Solceller er næste skridt

Solceller er næste skridt

Green Energy har gang i et pilotprojekt med DHL Freight Sverige, hvor avancerede solcellesystemer testes på ti lastbiler drevet af HVO og flydende biogas, LBG.

DHL Freight Sweden gennemfører et 12-måneders pilotprojekt sammen med Green Energy Group, hvor solcelleanlæg testes på ti lastbiler, der kører på hydrotreated vegetable oil (HVO) og flydende biogas (LBG).

Lastbilerne vil køre i hele Sverige – fra Luleå i nord til Skåne i syd – og afprøve solcellernes ydeevne under meget forskellige forhold.

Den producerede solenergi forsyner køretøjets elektriske systemer samt lift og køleanlæg, hvilket reducerer belastningen på generatoren samt brændstofforbrug og tilhørende emissioner.

Med afsæt i de dokumenterede resultater i dieselflåder, hvor brændstofforbrug og CO2-udledning er reduceret med 4–7 %, afprøver Green Energy nu teknologien sammen med DHL Freight Sverige på lastbiler med alternative brændstoffer.

Green Energys solcelleløsning testes på ti lastbiler: 240 Wp-systemer på fire HVO- og fire LBG-lastbiler samt 320 Wp-systemer på to LBG-lastbiler – på både Scania- og Volvo-modeller.

Hvert køretøj er udstyret med en Green Energy laderegulator og Fleet Tracker-software til at overvåge ydeevne og indsamle realtidsdata gennem hele pilotprojektet.

Energi fra CIGS-solpanelerne driver køretøjernes systemer såsom køleenheder og lift, hvilket reducerer generatorbelastning, brændstofforbrug og emissioner.

Med projektet ønsker samarbejdspartnerne at vise, at solenergi ikke behøver være begrænset til dieselflåder.

Ved at anvende teknologien på lastbiler drevet af renere brændstoffer som HVO og LBG, regner Green Energy og DHL Freight nemlig med, at man løbende kan styrke de mere bæredygtige transportløsninger, forbedre brændstofeffektivitet og driftssikkerhed – og dermed drive fremskridt i den tunge transport.

- Allerede i dag har vi reduceret vores drivhusgasudledning takket være el- og biobrændstofkøretøjer i vores netværk. Nu tager vi endnu et skridt ved at teste avancerede solpaneler sammen med Green Energy, siger Ylva Öhrnell, sustainability manager hos DHL Freight Sverige.

Hun mener da også at samarbejdet giver DHL Freight mulighed for at undersøge, hvordan solenergi kan gøre selskabets lastbiler både mere effektive og mere bæredygtige.

Pilotprojektet benytter Green Energys CIGS-tyndfilmsteknologi, udviklet specifikt til transport. De ultralette og holdbare paneler monteres ubesværet på lastbilernes tage, optimerer energiproduktionen uden at påvirke aerodynamikken og er brand-, vejr- og stødresistente.

- Green Energys ultratynde og robuste solpaneler har allerede vist høj ydeevne under ekstreme vejrforhold. Det giver os tillid til, at de kan klare det svenske klima og levere målbare fordele på tværs af vores flåde, tilføjer Ylva Öhrnell.

-hawin

6/10 2025
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage