbiler
  • Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    transport ›Webfleets Fleet Insights og Asset Management 360 hjælper transportvirksomheder med at omsætte data om køretøjer og aktiver til bedre indsigt, hurtigere beslutninger og mere effektiv drift. De bliver vist på IAA Transportation 2026
  • Rift om lagerlokaler i Horsens

    Rift om lagerlokaler i Horsens

    transport ›2026 har budt på rekordmange lejeaftaler inden for lager og logistik hos Nordicals Horsens – inklusive årets største udlejning i hele landet
  • AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    transport ›En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer
  • Kølesystemet kan nu overvåges fra førerhuset

    Kølesystemet kan nu overvåges fra førerhuset

    transport ›Thermo King og Volvo lastbiler er de første til at tilbyde styring af køleaggregater via chaufførens infotainmentsystem. Det skal gøre styringen nemmere, sikrere og mere effektiv