ncnielsen
ncnielsen

 

Toyota Material Handling Danmark  og Dancop indgår partnerskab

Toyota Material Handling Danmark og Dancop indgår partnerskab

Toyotas konsulent på d-flexx fleksible sikkerhedsværn, Thomas Nygaard, vil fremover arbejde direkte for Dancop. Det sker som et led i, at de to virksomheder styrker samarbejdet

Hos Toyota har man altid haft stort fokus på sikkerhed på lageret, og igennem mange år man haft Dancop som leverandør af d-flexx fleksible sikkerhedsværn. Derfor var det næste naturlige skridt at indgå en partnerskabsaftale imellem Toyota Material Handling Danmark A/S og Dancop A/S.

Med virkning fra 1. maj 2021 har Toyota Material Handling Danmark og Dancop indgået et endnu tættere samarbejde.

Partnerskabet er etableret fordi begge virksomheder ønsker at udnytte synergien imellem de kompetencer, de hver især er i besiddelse af, og som et led i at styrke nærheden i markedet.

Det betyder, at Toyotas konsulent på d-flexx fleksible sikkerhedsværn, Thomas Nygaard, fremover vil arbejde direkte for Dancop.

Toyota vil fortsat være full-line leverandør af komplette intralogistik løsninger inklusiv d-flexx fleksible truckværn, men rådgivning og salg af d-flexx sortimentet foretages direkte af Dancop.

Hos Toyota ser man da også frem til det styrkede samarbejde, og til at betjene de fælles kunder.

-hawin

 

 

Læs mere om truck & intern transport

10/5 2021