Nyt distributionscenter sikrer dag til dag-levering i industrien

Med den nylige indvielse af et stort distributionscenter i Göteborg kan Brammer A/S levere sit enorme sortiment til industrien fra dag til dag. Centret blev indviet foran et stort opbud af kunder

Hurtig og strømlinet betjening er en nødvendighed for at være en attraktiv samarbejdspartner for nordiske industrivirksomheder.

Derfor giver Brammer nu leveringskæden et massivt løft med et nyt og moderne distributionscenter i Göteborg.

Da Lönne Scandinavia blev til Brammer, blev mængden af services og produkter udvidet markant, og det nye centralager gør det muligt for industrikoncernen at levere produkterne fra det 17.000 siders katalog fra den ene dag til den anden.

Førhen skulle mange af produkterne fragtes til skandinaviske kunder fra et lager dybt nede i Europa, hvilket kunne tage op til en uge.

– Vi er rigtig glade for, at organisationen nu følger med i forhold til de services og produkter, vi tilbyder. Det har en enorm betydning for både eksisterende og potentielle kunder, at vi hurtigt kan levere alt, hvad de behøver for at holde industrihjulene i gang, fortæller Jan Lauritzen, administrerende direktør i Brammer A/S.

Flot modtagelse

Solen skinnede over Göteborg, da 350 deltagere fejrede indvielsen af Brammers nye distributionscenter. Arrangementet bød på taler af Jörgen Ottosen, administrerende direktør for den svenske afdeling af Brammer, samt koncernchef Ian Fraser.

Direktørerne forklarede de mange lyttende kunder, hvordan interaktionen med Brammer fremover vil foregå hurtigere og smidigere. Det mere end 4000 kvadratmeter store lager har plads til over 1000 paller og lagerfører omkring en million forskellige artikler.

– Der er blevet arbejdet intenst for at få lageret færdigt så hurtigt som muligt. Der var da også en positiv reaktion fra kunderne, der tydeligt kunne se værdien af det nye centrallager og mulighederne i de mange nye services, vi tilbyder. Jeg ved, at i hvert fald tre store aftaler kom på plads til receptionen, fortæller Jan Lauritzen.

Træk en svensknøgle i automaten

I forbindelse med indvielsen præsenterede Brammer koncernens nyeste satsning, kaldet Invend. Det er en selvbetjeningsmaskine, der opstilles ude ved kunden.

Invend minder om en sodavandsautomat og indeholder et skræddersyet udvalg af mindre produkter som håndværktøj, beskyttelsesbriller og smøremidler. Brammer har indtil videre opstillet omkring 500 Invend-automater i hele Europa.

– Jeg har store forventninger til automaterne. Kunderne undgår lagerstyring på de hyppigst anvendte redskaber og betaler kun for de produkter, som de reelt bruger, mens Brammer sørger for, at automaten altid er fyldt. Samtidig reduceres forbruget, da automaten lagrer, hvem der trækker hvilket grej, forklarer Jan Lauritzen.

-hawin


25/11 2015
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer