Dachser slår egne rekorder

Dachser slår egne rekorder

Sidste år rundede logistikudbyderen for første gang en omsætning på 6 milliarder euro takket være vækst drevet af stærk eksport i Europa og styrket global handel

Den globale logistikudbyders samlede bruttoomsætning er vokset med 7,2 procent til 6,12 mia. euro. Dachser har også forbedret andre hidtidige rekorder ved at håndtere i alt 81,7 mio. forsendelser (en stigning på 2,1 procent) med en samlet vægt på 39,8 mio. tons (en stigning på 4,3 procent). På globalt plan skabte Dachser 1.648 nye arbejdspladser i 2017.

 - Vi har fulgt vores vellykkede eksportstrategi for europæisk vejtransport systematisk og nydt godt af ekstra vind i sejlene som følge af styrket global handel. Stigende priser for især sø- og luftfragt har bidraget til en betydelig omsætningsfremgang, udtaler Bernhard Simon, CEO for Dachser SE

Forretningsudvikling i detaljer
I 2017 opnåede Dachsers forretningsområde Road Logistics – som omfatter transport og opbevaring af industrivarer (European Logistics) og fødevarer (Food Logistics) – en bruttoomsætning på 4,44 mia. euro (en fremgang på 3,1 procent). Antallet af forsendelser og tonnagen steg med henholdsvis 2,1 og 3,6 procent.

Inden for forretningsområdet European Logistics (EL) har det konstante fokus på europæisk eksportvirksomhed inden for EL-netværket endnu en gang sikret robust vækst. Det gælder især forretningsenheden EL North Central Europe, som kunne rapportere om en vækst på imponerende 7,4 procent, men også for EL France & Maghreb og EL Iberia i kraft af dynamisk vækst i disse enheders kontraktlogistikvirksomhed.

 - Tyskland udgør fortsat rygraden i vores aktiviteter, men Frankrig er godt på vej til at blive vores andet foregangsland, hvad angår grænseoverskridende landtransport. Vi har arbejdet systematisk på at etablere denne strategiske logistiske akse gennem de seneste år,”siger Bernhard Simon.

Forretningsområdet Food Logistics har igen oplevet en vækst over gennemsnittet. Dette skyldes primært den tyske forretning, hvor flere nye kunder har bidraget med transport på tværs af landegrænser.

 - Fem år efter etableringen af European Food Network kan vi nu gøre status, og beslutningen om at etablere et stærkt partnernetværk under vores ledelse var den helt rigtige, påpeger Bernhard Simon.

På forretningsområdet Air & Sea Logistics (ASL) har stærkt forøgede forretningsaktiviteter kombineret med en stigning i fragtrater, især for luftfragt, løftet bruttoomsætningen med 15,7 procent til 1,79 mia. euro.

Alle tre regionale ASL-forretningsenheder har oplevet tocifrede procentvise omsætningsstigninger med Asien som topscoreren med en vækst i omsætningen på over 20 procent. Det samlede antal forsendelser, der håndteres af dette forretningsområde, er steget med 6,7 procent, mens antallet af TEU’er og tonnagen er vokset med henholdsvis 8,5 og 23,3 procent.

- Sø- og luftfragt er et lunefuldt forretningsområde, hvor omsætningen som altid er præget af betydelige udsving, forklarer Bernhard Simon, og tilføjer: Men vi har vores fokus fast rettet mod at sikre holdbar, profitabel vækst. Derfor koordinerer vi i stadig stigende grad vores to forretningsområder og arbejder videre med systemintegration.

Fremtidige investeringer i netværk og medarbejdere
Trods den gunstige medvind, som fortsatte i Q1 2018, anerkender Bernhard Simon forekomsten af kapacitetsflaskehalse og den stigende mangel på chauffører som de væsentligste faktorer med potentialet til at begrænse fremtidig vækst.

- Det er netop derfor, vi prioriterer vores engagement i uddannelse så højt, som vi gør. I 2017 fuldførte de første 22 professionelle lastvognschauffører deres uddannelse hos Dachser Service und Ausbildungs GmbH i Tyskland. Samme år påbegyndte 106 chauffører uddannelsen 35 forskellige steder i Tyskland. Vores mål er at forøge antallet af chaufførelever år for år og samtidig etablere vores kvalitetskoncept i andre europæiske lande, siger Bernhard Simon.

Dachsers investeringer i netværkslokaliteter, flåder, teknologi og it-systemer voksede med 5 procent til 136 mio. euro i 2017, og  selskabet har øremærket yderligere 188 mio. euro til investeringer i 2018, denne gang med fokus på industrivarer.

-lipe

18/4 2018
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport