Transporter fylder 70 år og byder på gode pakker

Transporter fylder 70 år og byder på gode pakker

Det er 70 år siden, at ideen til det, der skulle blive den mest ikoniske varebil, blev fostret. Det markerer Volkswagen Erhvervsbiler med attraktive pakker, der løfter sikkerhed og kørekomfort til nye højder i Transporter.

Efter 70 år, seks generationer og over 12.000.000 solgte har Transporter udviklet sig til at være en af de mest solgte varevogne i sin klasse. Den nuværende og sjette generation af Transporter blev introduceret i 2015 og satte nye standarder i klassen med en udsøgt komfort, raffinerede drivlinjer og ved at tilbyde en række innovative assistentsystemer, hvilket blev belønnet med titlen som International Van of the Year 2016.

Modelprogrammet for Transporter favner bredt, og bilen kan med sin alsidighed og fleksibilitet skræddersyes, så den bliver den ideelle partner i det daglige arbejde. 6. generation af Transporter tilbydes – ligesom forgængeren – med to akselafstande (3.000 og 3.400 mm) og tre taghøjder samt som ladvogn med enkelt- eller dobbeltkabine mandskabsvogn. T6 Transporter kører med 2,0-liters TDI og TSI-motorer med 84 til 204 hk, , der leverer suveræn motorkraft kombineret med lavt forbrug og pålidelighed. Alt afhængig af motorvariant kan Transporter bestilles med 7-trins DSG-gear og 4MOTION-firehjulstræk.

70 år med Transporter.

Ideen til Transporter blev født i 1947, men grundet travlhed med at producere Boblen, går Transporter først i produktion i 1950. Det var den ideelle varevogn til mindre firmaer i efterkrigstidens Tyskland. I 1951 kommer den legendariske Sambabus, og i 1954 bygger Westfalia en campingbusversion.

Transporter T2 introduceres i 1967 og kører videre med luftkølet hækmotor, men designet er mere moderne med større vinduer, sikkerheden er forbedret, skydedøre er standard og en ny undervogn giver forbedrede køreegenskaber. Motoren yder nu op til 47 hk, og topfarten er på 110 km/t. I 1968 ruller Transporter nr. 2.000.000 af samlebåndet. Automatgear introduceres i 1972.

I 1979 introduceres T3, der bliver den sidste Transporter med hækmotor. Den har samme længde som forgængeren, men den er hele 125 mm bredere, hvilket giver markant bedre plads til personer og last. I 1981 tilbydes Transporter for første gang med dieselmotor, i 1982 afløses de luftkølede motorer af stærkere, vandkølede 1,9-liters motorer og i 1985 introduceres syncro-firehjulstræk.

Fjerde generation af Transporter, der introduceres i 1990, er en revolution, da den skifter fra hækmotor og baghjulstræk til frontmotor og forhjulstræk (og syncro-firehjulstræk). I motorrummet er der nye 4- og 5-cylindrede benzin- og dieselmotorer. T4 kommer med to akselafstande og en moderne undervogn giver gode køregenskaber og i 1996 introduceres VR6-motor i Caravelle og Multivan.

T5 kommer i 2003 og er en videreudvikling af T4, og alle aspekter er optimeret, så den er mere effektiv, økonomisk, komfortabel og sikker, og den tager titlen som Van of the Year 2004. T5 kører med seks nye diesel- og benzinmotorer, der yder fra 115 til 235 hk, og en 2,0 TDI Bluemotion-version kører op til 16.9 km/l. I 2009 afløses 3,2 V6-motoren af nye 2,0 TSI med 204 hk. 

-hawin

7/6 2017
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    transport ›Med integrationen får de danske kunder til bl.a. Sellpys secondhand-varer mulighed for at vælge Instabox til afhentning i en pakkeboks
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller