Nu SKAL du veje din container
Den Internationale Maritime Organisation, IMO, ændrer per 1. juli reglerne for, hvordan containere skal vejes, inden de ekspederes til søs. Combilift er klar med nyt vejesystem, der opfylder de nye krav
Fra 1. juli bliver det obligatorisk for logistikvirksomheder og andre, der læsser gods i containere, som skal til søs, at veje indholdet præcist.
Sker det ikke, overtræder man reglerne i et nyt containerregulativ, som er en del af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs, SOLAS. Bag det nye regelsæt, som har været undervejs siden 2009, står den Internationale Maritime Organisation, IMO.
Containerregulativet strammer op på de hidtidige procedurer, der har tilladt, at man blot har estimeret sig frem til vægten af en given container og dens indhold.
Skal højne sikkerheden
Den korrekte vægtangivning, der nu tvinges igennem ved lov, skal sikre, at gods fordeles ligeligt på skibe, således at der skabes ligevægt, og risikoen for kæntringsulykker dermed minimeres, og den almene havnesikkerhed i øvrigt optimeres.
I alle tilfælde vil det være afsenderens ansvar at veje containerne, inden de transporteres videre, og der er ingen undtagelser fra reglerne, oplyser IMO.
Snuppes en container uden vægtanmærkning i en havnekontrol, resulterer det i en afvisning, og containeren må blive på land.
I detaljerne for de nye regler står det skrevet, at det er valgfrit, om man først vælger at veje containeren, efter den er blevet fyldt, eller om man i stedet vejer gods og container hver for sig, og efterfølgende lægger de tal sammen.
Combilift har løsningen
Om man vælger det ene eller det andet, vil der for logistikvirksomheder og andre containerafsendere være et krav om at indoperere nogle politikker og procedurer, der kan sikre, at de nye regler overholdes.
Hos virksomheden Combilift har de, for at imødekomme det nye containerregulativ, udviklet et nyt vejesystem til deres Straddle Carrier (mobile kran), som ifølge dem selv gør containervejningen let, sikker, og særdeles kosteffektiv.
En Straddle Carrier med det dertilhørende vejesystem vil ifølge Combilifts egne beregninger reducere antallet af vejninger fra 165000 til blot 5000 vejninger om året, baseret på en forretningsmodel med 20 containere om dagen, 250 dage om året.
- Vores Straddle Carrier kan håndtere 12-20 containere i timen. Med den nye løsning læsser, losser, transporterer og lagrer vi, og da vi nu også tilbyder containerafvejningen som en integreret del af håndteringen – og ikke som en ekstra opgave, der skal løftes - er vi med helt i front på optimering af kundernes containerhåndtering, udtaler Ulrick Staudal fra Combilift.
Vil man høre mere om Combilifts produkter, forhandles de af N.C. Nielsen, som har afdelinger i Karslunde og Balling – ganske som en gennemgang og audit af kundernes site og materialeflow udfærdiges uden beregning.