Sådan sikrer man lasten i varebilen

Sådan sikrer man lasten i varebilen

Nethandlen boomer, og der bliver sendt pakker som aldrig før. Det kan både give nye muligheder og udfordringer for personalet i distributionsbranchen, som skal transportere pakkerne effektivt og sikkert. Derfor er tilstrækkelig lastsikring og tilpasningsdygtig bilindretning nødvendig. Sortimo giver tre gode råd til lastsikring i varebilen

I dag kan man finde de fleste ting online. Mad, tøj, husholdningsprodukter og endda byggematerialer kan bestilles hjem med bare et par klik, hvilket især har været brugbart i den seneste tid, hvor mange stadig holder sig fra de fysiske butikker.

Det har resulteret i et reelt leveringsboom i Danmark, hvor man hos Postnord har oplevet en stigning i leveringer på op mod 40 procent pr. dag. Enkelte dage har Postnord endda sendt dobbelt så mange pakker afsted som normalt*.

Som resultat heraf ser vi flere og flere varebiler på vejene, som leverer varer til virksomheder og enkeltpersoner over hele landet. Derfor er det ekstra vigtigt at holde transporten og lasten så sikker som muligt, og det er et emne, som Sortimo, Europas førende leverandør af indretningsløsninger til varebilen, har stor viden om. Her deler de tre gode råd til lastsikring i varebilen.

  1. Placer din last korrekt
    Regel nummer et, når du skal laste varebilen, er, at lasten ikke må påvirke kørestabiliteten. En ændring i lastens tyngdepunkt påvirker køretøjets køreegenskaber, og det er derfor yderst vigtigt, at du lægger din tungere last lavt i bilen og placerer lastens tyngdepunkt så tæt på bilens centrum som muligt.

Det er samtidig en fordel set fra et ergonomisk perspektiv, da du på denne måde undgår tunge løft.

  1. Fejlfri sikkerhed med fejlfrit sikkerhedssystem
    Når du investerer i systemer til lastsikring, er det vigtigt, at de er egnet til godstransport. Surringsfunktionerne skal være i stand til at modstå tilstrækkelig belastning og samtidig være let justerbare for at sikre lasten. Derfor kan det blandt andet være en god idé at investere i et gulv, der kan hjælpe med at skabe de optimale betingelser for ordentlig lastsikring. Det kan for eksempel gøres med integrerede surringspunkter og muligheden for at fastgøre spændestænger.
  2. Skræddersyet bilindretning
    For kurerfirmaer kan arbejdsdagen være fuld af uforudsete forhindringer. Det er ikke altid, du kender pakkens størrelse på forhånd, og måske er pakken ikke som forventet. Derfor er det vigtigt at optimere lastrummet for at gøre varebilen så sikker og effektiv som muligt. Det kan du gøre ved at investere i bilindretning med fleksible løsninger, der kan skræddersys til din arbejdsdag – uden at gå på kompromis med sikkerheden. 

Løsninger med sikkerhed i fokus

Sortimo har blandt andet udviklet gulvet SoboPro som en grundlæggende del af deres lastsikringskoncept. Denne 9 mm stærke bundplade er udstyret med et stort antal integrerede surringspunkter med en belastningskapacitet på op til 200 daN. I kombination med surrestropper skaber det mere fleksible muligheder for at øge lastsikkerheden i køretøjet.

Foruden et stabilt og sikkert gulv er tilpasningsdygtig indretning nøglen til sikker last. Et eksempel på dette er Sortimos hyldesystem FR5 med skridsikre hylder, der let kan foldes ind og ud, når der er behov for mere eller mindre lastrum. Ved at indstille hældningsvinklen på hylderne kan lasten ikke forskyde sig, hvilket sikrer transporten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

23/6 2020
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over
  • Optikere fraråder gule briller til natkørsel

    Optikere fraråder gule briller til natkørsel

    transport ›Forskningen viser, at gule glas ikke forbedrer synet bag rattet ved kørsel i mørke. Derfor fraråder optikerkæden Nyt Syn nu gule glas, inden vintertiden sender flere bilister ud på mørke veje.
  • Stena AB-koncernen vil købe Color Line

    Stena AB-koncernen vil købe Color Line

    transport ›Med transaktionen vil den svenske ejer af Stena Line forene to rederier, der supplerer hinanden inden for europæisk passager- og godstrafik og skabe merværdi og fordele for begge selskabers kunder
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden