Uddelingsrunde for transportprojekter er åbnet

Uddelingsrunde for transportprojekter er åbnet

FDE Fonden er igen klar til at støtte initiativer, der kan bidrage til udviklingen af den danske vejgodstransport. Ansøgningsfrist den 30. september

Frem til udgangen af september kan virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører søge støtte til projekter, der kan bidrage til at løfte den danske vejgodstransportbranche.

Der kan blandt andet søges støtte til projekter relateret til uddannelse og videndeling, forskning, rekruttering, grøn omstilling, digitalisering og automatisering, fortællinger om branchen og trafiksikkerhed i transport med lastbiler. 

Fonden kan desuden yde økonomisk støtte til vognmænd, chauffører og administrative medarbejdere i branchen, som på grund af et færdselsuheld, alvorlig sygdom eller lignende står i en svær situation.

Siden FDE Fondens stiftelse i 2009 har fonden støttet hundredvis af forskellige transportrelaterede projekter, og også denne gang håber fonden, at der kommer nye idéer på bordet fra hele branchen.

Susanne D. Provstgaard, formand for FDE Fonden, siger

- Det er ude i virksomhederne og på uddannelsesinstitutionerne, at de gode idéer opstår, og det er også her, arbejdet med at føre dem ud i livet finder sted. I FDE Fonden er vi glade for, at vi kan være med til at give nogle af idéerne de økonomiske rammer, der skal til for, at de kan blive til virkelighed. Derfor håber vi igen at modtage mange gode og gerne meget forskelligartede ansøgninger,” 

Fonden opfordrer: Overvej, om du har plads til en snebro

Ved årets første ansøgningsrunde i marts opfordrede FDE Fonden virksomheder og uddannelsesinstitutioner til at søge støtte til etablering af offentligt tilgængelige snebroer. Fonden har siden imødekommet alle modtagne ansøgninger på området.

Men behovet er der stadig. Rundt omkring i landet mangler der fortsat steder, hvor chauffører på sikker vis kan fjerne sne og is fra taget på lastbilen. Derfor håber fonden, at endnu flere vil undersøge, om de har mulighed for at etablere en snebro.

- Vi er meget glade for de ansøgninger, vi modtog i sidste uddelingsrunde, men vi håber, at endnu flere vil gribe muligheden denne gang, siger Susanne D. Provstgaard og forklarer: 

- Snebroerne er et nødvendigt redskab i arbejdet med trafiksikkerhed i de kolde vintermåneder, og samtidig giver de chaufførerne bedre forudsætninger for at leve op til kravet om at fjerne sne og is. Derfor vil vi gerne opfordre virksomheder og uddannelsesinstitutioner rundt omkring i landet til at overveje, om de har et egnet sted til en offentligt tilgængelig snebro

Ansøgning sker via ansøgningsformularen på www.fdefonden.dk senest den 30. september 2026. Her findes også information om ansøgningsprocessen og tidligere støttede projekter. Ansøgere kan forvente svar ultimo november.

Om:

FDE Fonden har til formål at yde økonomisk støtte, igangsætte og deltage i projekter, aktiviteter og initiativer, der har relation til og/eller er til gavn for transport- og logistikbranchen.

I den seneste uddelingsrunde i marts 2026 støttede fonden 31 projekter med i alt 2,3 mio. kr. 

-lipe

4/9 2026
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer