Årets transportlærling 2026 er kåretMatilde Jenny Kallerup Iversen flankeret af branchedirektør i ATL, Lars William Wesch (tv.) og adm. direktør i Struer Transportcenter, Hans Gadegaard Christensen. Foto: ATL Transportens Arbejdsgivere.

Årets transportlærling 2026 er kåret

Matilde Jenny Kallerup Iversen har modtaget ATL - Transportens Lærlingepris 2026 efter et uddannelsesforløb præget af topkarakterer, stort engagement og en stærk vilje til at gennemføre

Transportens Lærlingepris er netop uddelt for ottende gang, og årets vinder er Matilde Jenny Kallerup, som modtager prisen for såvel sit høje faglige niveau som sin positive indstilling og sin evne til at holde fast, selv når tingene var svære for hende.

Undervejs i sin uddannelse kæmpede Matilde Jenny Kallerup Iversen samtidig med angst, men med støtte fra sine omgivelser og en stærk personlig vilje holdt hun fast i målet om at gennemføre sin uddannelse til godschauffør.

Nu kan hun også kalde sig årets transportlærling.

- Jeg er både stolt og rørt over at få prisen. Det betyder meget at blive anerkendt for det arbejde, jeg har lagt i min uddannelse og for at jeg holdt fast, når det var svært. Jeg håber, min historie kan vise andre, at man godt kan finde sin vej i transportbranchen, selv om vejen dertil ikke altid er nem, siger Matilde Jenny Kallerup Iversen.

Hun er udlært godschauffør hos Struer Transportcenter, hvor hun i dag er fastansat, og havde skoleforløb på UCH Holstebro. Til svendeprøven fik hun karakteren 12.

Kåring gør indtryk

Hos Struer Transportcenter har kollegerne oplevet en lærling, der både har udviklet sig meget fagligt og som altid bidrager positivt til hverdagen på arbejdspladsen.

- Vi har set Matilde vokse både fagligt og personligt gennem uddannelsen. Hun har kæmpet for det, taget ansvar og bidraget positivt til hverdagen hos os. Derfor er vi enormt glade for, at hun får den anerkendelse, hun fortjener, siger adm. direktør Hans Gadegaard Christensen.

Prisen viser fagets muligheder

Med Transportens Lærlingepris ønsker ATL – Transportens Arbejdsgivere at hylde en dygtig, nyudlært lærling. Samtidig er prisen med til pege på de muligheder, der ligger i en erhvervsuddannelse i transportbranchen.

- Vi har brug for flere dygtige unge i transportbranchen, og Matilde er et godt eksempel på, hvad en erhvervsuddannelse kan føre til. Hun har både fagligheden, viljen og den personlige styrke, som gør hende til en meget fortjent modtager af Transportens Lærlingepris, siger branchedirektør i ATL – Transportens Arbejdsgivere, Lars William Wesch.

Om Transportens Lærlingepris 2026

Transportens Lærlingepris er stiftet af ATL - Transportens Arbejdsgivere for at anerkende og hylde lærlinge i transportbranchen, der har udmærket sig gennem deres uddannelse. Prisen gives til en lærling, der har afsluttet sin uddannelse i en ATL-medlemsvirksomhed og ydet en god indsats både i skoleperioden og på arbejdspladsen. Prisen fremhæver dygtige og engagerede lærlinge, der er forbilleder for andre unge ved at vise de mange muligheder, der findes i transportbranchen. Vinderen blev udpeget af en dommerkomité bestående af:

-lipe


1/9 2026
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer