75.000 varevogne fra Mercedes til Danmark

75.000 varevogne fra Mercedes til Danmark

Siden den første varevogn af mærket Mercedes-Benz kom til Danmark i 1956, er der nu solgt 75.000 stk. i Danmark.

September måned blev en jubilæums-måned for Mercedes-Benz i Danmark. Mærket kunne fejre, at 75.000 varevogne siden den spæde start i 1956 er rullet over grænsen til Danmark.

Den første varevogn af mærket Mercedes-Benz, der kom til Danmark, var modellen L 319 med 43 hk, og denne blev leveret til Københavns Brandvæsen. Modellen blev bl.a. produceret i Düsseldorf, hvorfor den fik kælenavnet ”Düsseldorfer”.

L 319 havde en totalvægt på 3.500 kg og en nyttevægt på 1.220 kg. Modellen blev produceret frem til 1967, og i produktionsperioden blev der importeret ca. 1.800 varevogne og 80 minibusser til Danmark.

57 år efter den første varevogn kom til landet, er det så blevet til 75.000 stk. ”Jubulæums-bilen” er en Sprinter 316 CDI kassevogn med højt tag, som Claus Bo Hansen, direktør hos Støvsugerspecialisterne Danmark A/S, bestilte hos Mercedes-Benz forhandleren Ejner Hessel i Næstved.

Faktisk bestilte Claus Bo Hansen to Sprintere på samme tid, så det blev både til bil nummer 75.000 og nummer 75.001.

Claus Bo Hansen blev meget overrasket, da han blev kontaktet med oplysningen om, at den Sprinter han netop havde bestilt, var Mercedes-Benz varevogn nummer 75.000 i Danmark:

- Jeg synes da, at det var sjovt – det er jo et flot tal for Mercedes, og tillykke med det – men jeg nok må erkende, at jeg havde mere fokus på mine egne nye biler og ikke så meget på, at en af dem var nummer 75.000, fortæller Claus Bo Hansen.

Hos Mercedes-Benz er de glade for både de 75.000 og ikke mindst for salget af de 2 Sprintere til Støvsugerspecialisterne, der nu for første gang får varevogne fra Mercedes.

- Vi er naturligvis stolte over at nå denne milepæl for Mercedes varevogne i Danmark. Vi er nået hertil fordi vi bygger hver enkelt bil til vores kunders unikke behov, og fordi vi og vores forhandlere hver dag gør vores til, at vores kunders forretninger bliver bedre kørende, fortæller Jesper Tuborg, regionschef for Mercedes-Benz varevogne i Danmark.

Netop fokus på at blive holdt kørende har været vigtigt for Støvsugerspecialisterne i valget af Mercedes-Benz:
- Jeg ved, at produktet hos Mercedes er godt, men jeg har samtidig også en klar forventning om, at servicen er tip-top og at mine biler ikke kommer til at holde stille. Denne forventning er blevet positivt mødt af Ejner Hessel i Næstved, siger Claus Bo Hansen.

Som tak for jubilæums-ordren har Mercedes-Benz valgt at levere Støvsugerspecialisternes nye Sprintere inkl. helt nydesignet foliering med virksomhedens logo. De to nye Sprintere leveres til Claus Bo Hansen og Støvsugerspecialisterne i oktober måned.

-hawin

23/9 2013
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027