Verden holder fast i globaliseringen

Verden holder fast i globaliseringen

Globaliseringens niveau er historisk høj trods eskalerende geopolitiske spændinger, stigende amerikanske toldsatser og usikkerhed om fremtidens handelspolitik. Det er blandt hovedkonklusionerne i DHL Global Connectedness Report 2026

DHL rapporten bygger på mere end 9 millioner datapunkter, der sporer internationale strømme af handel, kapital, information og mennesker – og er dermed en af de mest omfattende analyser af globaliseringen.

I rapportens regionale rangering topper Europa igen verden foran Nordamerika, Mellemøsten og Nordafrika. 

Den førende position hviler på en unik kombination af dybe intraregionale bånd og en exceptionelt bred global rækkevidde, hvilket afspejles i den stærke placering af flere europæiske økonomier – både når det gælder dybde og bredde i deres internationale forbindelser.

Europas førende økonomier underbygger hver især regionens position som verdens mest globalt forbundne region. Holland rangerer som nummer tre globalt og er et godt eksempel: Til trods for kun at være verdens 19. største økonomi genererer landet den 6.-største volumen af globale strømme – et klart tegn på landets rolle som central indgangsport til verdensmarkedet. 

Storbritannien ligger på en 9.-plads og er førende i verden hvad angår bredden af sine strømme takket være ekstraordinært diversificerede internationale forbindelser. 

Tyskland, rangeret som nummer 14, er Europas største økonomi og et dybt integreret knudepunkt, hvor to tredjedele af strømmene foregår inden for Europa – kombineret med en stærk global diversificering. 

Frankrig på en 22. plads skiller sig ud med en verdensførende bredde inden for både ind- og udgående greenfield-investeringer, mens Italien på 28.-pladsen forener stærk intraeuropæisk forbundethed med et af verdens bredeste globale fodaftryk.

Også Syd- og Østeuropa bidrager markant: Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn og Rumænien styrker regionens samhørighed gennem tætte europæiske forbindelser, mens Tyrkiet løfter Europas rolle som bro til både Asien og Mellemøsten.

Globaliseringen har holdt sig stabil siden 2022
Rapporten måler globalisering på en skala fra 0% (ingen handel på tværs af landegrænser) til 100 % (grænser og afstand har ingen betydning). Verdens globaliseringsniveau lå på 25% i 2025, hvilket svarer til det rekordniveau, der blev sat i 2022.

- Globaliseringen holder stand – og det i sig selv siger meget om dens værdi. Fra fattigdom til klimaforandringer kan verdens største udfordringer kun løses med en global orienteret tankegang. 

- DHL Global Connectedness Report viser, at lande og virksomheder ikke trækker sig tilbage bag de nationale grænser. Det er gode nyheder. 

- DHL styrker de globale bånd ved at forbinde markeder, virksomheder og mennesker, så de kan tilpasse sig, diversificere og skabe nye muligheder – selv i usikre tider, siger John Pearson, ceo for DHL Express.

- Europa spiller en afgørende rolle i dette globale netværk. Regionen kombinerer dyb økonomisk integration med et af de bredeste globale fodaftryk i verden. 

- Denne unikke position gør det muligt for europæiske virksomheder at forblive konkurrencedygtige, robuste og forbundet med vækstmuligheder i alle regioner. 

-I DHL er vi dedikerede til at understøtte denne forbundethed med branchens mest pålidelige og fleksible internationale ekspres-netværk, siger Mike Parra, der er ceo for DHL Express Europe.

Samtidig understreger det nuværende globaliseringsniveau, hvor langt verden stadig er fra at være fuldt globaliseret. På mange områder ville de internationale strømme kunne vokse betydeligt, hvis ikke politiske begrænsninger stod i vejen.

Den globale handel voksede hurtigere i 2025 end i noget år siden 2017, hvis man ser bort fra den volatile Covid-19-periode. De amerikanske importører fremskyndede forsendelser tidligt på året for at komme foran toldstigningerne. 

Senere faldt det til under niveauet fra året før, men en stigende kinesisk eksport til markeder uden for USA bidrog til at opretholde de globale handelsvolumener.

Handlen med AI-relaterede varer steg markant, i takt med at lande og virksomheder løb om kap med at opbygge AI-infrastruktur. AI-relaterede produkter tegnede sig for 42% af væksten i varehandlen i de første tre kvartaler af 2025, ifølge WTO's tal.

Væksten fortsætter, selv med højere toldsatser
Når man ser frem, forventes de seneste amerikanske toldstigninger at bremse handelsvæksten moderat i 2026 – men ikke stoppe den. 

Den globale varehandel forventes at vokse med et gennemsnit på 2,6% om året frem til 2029, hvilket svarer til det seneste årti.

Når handlen kan fortsætte med at vokse på trods af de amerikanske toldstigninger, skyldes det, at størstedelen af al handel ikke involverer USA.

 I 2025 gik 13% af importen til USA, og 9% af eksporten kom fra USA. Derudover indgår mange lande nye handelsaftaler for at sikre adgang til alternative markeder.

Den amerikansk-kinesiske spænding
Selv om forbindelserne mellem USA og Kina fortsat svækkes, udgør de kun en beskeden del af de globale strømme. 

Den amerikansk-kinesiske handel tegnede sig for 3,6 % af verdenshandlen på sit højdepunkt i 2015 – en andel, der er skrumpet til 2,7 % i 2024 og videre ned til 2,0 % i de første tre kvartaler af 2025. 

Endnu mindre er de to landes fælles andel af globale erhvervsinvesteringer: Her lå tallet under én procent i 2025.

Trods spekulationer om geopolitisk fragmentering finder rapporten ingen tegn på en bred opsplitning i konkurrerende globale blokke. 

I løbet af det seneste årti er kun 4-6 % af den globale handel og de globale investeringsstrømme rykket væk fra geopolitiske rivaler – og de er overvejende ikke havnet hos nære allierede, men hos lande med fleksible geopolitiske positioner som Indien og Vietnam.

- Den politiske og regulatoriske kontekst for globaliseringen er langt mere volatil end de faktiske strømme landene imellem. 

- Risiciene for globaliseringen er reelle – men det er robustheden i de globale strømme også, siger professor Steven A. Altman, direktør for DHL Initiative on Globalization ved NYU Sterns Center for the Future of Management.

Rekordafstande for handlede varer
Stik imod forventningerne om et skift mod regionalisering tilbagelagde handlede varer i gennemsnit 5.010 kilometer i 2025 – den længste afstand nogensinde registreret. 

Greenfield-investeringsprojekter nåede ligeledes en ny rekordafstand på i gennemsnit 6.250 kilometer, og de fleste andre internationale strømme strakte sig tilsvarende over længere distancer end tidligere. 

Konklusionen er klar: Forudsigelserne om en accelererende regionalisering er ikke gået i opfyldelse.

DHL Global Connectedness Report er udgivet regelmæssigt siden 2011 og giver indsigt i globaliseringen ved at analysere 14 typer internationale strømme af handel, kapital, information og mennesker. 

2026-udgaven er baseret på mere end 9 millioner datapunkter. Den rangerer 180 landes globaliseringsgrad og dækker 99,6 % af det globale bruttonationalprodukt og 99,0 % af verdens befolkning. 

Rapporten indeholder desuden 180 landeprofiler opsummeret på hver en side om hvert lands globaliseringsmønster.

Rapporten er bestilt af DHL og forfattet af Steven A. Altman og Caroline R. Bastian fra New York University Stern School of Business.

-hawin


18/3 2026
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer