Transportmesse i Herning med stort udbud af it-løsninger

Transportmesse i Herning med stort udbud af it-løsninger

Digitalisering som eksempelvis Track and trace fylder langt mere end tidligere, når hallerne i Herning åbner dørene fra d. 23. til den 25. marts

Antallet af it-udstillere på fagmessen Transport 2017 vil være hele 25 procent større end på den seneste messe i 2015.

Arrangørerne melder, at det kommer til at myldre med it-løsninger, der hver især kan give transportvirksomheder en mere automatiseret og digitaliseret hverdag.

Og det er også nødvendigt, mener Michael Svane, som er branchedirektør i DI Transport

Digitalisering og implementering af it er ikke blot en mulighed for branchen, det er en nødvendighed. Det gælder alt fra effektiv flådestyring til track and trace og automatisk timeregistrering. It kan i dag optimere mange processer og hjælpe med at etablere nye kunderelationer, og det er tydeligt, at de virksomheder, der formår at tage digitaliseringen til sig, står stærkere end konkurrenterne, siger Michael Svane, og tilføjer, at det især er de mindre vognmandsvirksomheder, som endnu ikke har taget digitaliseringen til sig.

En af de løsninger, vognmænd traditionelt vælger som det første, er flådestyringsredskaber, og på Transport 2017 præsenterer en række udstillere deres bud på systemer, der kan udregne alt fra bilers brændstofforbrug og adfærd til den optimale udnyttelse af hele flådens køretøjer og samlede køreplan.

Varebilerne er tilbage

For første gang i ti år er der igen bred opbakning fra varebilssektoren, som fylder en hel messehal med alt, hvad der har med varebiler at gøre. Initiativet er blevet vel modtaget af branchen, og varevognsimportørerne er bredt repræsenteret.

Salget af varebiler er stigende, især på grund af fremgang på bygge- og anlægsområdet, men konkurrencen er ifølge varebilsbranchen stadig benhård, og kunderne handler i stigende grad der, hvor de kan få den mest attraktive totalløsning.

I Herning vil man kunne møde de traditionelle forhandlere fra eksempelvis Vivaro, Movano, Mercedes og Fiat, men også nye udstillere finder vejen til Herning. Det gælder VW, som præsenterer sin nye Crafter på messen og MAN, som aldrig før har solgt varebiler, men nu introducerer MAN TGE på messen.

Rekordræs og skønhedskonkurrence

Som traditionen byder, vil der også være meget for både øjne og ører på Skandinaviens største transportmesse. På opfordring fra deltagere og publikum bliver en ny pris, Show Truck Award lanceret i år. Det er en hyldest til branchens flotteste biler, og her kan alle interesserede stille op med deres bil.

Publikum vil også kunne kigge nærmere på den seneste vinder af ’Truck of the year’, Scanias S-serie, som bliver udstillet i Herning. Og de kan både se og høre verdens hurtigste lastbil, Volvo Trucks Iron Knight. Den dobbelte verdensrekordholder fra sidste år bliver ikke alene udstillet uden for Volvos stand, men gasser også op i en opvisning med rekordholderen, Boije Overbrink bag rettet på Landsskuepladsen ved siden af hallerne.

- lipe

 

7/3 2017
  • Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    Leman henter ny topchef til Danmark og Road-forretningen

    transport ›Jannik Lenthe Olesen tiltræder som ceo for Leman Danmark og group coo road den 1. november. Han kommer med solid ledelseserfaring fra DSV og BHS Logistics og får blandt andet til opgave at styrke lønsomheden og skabe grundlag for langsigtet vækst
  • Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret

    transport ›Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden
  • Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    Instabee Group og Sellpy udvider samarbejdet til Danmark

    transport ›Med integrationen får de danske kunder til bl.a. Sellpys secondhand-varer mulighed for at vælge Instabox til afhentning i en pakkeboks
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller