- Vi skal accelerere udviklingen
Med udsigten til en temperaturstigning, der er større end det, Paris-aftalen fra december 2015 satte som luft, får Magnus Höglund, Sales & Marketing Sustainable Solutions Trucks hos den svenske
Missionen hos den svenske producent af lastbiler, busser og motorer er at hjælpe kunderne til bæredygtige operationer i dagligdagen, hvor der er fire store udfordringer at forholde sig til:- trængsel
- forurening
- energisikkerhed
- klimaforandring
De tre første er der mange kendte muligheder for at tage hånd om, men det er sværere med det sidste, hvor den største udfordring ligger. Der skal være enighed blandt landene i EU ig på verdensplan i langt større omfang og en fælles indsats, om virkemidlerne er mere ukendte.
- Men vi skal ned på under to graders temperaturstigning, siger Magnus Höglund og fortsætter:
- Det kræver en CO2-reduktion på 80-90 procent - ellers tipper balancen.
Magnus Höglund fremhæver, at udviklingen skal køre ad en kommerciel vej, hvor vores planet, folk og forretning spiller sammen på samme tid i den samme trio.
Han kan konstaterer, at der de seneste år er sket en positiv udvikling på det område, hvor Scania leverer flere og flere mere bæredygtige køretøjer.
- Men bæredygtighed er ikke vægtet nok i samfundet i dag. Vi tror, at vi skal sætte pris på forurening på enhver måde, siger han og peger på, at det vil komme, men ikke hurtigt nok.
Derfor ønsker Scania som lastbil- og busproducent at accellerere udviklingen.
- Vi ser, at der mangler viden og forståelse hos mange kunder for bæredygtig transport og muligheder.
I udviklingen mod bæredygtig transport skal energiselskaberne være med for at sikre forsyningerne af bæredygtig brændstof, sikre at infrastrukturen til energisforsyningen er på plads og dermed skabe tillid til løsningerne.
- Og vi er på vej, siger Magnus Höglund og fremhæver tre punkter til til bæredygtig transport:
- smartere transport
- energieffektiv transport
- elektrificering og alternative brændstoffer
Magnus Höglund peger på, at mejeri-koncernen Arla sammen med Lantmännen og Scania har været partnere i et projekt om mere bæredygtige transport. Lantmännen leverede bæredygtig brændstofproduktion og tankanlæg hos kunder, mens Scania fokuserede på køretøjerne med Euro 6-motorer, service med fokus på CO2-udslip og “Total Cost of Ownership”, og Arla brugte i bilerne i den daglige transport.
Resultatet var efter et år 55 procent mindre CO2-udslip, 3 procent færre omkostninger pr. transporteret ton og effektivitet, der var blevet øget med 9 procent.
- Og Arla gjorde det i forvejen ganske godt, siger Magnus Höglund og fortsætter:
- Det er et eksempel på, at det er den vej, vi skal.
Han peger på, at vi allerede kan gøre noget i dag, hvor der et alternative brændstoffer på markedet - eksempelvis gas, biodiesel, HVO og etanol (sprit).
Fremtiden har forskellige løsninger til forskellige områder
Magnus Höglund forklarer, at godstransportområdet kan deles op i tre forskellige områder, hvor der vil være forskellige løsninger. Nogle løsninger går igen, mens andre er forskellige fra område til område.
- godstransport i og mellem byer
- bygge- og anlæg, mineindustri og lignende
- regionale- og internationale transporter
Når det drejer sig godstransport i og mellem byer er de alternative brændstoffer og tekniske løsninger i dag:
- biodiesel og HVO i kombination med hybrid-teknik
- biogas
- etanol
- biobrændstoffer og hybridteknik
- Elektriske løsning med batterier
Når det drejer sig om bygge- og anlæg, mineindustri og lignende er de alternative brændstoffer og tekniske løsninger i dag:
- biodiesel og HVO
- biobrændstoffer
- biobrændstoffer og hybridteknik
- elektriske løsninger
Når det drejer sig om regionale- og internationale transporter er de alternative brændstoffer og tekniske løsninger i dag:
- Flydende naturgas (LNG)
- Biodiesel og HVO
- Flydende biogas (LBG)
- biobrændstoffer og hybridteknik
- elektriske løsninger med brændselsceller
- elektriske løsninger med el-veje

transportnyhederne.dk