Østsjællandsk transportcenter får nyt pakkeri

Total Produce, Nordic A/S flytter ved årsskiftet ind i Skandinavisk Transport Center (STC) i Køge, hvor virksomheden bliver nabo til eksempelvis Netto og Lidl. Total Produce, Nordic A/S har i dag ti

Flytningen fra Valby til transportcenteret i Køge er kulminationen på et stort forarbejde, der startede i 2008, hvor det stod klart, at KGT - Københavns grønttorv planlagde at sælge den grund i Valby, hvor Total Produce ligger i dag.

Total Produce ønskede ikke at være afhængig af KGT’s planer om udflytning og valgte derfor selv at finde en fremtidssikker placering til virksomheden. Og med blikket rettet mod udviklingen omkring Skandinavisk Transport Center i Køge købte de for flere år siden den 40.000 kvadratmeter store grund på Sleipnersvej.

- Med en placeringen hvor motorvejene E20, E47 og E55 mødes, giver det rent logistisk rigtig god mening for os at satse på Køge, siger Jakob Skanning, der er administrerende direktør i Total Produce, Nordic A/S.

Forskellige forretningsmæssige hensyn har gjort, at flytningen har trukket ud, men nu graves og støbes der på Sleipnersvej, og om kort tid, når den endelige byggetilladelse er på plads, opføres det nye domicil på 15.000 kvadratmeter.

- Vi ved godt, at det er tilladt at bygge op til 30 meter i højden, men vi har egentlig blot brug for 10 meter. Til gengæld bliver bygningen lavet, så den meget enkelt kan opgraderes med næsten 5.000 kvadratmeter, hvis vi får behov for mere plads, siger Jakob Skanning.

Nybyggeriet kommer til at rumme lager, administration og et fitnessrum til virksomhedens 75 ansatte - så der bliver rig mulighed for at følge sundhedsrådene om seks stykker frugt og 30 minutters motion om dagen. Derudover bygges der 26 bananmodningsrum, fire modningsrum til stenfrugt og eget pakkeri.

- Vores nye pakkeri gør os i stand til at købe ind i bulk og detailpakke i kundernes egne mærker. Det giver større fleksibilitet i disponeringen hos detailhandels kunderne og mulighed for at catering-grossisterne fremover kan bestille pakninger, der passer til Horeca segmentet, siger Jakob Skanning.

Indtil videre forløber alt planmæssigt, og Jakob Skanning har kun rosende ord om samarbejdet med Køge Kommune og STC.

- Vi har en rigtig positiv dialog omkring vores nye byggeri. Køge Kommune har været yderst professionelle og løsningsorienterede igennem hele forløbet - og de springer aldrig over, hvor gærdet er lavest, siger han.

Også i STC glæder man sig over flytningen. 

- At Total Produce vælger denne beliggenhed, bekræfter ikke blot transportcenterets optimale placering, men viser også de synergier, der opstår imellem virksomhederne i transport- og logistikklyngen i Køge, siger Thomas Elm Kampmann fra STC og tilføjer:

- Vi glæder os derfor til at byde Total Produce velkommen og ser frem til at få yderligere vitaminer i netværket.

Fakta om Total Produce, Nordic A/S og Skandinavisk Transport Center
  • Total Produce, Nordic A/S er markedsledende importør af frugt og grønt til detailhandlen og større grossister i Skandinavien Total Produce, Nordic ejes af Total Produce, PLC, som har base i Irland og er børsnoteret i Dublin og London. I 2016 havde Total Produce, PLC en samlet omsætning på 29 milliarder kroner
  • Skandinavisk Transport Center i Køge er et af Danmarks største sammenhængende erhvervs- og transportområder og en af hoveddriverne i transport- og logistikklyngen i Køge
  • Transportcenteret er senest vokset fra 1.300.000 kvadratmeter til 1.800.000 kvadratmeter, og udvides med yderligere 70 ha. i de kommende år
  • Kombinationen af motorvej, jernbane, havn og optimale faciliteter har skabt et dynamisk transportcenter, der tiltrækker mange store virksomheder

transportnyhederne.dk

28/6 2017
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport