Reservedelsgrossist overtager konkurrenter
Reservedelsgrossisterne LVD og Trailereffekter i Sverige er blevet overtaget af Europart Gruppen. Med overtagelsen følger flere afdelinger og et større logistisk netværk i Sverige.
LVD og Trailereffekter, der tidligere var medlemmer af svenske AxDrive, er blevet en del af Eiuropart, efter at Monopotilsynet har godkendt den aftale, som Europart og Axel Johnson International AB indgik 29. januar i år.- Overtagelsen styrker vores position markant i Nordeuropa, siger Pierre Fleck, der er administrerende direktør i Europart.
- Europart, LVD og Trailereffekter får tilsammen over 22 afdelinger i Sverige. Vi er markedsleder i Sverige, og vi satser på at få en førende position i Europa. Vores mål er at være i top tre i alle de europæiske lande, siger han videre.
Mikael Bornandersson, der er Europart Country Manager i Sverige, vil være ansvarlig for alle de tre firmaer.
- Mikael Bornandersson har været respekteret og vellidt af vores kunder, leverandører og partnere på det svenske marked i mange år. Vi har fuld tiltro til, at han med succes vil løfte denne store opgave, siger Pierre Fleck.
LVD og Trailereffekter er to traditionelle svenske virksomheder, som vil bliver ført videre under deres nuværende navne. Begge firmaer vil fastholde deres ekspertise for at sikre en glidende overgang og kontinuitet i kundekontakten.
- Kunderne vil nyde store fordele af alle tre firmaers dybdegående ekspertise i kommercielle køretøjer. Hvad end det er diagnoser, motorer eller autodele, kan vores specialister hjælpe vores kunder med deres viden og erfaring, siger Mikael Bornandersson.
Overtagelsen vil også gavne LVD og Trailereffekter?s kunder, da de vil få adgang til Europart?s over 400.000 varenumre.
- Vi har et rigtigt godt forhold til vores leverandører, og vi kan derfor tilbyde et ekstraordinært stort udvalg af originale reservedele i LVD og Trailereffekter?s butikker. Vi vil levere de bedst mulige brands til vores kunder i Sverige, siger Mikael Bornandersson.
- Produkterne hos Europart spænder fra reservedele til alle europæiske mærker - lastbiler, varevogne, busser og trailere, til værkstedsudstyr og kemi-produkter. Der er sågar multi-brand diagnoseudstyr i sortimentet.
- Europart kan tilbyde levering direkte til kunden eller afhentning i en afdeling fra centrallageret i Werl i Tyskland.
- Europart er repræsenteret i 27 europæiske lande og spiller dermed en vigtig rolle for internationale kunder - eksempelvis store fragt- og transportfirmaer, der har kontorer i flere europæiske lande.
- LVD Lastvagnsdelar Svenska AB blev grundlagt i 1976 og er siden blevet en førende grossist af kommercielle autodele i Sverige med ni salgsafdelinger. Trailereffekter blev grundlagt i 1977 og specialiserer sig i at forhandle reservedele til trailere. Trailereffekter har syv salgsafdelinger.
Parterne har ikke offentliggjort salgsprisen.
transportnyhederne.dk