Pallestativer kan spare op til hver 6. godskørsel

Pallestativer kan spare op til hver 6. godskørsel

Efter en succesfuld testperiode har PostNord indgået koncernaftale med SpaceInvader om pallesystem, som kan øge lastbilernes fyldningsgrad med op til 100 procent. Det betyder færre lastbiler på vejene og en reduktion af CO2 og NOx

Ved at dobbeltstable pallerne og fylde lastbilerne helt op, har PostNord i testperioden sparet ca. hver ottende godstransport væk i den daglige line-haul. Med den nye aftale åbnes der op for, at alle PostNords selskaber i både Danmark og nabolandene kan benytte sig af det smarte pallesystem.

- Vi er rigtig glade for koncernaftalen med SpaceInvader, da potentialet er enormt. De har virkelig lyttet til vores input igennem testperioden, så vi i dag kan stå med en ny aftale og et bæredygtigt system, der sikrer færre transporter og dermed reducering af både CO2 og NOx. Vi ser frem til at implementere løsningen bredere på koncernniveau, hvor vi vurderer, at kunne opnå gevinster inden for klima, miljø og generelle transportomkostninger på 15 pct. eller mere, siger Jakob Manori, adm. direktør, PostNord Logistics A/S.

Besparelse på mellem fire og seks millioner kroner
Pallesystemet er løbende blevet analyseret og evalueret i løbet af testperioden, der startede tilbage i august 2019. PostNord anslår at have sparet ca. 200 kørsler – svarende til omk. 30.000 km – og haft en gennemsnitlig CO2/NOx besparelse på 12,79% for hele testperioden. Der er en klar forventning om, der kan spares endnu mere efter at koncernaftalen er indgået.

Når pallesystemet er fuldt indkørt og håndteringen af systemet er blevet fuldt implementeret i driftsrutinerne, forventes det, at PostNord kan spare op til hver sjette godstransport i sin daglige line haul drift. PostNord vil opnå en effektivisering og CO2-reduktion på 12-13%. Omregnet i kr. og øre løber det op i 4 til 6 millioner kr. om året, når løsningen er fuldt implementeret.

- Det er en kæmpe cadeau, at PostNord har været tilfredse med vores palleløsning. Vi har haft et rigtig godt samarbejde igennem hele testperioden, og det er enormt glædeligt, at det nu har udmøntet sig i en koncernaftale, som betyder meget for vores udvikling som forretning. Der er stadig en masse gevinster at hente, som vi ser frem til at få forløst, når vi, sammen med PostNord, implementerer løsningen bredere på koncernniveau, siger Steen Frederiksen, adm. direktør hos SpaceInvader.

PostNord Danmark tester løbende en lang række andre klimavenlige løsninger for bl.a. at mindske CO2-udledningen fra vejtransporten, heriblandt el-pakkecykler i byerne, der kan erstatte bilen; lastbiler, der kører på biogas; og bæredygtigt emballage, som kan genbruges op til 30 gange, og spare 42% CO2 sammenlignet med engangsemballage.

-lipe

12/5 2020
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over
  • Optikere fraråder gule briller til natkørsel

    Optikere fraråder gule briller til natkørsel

    transport ›Forskningen viser, at gule glas ikke forbedrer synet bag rattet ved kørsel i mørke. Derfor fraråder optikerkæden Nyt Syn nu gule glas, inden vintertiden sender flere bilister ud på mørke veje.