Nye dækregler i Danmark og Sverige – allerede nu

Nye dækregler i Danmark og Sverige – allerede nu

I Danmark gælder nye dækregler også for lastbiler og busser til denne vinter – og i Sverige er lovgivningen strammet væsentligt, hvilket kan udfordre den tunge sektor

I Danmark betyder en ændring af færdselsloven, som trådte i kraft den 1. juli i år, at det vil kunne medføre en bøde på kr. 1.000 pr. dæk, hvis man kører med åbenbart uegnede dæk i vinterføre – altså sne, sjap eller is.

- Transportbranchen er sikkert alt andet lige allerede klædt godt på til at imødegå de nye krav, da langt størsteparten af nye og regummierede dæk, som sælges på det danske marked, opfylder både M+S og snegrebsmærkningen 3PMSF, siger Volker Nitz, direktør i Dækbranchen Danmark.

- Udfordringen ligger snarere i, at gå vinteren i møde med de rigtige dæk i forhold til behovet og føret – og fremfor alt tilstrækkeligt dækmønster, som sikrer vejgrebet, lyder det fra direktøren.

Busselskaberne har et særligt ansvar
Seneste vinter bød på flere eksempler, hvor busser ikke havde det fornødne vejgreb – hverken til igangsætning eller opbremsning.

- Vi er af den opfattelse, at operatører, som har ansvar for personbefordring, i særlig grad bør være opmærksom på netop det rigtige dækvalg til vinterkørsel – og i særdeleshed, at der er mere dækmønster end bare det lovbefalede på nu 1,6 mm slidbane.

- Det vil gavne såvel sikkerheden for passagerer og medtrafikanter og generelt øge mobiliteten, siger Volker Nitz.

Nye skærpede vinterdækregler i Sverige allerede nu
Dækbranchen anbefaler, at man kører både med M+S og snegrebsmærkede vinterdæk, altså 3PMSF i Danmark. Skal man til Sverige eller Tyskland er dette allerede et lovkrav, men i Sverige skærpes reglerne yderligere – allerede den 10. november i år.

Tidligere var krav om vinterdæk betinget af vinterføre i en given tidsperiode. Dette er nu ændret til, at køretøjer over 3.500 kg totalvægt skal være udstyret med snegrebsmærkede dæk (3PMSF) på styrende og trækkende aksler.

Dette gælder som noget nyt i perioden fra den 10. november til 10. april, og uanset om der er vinterføre eller ej. Endvidere stilles der krav om mindst 5,0 mm mønsterdybde på disse dæk i perioden.

-hawin

9/10 2025
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage